A-kasser får flere i arbejde end jobcentre

Af | @MichaelBraemer

Langt flere forsikrede ledige end arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde det seneste år, viser nye tal. A-kasserne har i samme periode været på prøve som jobformidlere og mener, de har gjort forskellen. De vil nu kæmpe for en mere central rolle i ­beskæftigelsesindsatsen.

BESTÅET »Det er nu, a-kasserne skal vise, at de er andet end et postkontor for udbetaling af dagpenge.« Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) lagde ikke fingrene imellem, da han i juni 2007 leverede en formanende peptalk til a-kasserne ved lanceringen af den etårige kampagne »A-kasserne som jobformidlere«.

Samtidig med, at a-kasserne fik overdraget nye redskaber og opgaver med at skaffe deres medlemmer i arbejde, gav beskæftigelsesministeren a-kasserne klar besked om, at de nu var til eksamen, og at deres hidtidige resultater ikke havde været imponerende.

Således opmuntret har a-kasserne siden kløet på med jobformidlingen og nu fremlagt et notat, de mener så rigeligt berettiger til karakteren »bestået«. I notatet, som AK-Samvirke – interesseorganisation for 32 statsanerkendte arbejdsløshedskasser i Danmark – har udarbejdet på grundlag af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, fremstår beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige i a-kasserne langt mere effektiv end de kommunale jobcentres indsats for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Fra kampagnens start i juni 2007 til juni 2008 lykkedes det a-kasserne at få cirka 14.000 ud af 30.000 medlemmer med mere end tre måneders ledighed bag sig i arbejde – en reduktion på 47 procent. I samme periode fik de kommunale jobcentre 6.000 ud af 22.000 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i job – en reduktion på 29 procent.

A-kassernes tal kommer overlegent ud af sammenligninger i samtlige grupper af arbejdsmarkedsparate ledige, som består af straks-matchgruppen samt matchgrupperne 1, 2 og 3.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vi­bjerg, står dog ikke klar med eksamensbeviset. Han vil gerne have lejlighed til at studere tallene nærmere, før han vurderer opgaveløsningen, men lyder omvendt ikke, som om han lægger den store vægt på formelle kompetencer.

»A-kasserne er til for medlemmerne og skal derfor yde den service og indsats, som medlemmerne efterspørger. Og for de ledige er det primært arbejde. Så de kan jo bare klø på,« siger han.

Blod på tanden

Sekretariatschef i AK-Samvirke Torben D. Jensen er meget opmærksom på, at når a-kasserne overhovedet fik chancen for at prøve kræfter med jobformidling i større stil, så var det ikke med regeringens gode vilje, men efter pres fra Socialdemokraterne, de radikale og Dansk Folkeparti i forhandlingerne op til velfærdsforliget i 2006. Derfor er han bange for, at regeringen vil udnytte enhver given lejlighed til at hive nogle af opgaverne tilbage til jobcentrene.

Under kampagnen har a-kasserne rutinemæssigt haft cv-samtaler med medlemmer, der er blevet ledige, og sammen med medlemmet lagt en handlingsplan og afklaret, hvad der skal til for at få vedkommende i arbejde igen. Derefter har man plejet kontakter på medlemmets vegne og løbende kommet med jobforslag. Målsætningen har været at få nye ledige i arbejde inden for tre måneder og samtidig gøre indhug i gruppen med over tre måneders ledighed.

Det er et arbejde, som a-kasserne nu er gearet til at udføre – også uden en pistol for panden, mener Torben D. Jensen:

»Det er blevet indarbejdet i a-kassernes måde at arbejde på. Der er sket store forandringer i kasserne under kampagnen. Folk er blevet ansat, og der er blevet flyttet ressourcer for at gøre de her ting. Vi er simpelthen blevet organiseret på en anden måde.«

Erfaringerne har givet AK-Samvirke så meget blod på tanden, at Torben D. Jensen håber på at få flere og udvidede opgaver til a-kasserne i forbindelse med jobformidling. Også uden for medlemskredsen, nemlig i forhold til kontanthjælpsmodtagerne.

»Det er nogle overvejelser, vi gør os i øjeblikket, og vi er ved at være derhenne, hvor vi er parate til at sætte et konkret forslag på dagsordenen,« siger Torben D. Jensen, der samtidig understreger, at de vil kræve ændringer i forsørgelsessystemet.

»Det er svært at forestille sig et kommunalt system, der administrerer nogle penge, og at vi så sidder og leger med de ledige ovre hos os,« siger AK-Samvirkes sekretariatschef.

Ideen om a-kasserne i en mere central rolle som jobformidler bakkes op af LO’s næstformand Lizette Risgaard, der ser tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen som et klart bevis på, at a-kasser er bedst til at håndtere de ledige:

»Det er en model, der er værd at overveje. Det er i det hele taget godt at vide, hvem der har størst succes med at få ledige i arbejde, når vi diskuterer det nye beskæftigelsessystem, som skal komme fra 2010. Ingen tvivl om, at regeringen har haft den tilgang, at hvis vi nu kommunaliserede det hele og gjorde beskæftigelsesindsatsen énstrenget, så ville alt være godt. Men vi har tidligere set, hvor vigtigt det er med tæt kendskab til arbejdsmarked og brancher. De faglige a-kasser er jo bedre end tværfaglige ­ a-kasser til at visitere medlemmer til job.«

Behov for særlige indsatser

Hos den konservative arbejdsmarkedsordfører Knud Kristensen er der også åbenhed over for ideen om flere opgaver til a-kasserne. Knud Kristensen er heller ikke karrig med anerkendelse af a-kassernes indsats under kampagnen, som har fundet sted samtidig med, at efterspørgslen på arbejdskraft for alvor er vokset, og det er lykkedes at bringe ledigheden ned på et rekordlavt niveau.

»Generelt har indsatsen på beskæftigelsesområdet være fantastisk det seneste år, og alle har bestået. Også a-kasserne. Selvfølgelig skal der korrigeres for, at der har været højkonjunktur, men generelt har alle handlet meget professionelt,« siger den konservative arbejdsmarkedsordfører.

Han køber ikke argumentet om, at a-kasserne har bedre kendskab til arbejdsmarked og brancher end jobcentrene, men lægger vægt på, at der i den nuværende og fremtidige beskæftigelsesindsats er brug for en forskelligartet og fleksibel indsats for at skaffe arbejdskraft:

»Vi er ved at være dernede i ledigheden, hvor der er brug for specielle indsatser, for at den enkelte kan blive hjulpet ind på arbejdsmarkedet. Og det er da muligt, at der i a-kasserne sidder sagsbehandlere med en bedre fornemmelse af, hvordan den individuelle indsats gribes an. Også i forhold til fleks- og skånejob.«

Professor på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Søren C. Winter, der har forsket i forskelle i beskæftigelsesindsatsen for ledige dagpengeberettigede og kontanthjælpsmodtagere, mener ikke, at a-kasserne alene kan smykke sig med de flotte tal. De må dele æren med jobcentrene, som også har gjort en indsats for at få de forsikrede ledige i arbejde, mener han.

Han hælder yderligere malurt i bægeret ved at påpege, at henholdsvis de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagerne godt kan være placeret korrekt i samme matchgrupper ud fra jobcentrenes vurdering af, hvor parate de er til arbejdsmarkedet, men at der ikke er tvivl om, at de forsikrede ledige har mere erhvervsuddannelse og en større erfaring fra arbejdsmarkedet, som er attraktiv for arbejdsgiverne.

»Men jeg kan godt forstå, at a-kasser er interesseret i vækst og overlevelse og derfor ønsker udvidede beføjelser. For hvis målet er at sikre en ensartet indsats for de to grupper, som langt hen ad vejen har været regeringens målsætning, så er alternativet at lægge den i kommunalt regi i jobcentrene. Det har a-kasserne en vital interesse i ikke sker,« siger Søren C. Winter.