Om Ugebrevet A4

Ugebrevet A4 er blandt Danmarks mest dagsordensættende medier. Siden ugebrevet gik i luften den 8. april 2002 har artikler og analyser fra A4 sat fingeraftryk på en væsentlig del af debatten om arbejdsmarkedet, velfærdssamfundet og de værdier og strømninger, der præger nutidens og fremtidens Danmark.

Ugebrevet A4 har ambition om at formidle ny viden af høj kvalitet og medvirke til, at der kan føres en åben og fordomsfri debat om arbejdsmarkeds- og velfærdspolitiske emner. Målgruppen for A4 er meget bred,men tæller især faglige tillidsrepræsentanter, politiske og administrative beslutningstagere og de øvrige medier. Ugebrevet lægger derfor stor vægt på et enkelt sprog og klar formidling.

De første mange år udkom A4 som et ugentligt trykt magasin. Men siden den 15. august 2011 er Ugebrevet
A4 udkommet dagligt på web. Og siden februar 2014 udkommer A4 flere gange dagligt.

Ugebrevet A4 udkommer 44 uger om året og har en daglig læserskare på knap 30.000 personer, der abonnerer på det elektroniske nyhedsbrev.

Frem til den 1. april 2013 blev Ugebrevet A4 udgivet af Landsorganisationen i Danmark, LO. I dag er Ugebrevet A4 en del af medieselskabet Avisen.dk Aps, der ejes ligeligt af A-pressen A/S og Freeway A/S. Ugebrevet A4 redigeres, skrives og prioriteres ud fra journalistiske kriterier.

Abonner på Ugebrevet A4's nyhedsbrevRSS feed eller følg Ugebrevet A4 på Facebook.