NOGET FOR ENHVER SMAG

89 vækstforslag - få overblik på lidt over fem minutter

Her er regeringens længe ventede vækstudspil "Danmark helt ud af krisen - virksomheder i vækst". I alt er der 89 forslag, som ifølge regeringen er fra "hele værktøjskassen. Selvom det er mange ideer, kan du få overblik på kun få minutter.

Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Initiativer der reducerer virksomhedernes omkostninger til energi mv.

Erhvervsrettede lempelser af PSO

Virksomhedernes omkostninger til energi vil stige frem mod 2020 blandt andet som følge af udbygningen af vedvarende energi og nye havvindmølleparker. Det forventes at få omkostningerne til PSO til at stige betragteligt, hvilket vil fordyre dansk produktion og udgøre en hindring for vækst, især i industri- og fremstillingserhvervene. Regeringen vil derfor:

Afskaffe PSO for gas fra 2015.

Lempe PSO-betalingerne vedr. el for en samlet ramme på 350 mio. kr. i 2015 stigende til 1.120 mio. kr. i 2020 (2014-niveau). Der lægges op til både generelle og mere målrettede lempelser i PSO-betalingen for virksomhederne.

I tillæg til de erhvervsrettede PSO-lempelser vil regeringen forbedre ansøgningskriterierne i en nuværende tilskudspulje til energibesparelser i gartnerier med henblik på at kunne opnå afløb på 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016.

Regeringen vil endvidere foreslå at koble lempelserne af PSO for el med en aftaleordning om energieffektiviseringer.

Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften

Forsyningssikkerhedsafgiften betyder stigende energiafgifter frem mod 2020 for både borgere og virksomheder. Samtidig indebærer afgiften store administrative byrder for erhvervslivet. Det øger virksomhedernes produktionsomkostninger og forringer erhvervenes rammevilkår. Regeringen har allerede foreslået en fuldt finansieret tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. Regeringens forslag indeholder følgende elementer:

Afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften; både afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler og den nye afgift på VE-brændsler.

Nedsættelse af energiafgifterne på fossile brændsler med 7,9 kr./GJ (2013-priser), svarende til afgiftsforhøjelserne i VK-regeringens Forårspakke 2.0 fra 2009.

Nedsættelse af elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh.

Justering af afgifterne vedr. bioolier mv. så afgifterne er i overensstemmelse med EU-reglerne.

Fastholdelse af erhvervenes afgiftslempelser på procesenergi, som blev aftalt med Energiaftale 2012 og Aftaler om Vækstplan DK fra 2013.

Regeringens forslag til tilbagerulning vil samlet set lempe erhvervenes udgifter til rumvarme mv. med knap 1 mia. kr. efter tilbageløb i 2020.

Initiativer til hurtigere sagsbehandling i staten og kommunerne

Med virkning fra 2016 vil regeringen reducere sagsbehandlingstiden med i gennemsnit en tredjedel på en række områder, der vurderes at have væsentlig betydning for virksomhederne.

Regeringen vil reducere sagsbehandlingstiden på følgende områder:

Byggetilladelser: Der indføres servicekrav for sagsbehandlingstiderne på mellem 40 og 50 dage afhængigt af bygningstypen. I dag er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 60 dage.

Miljøgodkendelser: Alle ansøgninger om godkendelse af industrivirksomheder skal afgøres inden for 150 dage fra ansøgningens modtagelse. I dag er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ca. 240 dage.

Husdyrgodkendelser: Alle ansøgninger om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrlovens § 12 og § 16 skal afgøres inden for 200 dage fra ansøgningens modtagelse. I dag er den gennemsnitlige (netto)sagsbehandlingstid ca. 310 dage.

Plansager – lokalplaner og kommuneplantillæg: Sagsbehandlingstiderne for udarbejdelse af nye lokalplaner og kommuneplantillæg reduceres frem mod 2016.

Registrering af fødevarevirksomheder: Gennem en digital løsning kan registrering af fødevarevirksomheder ske via selvbetjening. Det afskaffer den aktuelle sagsbehandlingstid på seks dage.

Etablering af selskaber: Gennem en digital løsning reduceres sagsbehandlingstiden med 30 pct. frem mod 2016 for de sager, der behandles manuelt. I dag er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 45 dage.

Patentansøgninger: Sagsbehandlingstiden på første fase af patentansøgninger reduceres med ti pct., hvilket gør den danske sagsbehandlingstid til den korteste blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Sagsbehandlingstiden på gennemsnitligt 213 dage indebærer tre-fire dages nettosagsbehandling og en hvileperiode, som er international standard.

Regeringen vil derudover reducere sagsbehandlingstiden på en række øvrige områder, herunder klager over strakspåbud og forbud på arbejdsmiljøområdet og autorisationsansøgninger til el, VVS og kloak. Herudover vil regeringen øge transparensen og forenkle sagsbehandlingen ved at:

Oprette en portal for erhvervsrettede sagsbehandlingstider med henblik på at skabe synlighed og give virksomhederne mulighed for at planlægge deres investeringer bedre.

Forenkle og harmonisere gebyrerne på byggeområdet, så andelen af omkostningerne til sagsbehandling, som kommunerne skal gebyrfinansiere hhv. skattefinansiere, harmoniseres.

Indføre flere anmeldeordninger for byggesager, miljøgodkendelser samt husdyrgodkendelser.

Eksempelvis ved at flytte ca. 80 pct. af sagerne for miljøgodkendelser over på en anmeldeordning.

Udvikle en platform til digital understøttelse af en ny anmelderordning.

Frem mod 2018 suppleres indsatsen med en række tiltag, der skal reducere sagsbehandlingstiden yderligere. I den forbindelse vil nye indsatsområder og mulige justeringer heraf skulle identificeres.

Initiativer til reduktion af konkrete administrative byrder, gebyrer mv.

Færre omkostninger ved regnskabsaflæggelse

Virksomhedernes omkostninger til bogføring og regnskaber skønnes samlet at udgøre over 10 mia. kr. årligt. For at nedbringe virksomhedernes omkostninger til bogføring og regnskaber vil regeringen:

Gøre det nemmere og mere automatisk for særligt små virksomheder at bogføre og afregne moms og skat bl.a. ved at koble bankdata med virksomhedernes regnskabssystemer (NemVirksomhed).

Analysere muligheden for en lempelse af revisionspligten for mindre virksomheder.

Analysere muligheden for udvikling af digitale regnskaber, der automatisk kobler bogføringssystemer med indberetning til myndighederne.

Gratis adgang til regnskabsdata og lettere kreditvurdering

Regeringen vil give gratis adgang til regnskabsdata med henblik på at mindske svindel og reducere danske virksomheders tab på insolvente parter. Endvidere vil regeringen udrulle eSKATdata, som sænker den finansielle sektors omkostninger til indsamling af data til brug for kreditvurdering.

Forsøgsordning med kontantløse butikker

Regeringen vil igangsætte en treårig forsøgsordning, hvor danske virksomheder selv kan vælge, om de vil modtage kontanter. Posthuse, butikker med postdrift, butikker med receptpligtig medicin samt dele af sundhedsvæsenet undtages fra forsøgsordningen.

Afskaffelse af medielicens for erhverv

Regeringen vil afskaffe medielicensen for erhverv mv. på ca. 80 mio. kr. årligt, hvoraf størstedelen betales af virksomhederne, og dermed sænke virksomhedernes udgifter hertil tilsvarende.

Indsats for yderligere administrative lettelser for produktionsvirksomheder gennem simplere regler

Regeringens Virksomhedsforum for enklere regler er kommet med forslag til yderligere administrative lettelser målrettet produktionsvirksomheder. Det analyseres blandt andet derfor, om det er muligt at skabe en enklere, klarere og mere sammenhængende lovstruktur i natur- og miljølovgivningen på Miljøministeriets område.

Initiativer til mere fokuseret fødevare- og miljøregulering

Ophævelse af danske særregler på fødevareområdet

Regeringen ønsker at ophæve en række danske særregler, der medfører omkostninger for virksomhederne, men som samlet set ikke bidrager til at øge forbruger- og fødevaresikkerheden. Regeringen vil ophæve særregler og -ordninger svarende til 74 mio. kr. i årlige byrder, herunder bl.a. krav om hygiejne-uddannelse, krav til betegnelsen for alkoholfrie øl samt særregler vedr. opvarmning. Desuden forenkles reglerne for tilsætning af næringsstoffer til fødevarer betydeligt.

Afskaffelse af næringsbrevsordningen

Mange fødevarevirksomheder skal have et næringsbrev for at kunne drive deres virksomhed. Ordningen medfører betydelige omkostninger, men bidrager ikke til fødevaresikkerheden. Derfor vil regeringen afskaffe næringsbrevsordningen. Det vil reducere virksomhedernes omkostninger med 17,5 mio. kr.

Effektivisering af kødkontrollen og færre omkostninger for danske slagterier

Kødkontrollen på slagterier finansieres via kontrolafgifter. Kontrollen er effektiviseret meget gennem de senere år. Regeringen ønsker at fortsætte effektiviseringerne på området således, at omkostningerne nedbringes med yderligere 28,5 mio. kr. frem mod 2020.

Fokusering af miljøgodkendelser

Regeringen vil omlægge miljøreguleringen, så der i højere grad stilles krav til virksomhedernes udledning til miljøet fremfor virksomhedernes produktionsniveau. Det vil sikre virksomhederne større fleksibilitet i deres produktion uden at øge miljøbelastningen.

Endvidere vil regeringen igangsætte en analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) med henblik på at tage stilling til harmonisering i forhold til niveauet i vores nabolande. Det kan reducere virksomhedernes omkostninger. Endelig vil regeringen indføre anmelderordninger for virksomheder og landbrug, jf. boks 2.

Initiativer til styrkelse af den aktive eksport- og erhvervsfremme

En ny ambitiøs strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati

International handel øger velstanden i Danmark. Samtidig er Danmark et lille land med begrænsede afsætningsmuligheder på hjemmemarkedet. Derfor er eksport og samhandel med omverdenen centralt for danske virsomheder. Regeringen vil styrke den offentlige eksportfremme¬indsats ved bl.a. at:

Tilføre den samlede eksportfremmeindsats 155 mio. kr.

Strømline den offentlige eksportfremmeindsats ved at skabe én offentlig online eksportindgang og styrke koordination mellem forskellige offentlige aktører.

Optimere Eksportrådets organisation ved at omfordele ca. 15-20 pct. af Eksportrådets ressourcer med henblik på at sikre en strategisk prioritering af Eksportrådets globale tilstedeværelse og fokusområder.

Styrke samspillet mellem Danidas erhvervsinstrumenter og Eksportrådet ved at bringe dansk erhvervslivs særlige kompetencer i spil i relevante udviklingslande til gavn for begge parter.

Styrke det økonomiske diplomati ved bl.a. at styrke sektorsamarbejdet og oprette ca. 17-19 ”vækst-rådgivere”, der udsendes på udvalgte markeder med henblik på at sikre danske virksomheder et bedre fodfæste.

En bedre kommunal erhvervsfremme

Kommunerne er i mange tilfælde virksomhedernes indgang til det offentlige. Det er ofte kommunerne, der først stifter bekendtskab med iværksættere. Og det er ofte kommunerne, der modtager udenlandske virksomheder, når de overvejer at investere i Danmark. Det er derfor godt, at kommunerne har stadigt større fokus på erhvervsklimaet lokalt.

Regeringen vil forbedre kommunernes tilskyndelse til at skabe gode rammevilkår. Regeringen vil derfor

forhøje kommunernes andel af selskabsskatten, så kommunernes økonomiske motivation til at fastholde og tiltrække virksomheder øges.

Derudover vil regeringen i samarbejde med kommunerne bl.a. arbejde for, at:

Kommunerne systematisk etablerer én indgang – one-stop-shop – for virksomhederne.

Der udvikles fælles principper og sammenlignelige data for evaluering af erhvervsfremmeindsatsen.

Der skabes bedre sammenhæng i erhvervsfremmeindsatsen.

Sikre bedre modtagelse af udenlandske virksomheder med henblik på at tiltrække flere investeringer.

Nyt uddannelses- og sparringsforløb for potentielle vækstvirksomheder

Regeringen vil i samarbejde med de regionale vækstfora arbejde for et nyt sparrings- og uddannelsesforløb for iværksættervirksomheder med potentiale for vækst. Indsatsen vil omfatte et intensivt uddannelsesforløb og en mentorordning med mentorer bl.a. fra succesfulde serieiværksættere og ledere fra større danske virksomheder. Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede kompetencecentre placeret i tilknytning til de regionale væksthuse.

Initiativer til lavere beskatning af investeringer i særligt små danske virksomheder

Fradrag for indskud i små virksomheder

Regeringen vil indføre en investorfradragsordning målrettet investeringer i små unoterede virksomheder.

Fradraget indebærer, at personer, der investerer i små unoterede virksomheder, gives mulighed for årligt at få fradrag på op til 650.000 kr. for foretagne investeringer. Derved bliver det mere attraktivt at investere i nye mulige vækstvirksomheder.

Målrettet lempelse af udbyttebeskatning for danske selskaber

Regeringen vil gennemføre en målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskabsaktionærer. Lempelsen vil omfatte alle unoterede porteføljeaktier, som i dag kan afstås skattefrit. Lempelsen indebærer, at 70 pct. af udbytterne medregnes i danske selskabers skattepligtige indkomst (i modsætning til i dag, hvor 100 pct. medregnes). Det medfører, at den effektive udbyttebeskatning for danske selskabers investeringer i unoterede porteføljeaktier i 2016 falder fra 22 pct. til godt 15 pct.

Erhvervsbeskatningsudvalg

Erhvervsindkomst beskattes i Danmark både i virksomhederne og hos ejerne. Samspillet herimellem indebærer en række komplekse afvejninger i relation til skattesystemets indretning, som blandt andet kan have indvirkning på omfanget af iværksætteraktivitet.

Produktivitetskommissionen har anbefalet, at det undersøges, om der kan skabes et mere neutralt og symmetrisk regelsæt for beskatning af erhvervsindkomst og kapitalafkast.

Regeringen nedsætter på denne baggrund et erhvervsbeskatningsudvalg, der skal belyse problemstillinger i relation hertil og komme med konkrete forslag til løsninger indenfor en provenuneutral ramme.

Erhvervsbeskatningsudvalget skal afrapportere til regeringen i 2015.

Initiativer til mere effektive forsyningssektorer

Regeringen vil i dialog med sektorerne implementere en mere effektiv regulering af forsyningssektorerne på følgende områder:

Elsektoren: Regeringen vil i 2015 fremlægge forslag til en forbedret regulering af elsektoren, der skal realisere et effektiviseringspotentiale i elsektoren, herunder Energinet.dk, på op til 1,3 mia. kr. i 2020 (inkl. op til 1,05 mia. kr. besluttet i energiaftalen og solcelleaftalen fra 2012).

Fjernvarmesektoren: Regeringen vil primo 2015 fremlægge forslag til en forbedret regulering af fjernvarmesektoren, der skal realisere effektiviseringer for 0,5 mia. kr. i 2020.

Affaldsforbrændingssektoren: Regeringen vil i 2014 fremlægge forslag til en konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren, der forventes at indebære effektiviseringer for 0,2 mia. kr. i 2020.

Vand- og spildevandssektoren: Regeringen vil i 2014 fremlægge forslag til en forbedret regulering af vandsektoren med henblik på at realisere effektiviseringer i 2020 for i alt 0,9 mia. kr. i spildevandsselskaberne (inkl. 0,7 mia. kr. der blev besluttet i Vækstplan DK) og 0,4 mia. kr. i vand-forsyningsselskaberne.

Regeringen vil endvidere igangsætte analyser af følgende forsyningssektorer med henblik på at

identificere potentielle effektiviseringsgevinster:

Gassektoren: Regeringen vil igangsætte en analyse af gassektoren med henblik på at fremlægge forslag til en ny regulering, der kan sikre en effektiv og konkurrencedygtig gassektor. Analysen skal inddrage erfaringer fra elreguleringsudvalget. Analysen gennemføres inden udgangen af første halvår 2015.

Energinet.dk: Regeringen vil i samarbejde med Energinet.dk igangsætte en analyse af Energinet.dk’s omkostningsstruktur herunder skal de styringsmæssige rammer for Energinet.dk analyseres. Ana¬lysen gennemføres i 2014.

Initiativer til forbedring af produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen

Harmonisering af brandkrav

Brandkravene i Danmark er skrappere end i vores nabolande. Det forøger omkostningerne i byggeriet. Der er derfor behov for, at reguleringen af brandkrav bringes i overensstemmelse med vores nabolande. Regeringen vil:

Bringe brandkravene til højlagre (lagerbygninger med en stablingshøjde på over otte meter) i overensstemmelse med vores nabolande. Dette gælder blandt andet kravene til isoleringsmateriale samt en revision af de tekniske forskrifter vedrørende blandet oplag.

Undersøge mulighederne for, at myndighederne kan forhåndsgodkende brandsikkerhed i nybyggeri på baggrund af plantegninger.

Øget anvendelse af internationale standarder

I Danmark har man fastsat en række særlige nationale krav og standarder for byggeri. Disse er hæmmende for konkurrencen i byggebranchen. Regeringen vil derfor:

Internationalisere og forenkle stærkstrømsreglerne samt standarderne for arbejdspladsbelysning med henblik på at øge konkurrencen på markedet for elinstallationer, elforsyningsanlæg og belysning.

Modernisere godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand.

Professionalisere den tekniske byggesagsbehandling herunder undersøge fordele og ulemper ved, at sagsbehandlingen varetages af større enheder.

Justering af muligheder for byggekrav i lokalplaner

Kommunerne kan i lokalplaner fastsætte byggekrav, som nyt byggeri skal opføres i overensstemmelse med. Det har bl.a. til hensigt at give kommunerne mulighed for at sikre, at byggeriet tilpasses lokale forhold. Nogle krav kan imidlertid medføre højere omkostninger for bygherrer. Regeringen vil:

Justere lokalplankataloget således, at krav til bygningers energiklasse fremover alene reguleres med bygningsreglementet og ikke kan fastsættes i nye lokalplaner.

Iværksætte en analyse af lokalplaners bestemmelser om æstetik, bygningshøjde og bebyggelses-procent med henblik på at vurdere, om bestemmelserne er hensigtsmæssige.

Øget konkurrence i byggebranchen gennem lempeligere adgang til erhvervet

Regeringen vil igangsætte analyser af autorisationsordningen for statikere samt af ejerskabsrestriktionerne for landinspektører med henblik på at sikre konkurrence og fjerne unødige byrder og adgangsbarrierer.

Initiativer til mere moderne regler for en række lovregulerede erhverv

Øget konkurrence i taxibranchen

Taxierhvervet beskæftiger, hvad der svarer til 6.000 personer på fuldtid, har en årlig omsætning på 5 mia. kr. og en værditilvækst på 3 mia. kr. Markedet for taxi er reguleret for bl.a. at sikre muligheden for taxikørsel i hele landet. Dette hensyn skal opretholdes. Reguleringen påfører dog i dag erhvervet en række administrative byrder og belønner kun i lav grad innovation og service i branchen. Regeringen vil forbedre vilkårene for produktivitetsforbedringer i taxibranchen. Regeringen vil gennemføre ny lovgivning på taxi-området, der bl.a.:

Indfører en universaltilladelse til taxikørsel i hele landet, som erstatter de nuværende fire forskellige tilladelsestyper til kørsel i en enkelt kommune.

Afskaffer begrænsningen på antal taxier pr. vognmand og muliggør selskabsform som vognmand.

Organiserer taxikørsel omkring kørselskontorer med ny landsdækkende tilladelse fra Trafikstyrelsen og afskaffelse af den kommunale tilladelse. Det vil blive overvejet, om der skal etableres en ordning, hvor kommunerne får adgang til at godkende særordninger i udkantsområder. Af hensyn til kunderne indføres der en landsdækkende klageordning.

Afskaffer registreringsafgiften for taxier, limousiner og sygetransportbiler, så alle personbiler til erhvervsmæssig befordring er fritaget for registreringsafgift.

Afskaffer reglerne for den såkaldte frikørsel for taxier og limousiner, så der fremover skal betales registreringsafgift ved videresalg af taxier og limousiner. Dermed gøres reglerne ens for alle personbiler til erhvervsmæssig befordring.

Omlægger de løbende afgifter for biler til offentlig servicetrafik (OST-biler). Omlægningen betyder, at alle kørselstyper er fritaget for vægt- og ejerafgift, og at der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler.

Øget konkurrence på ejendomsmæglerområdet og gennemsigtighed på realkreditmarkedet

Regeringen vil i forlængelse af aftale om modernisering af ejendomsmæglerområdet etablere et prissammenligningsværktøj på realkreditmarkedet, der skal sikre gennemsigtighed og øge konkurrencen. Begge tiltag vil bidrage til at mindske omkostningerne i forbindelse med køb og salg af ejendom.

Modernisering af en række mindre serviceerhverv

Bl.a. som opfølgning på Konkurrencepolitisk udspil fra 2012 vil regeringen – i tillæg til ovenstående – modernisere en række mindre serviceerhverv og dermed understøtte lavere priser for virksomheder og forbrugere. Regeringen har allerede indgået aftale om modernisering af autorisationer på el-, VVS- og kloakområdet og har derudover fremsat forslag til modernisering af det danske lodsmarked. Herudover vil regeringen modernisere 14 mindre serviceerhverv bl.a. forsikringsformidlere, inseminører, rottebekæmpere, veterinærsygeplejersker, translatører samt scene- og festfyrværkere.

Analyse af regulering af advokatbranchen med henblik på lavere priser på advokatydelser

Regeringen vil igangsætte en analyse af reguleringen af advokatbranchen med henblik på at afdække mulighederne for at understøtte lavere priser og øget kvalitet gennem styrket konkurrence.

Analyse af muligheden for frit valg af tv og øget konkurrence på bredbåndsmarkedet

Regeringen vil igangsætte en analyse af muligheden for øget frit valg af tv-distributør samt af konkurrence på bredbåndsmarkedet med henblik på bedre og billigere tv-, tele- og internetløsninger.

Initiativer vedr. ansættelsesklausuler

De gældende regler om konkurrence- og kundeklausuler gælder fremover for alle lønmodtagere og ikke som i dag kun for funktionærer.

Klausuler begrænses til en varighed på maksimalt 12 måneder.

Jobklausuler (aftale mellem virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere) forbydes.

Kompensationsreglerne ændres, så lønmodtagere kompenseres mere, jo længere klausulen er.

Igangsættelse af analyse af udenlandske erfaringer med klausuler, herunder i USA, der i Californien har forbudt ansættelsesklausuler.

Initiativer til styrket håndhævelse af konkurrencereglerne

Mulighed for strukturelle påbud

Ved at give danske konkurrencemyndigheder mulighed for at sanktionere overtrædelser af konkurrencelovgivningen med strukturelle påbud såsom opsplitning eller frasalg, styrkes rammerne for håndhævelsen af konkurrencereglerne. EU-Kommissionen kan allerede i dag udstede strukturelle påbud over for danske virksomheder i situationer, hvor samhandlen mellem medlemsstaterne kan påvirkes, hvorfor de mulige sanktioner for de danske konkurrencemyndigheder på dette område sidestilles med EU-Kommissionens.

Ny professionel bestyrelse med ansvar for bl.a. håndhævelse af konkurrenceloven

I Danmark består Konkurrencerådet, der træffer afgørelser om overtrædelser af konkurrenceloven, i dag af 17 medlemmer, herunder otte repræsentanter fra branche- eller interesseorganisationer. Regeringen ønsker at erstatte Konkurrencerådet med en professionel bestyrelse bestående af økonomiske og juridiske eksperter med konkurrence-, erhvervs- og forbrugerfaglig indsigt. Derved øges konkurrencemyndig¬hedernes uafhængighed samt legitimiteten bag konkurrenceafgørelser med styrket håndhævelse til følge. Samtidig oprettes et rådgivende udvalg bestående af bl.a. branche- og interesseorganisationer.

Lovfæstet uafhængighed i konkurrenceanalyser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde med konkurrenceanalyser er i dag formelt underlagt ministeransvar, men er i praksis i vidt omfang uafhængigt. Den generelt gældende praksis i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udarbejdelse af konkurrenceanalyser formaliseres, således at analyserne er uafhængige og sker under den nye, uafhængige bestyrelses ansvar, jf. ovenstående. Dette styrker analysekonklusionernes legitimitet.

Initiativer til styrket rekruttering af international arbejdskraft

Ny fast track-ordning, hvor certificerede virksomheder kan få behandlet sager om arbejdstilladelse under mere fleksible betingelser.

Lempelse af forskerskatteordningen, så vederlagskravet sænkes med 10.000 kr. pr. måned fra ca. 70.600 kr. pr. måned til ca. 60.600 kr. pr. måned. Det gør det lettere at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Bedre vilkår for udenlandske forskere, så de har lettere adgang til det danske arbejdsmarked.

Målretning af green card-ordningen, så rekruttering af international arbejdskraft fokuseres på efterspurgt arbejdskraft.

Afbureaukratisering og forenkling for virksomheder, bl.a. gennem enklere regler for forlængelses-ansøgninger, smidigere regler for obligatoriske praktikophold, lettere adgang til myndighedsdanmark samt mulighed for deltidsarbejde i Danmark.

Etableringskort til internationale studerende, der afslutter en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

Bedre mulighed for at blive selvstændig erhvervsdrivende for udlændinge i Danmark.

Øget udbud af internationale uddannelsespladser på grundskole- og gymnasieniveau.

Ens vilkår for studiejob gennem hævelse af arbejdstilladelsen til 20 timer ugentligt for internationale studerende.

Forbedret og mere effektiv kontrol af, om betingelserne for opholdsordningerne overholdes.

Målretning af praktikantordningen og ordningen for øvrigt lønarbejde.

Udmøntning af pulje på 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse

Udmøntningen af VEU-midlerne på i alt 1 mia. kr. skal understøtte et højere kvalifikationsniveau i arbejdsstyrken og bidrage til at fastholde vellønnede job og højproduktive virksomheder i Danmark. Med udmøntning af puljen lægges der op til:

At sikre voksne gode grundlæggende færdigheder. Det er en forudsætning for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og for at kunne opnå en uddannelse. Regeringen har allerede afsat midler til aktivitet på almen VEU i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Fokus er derfor på at sikre det maksimale udbytte for de voksne, som ønsker at forbedre deres almene færdigheder.

Flere ufaglærte skal være faglærte. Regeringen ønsker samtidig, at flere ufaglærte voksne skal have mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Etablering af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) er et markant og vigtig skridt på vejen for at opnå dette mål.

En indsats med fokus på vækst og velstand. De statslige midler skal i højere grad fokuseres mod kurser, der understøtter flere arbejdspladser og stærkere virksomheder i Danmark, som øger jobmobilitet og giver personer et papir på deres nyerhvervede kompetencer.

Flere ufaglærte og faglærte skal have mulighed for at deltage i efteruddannelse. AMU-systemet, som udgør et vigtigt element i ufaglærtes og faglærtes efteruddannelsesuddannelsesmuligheder, skal styrkes. Der skal større fokus på mere fleksible og tidsvarende tilrettelæggelsesformer, ligesom aktivitetsmulighederne skal styrkes. En mere fleksibel tilrettelæggelse vil i højere grad gøre det muligt at kombinere uddannelse med et travlt arbejds- og familieliv. Endelig skal de store underskud på skolerne nedbringes, så de ikke medfører konsekvenser for udbud, kvalitet og fleksibilitet i AMU-systemet.

Flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Manglende udbud og kendskab til muligheder på videregående VEU udgør formentlig væsentlige årsager til den lave aktivitet på navnlig det tekniske områd. Samtidig afholder en meget høj deltagerbetaling måske nogle fra at deltage i VEU. Derfor vil regeringen igangsætte et arbejde med at oprette nye uddannelser, navnlig inden for det tekniske område. Derudover sænkes deltagerbetalingen markant på en række udvalgte uddannelser for at hjælpe disse godt i gang og udbrede kendskabet til faglærtes muligheder for videre uddannelse.

Voksnes kompetencer skal i højere grad godskrives. Voksnes muligheder for at få godskrevet allerede opnåede kompetencer styrkes markant. Vejen til en erhvervsuddannelse skal fremgå tydeligt både for den ufaglærte, som ønsker at opkvalificere sig til faglært niveau, og for den faglærte, som ønsker en videregående uddannelse.

Initiativer til flere og bedre praktikpladser

Udvidet prøveperiode for elever i skolepraktik

Regeringen vil tilskynde virksomhederne til at indgå aftaler med elever i skolepraktik. Regeringen vil derfor konkret etablere en forsøgsordning, som giver virksomhederne mulighed for at indgå uddannelsesaftaler med elever i skolepraktik med en indledende prøveperiode på tre måneder, hvor virksomheden ikke skal afholde udgifter til elevløn. Eleven deltager i produktionen i virksomheden, men vil i perioden fortsat modtage skolepraktikydelse i stedet for elevløn.

Øget fokus på praktiksøgende elever

I dag skal elever i skolepraktik opfylde de såkaldte EMMA-kriterier (egnethed, geografisk mobilitet, faglig mobilitet, aktivt søgende). Regeringen ønsker at understøtte en tilsvarende mere tæt kontakt mellem skolen/praktikcentret og elever i søgekøen, dvs. elever uden en praktikplads, og som har takket nej til skolepraktik. Regeringen vil derfor indføre kriterier svarende til EMMA-kriterierne for praktiksøgende elever, således at disse skal opfyldes for at være registreret som praktiksøgende. Sådanne kriterier understøtter samtidigt en hensigtsmæssig balance mellem elevernes ret til uddannelsesgaranti på den ene side og pligt til at være aktivt søgende på den anden side.

Styrket praktikopsøgende arbejde

Der er fortsat forholdsvis mange virksomheder, der ikke tager elever. Regeringen vil derfor supplere skolernes nuværende praktikopsøgende arbejde med følgende i 2014-15:

Mulighed for ansættelse af ekstra praktikkonsulenter på praktikpladscentrene.

En markedsføringskampagne målrettet virksomheder, der ikke tidligere har haft elever.

Startpakke og hotline for nye virksomheder.

En forsøgsordning med administrativ hjælp til helt små virksomheder.

Initiativer til mere relevante videregående uddannelser

Øget brug af dimensionering

Studiesøgende skal, når de vælger en uddannelse, i højere grad være sikre på, at de kvalifikationer uddannelsen giver, er efterspurgte. På nogle studier optages for mange studerende i forhold til, hvor mange der efterfølgende kan finde relevant beskæftigelse. På andre studier har nyuddannede gode beskæftigelsesmuligheder. Regeringen vil derfor mere aktivt regulere antallet af studiepladser på de videregående uddannelser.

Flere højtuddannede til Det Blå Danmark

På maskinmesteruddannelserne og en række øvrige maritime uddannelser er der i dag både stor søgning fra unge og gode beskæftigelsesmuligheder. Regeringen vil derfor hæve antallet af studiepladser på de maritime videregående uddannelser, så de bedre matcher arbejdsmarkedets behov.

Mere gennemsigtighed i den enkeltes uddannelsesvalg

Mange studiesøgende søger ind på uddannelser med relativ høj ledighed. Det skyldes bl.a., at det kan være svært at finde sammenlignelige informationer om ledighed for nyuddannede, løn, beskæftigelses-muligheder mv. for de forskellige uddannelser.

Regeringen vil tilvejebringe et digitalt værktøj for uddannelsessøgende med sammenlignelige og overskuelige informationer om de forskellige uddannelser. Det skal understøtte, at den enkelte uddannelsessøgende træffer sit uddannelsesvalg på et velinformeret grundlag.

Understøtte et mere bæredygtigt antal uddannelser

Der udbydes i dag omkring 1.500 videregående uddannelser, hvilket betyder, at studiesøgende og arbejdsgivere kan have svært ved at gennemskue hvilke uddannelser, der er relevante. Samtidigt er nogle uddannelser for små til at understøtte bæredygtige faglige miljøer. Regeringen vil stille krav til uddannelsesinstitutionerne om at øge gennemsigtigheden af uddannelsesudbuddet bl.a. i udviklingskontrakterne samt ved at ændre akkrediterings- og uddannelsesregler, så det bliver mere attraktivt at tilpasse eller sammenlægge eksisterende uddannelser frem for at oprette nye.

Initiativer for mere avanceret produktion og ressourceeffektivitet

Vækstløft for små og mellemstore produktionsvirksomheder

Regeringen vil udbyde et vækstprogram, hvor op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder kan få rådgivning og sparring om konkrete tiltag, som virksomheden kan gennemføre med henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne, fx øget automatisering, digitalisering eller ressourceeffektivitet. Vækstprogrammet udbydes i samarbejde med de seks regionale vækstfora.

Startpakker med relevante standarder målrettet små og mellemstore virksomheder

Regeringen foreslår, at Dansk Standard udvikler fire-seks startpakker med henblik på at tilbyde særligt relevante standarder – fx ledelsesstandarder og standarder for produktionsprocesser – til små og mellemstore produktionsvirksomheder. Med startpakken får virksomhederne information og vejledning i de mest relevante standarder for deres branche på én gang.

Strategi for øget anvendelse af internationale standarder

Regeringen vil i efteråret 2014 præsentere en strategi, der skal styrke virksomheder og myndigheders anvendelse af internationale standarder med henblik på bl.a. at lette administrative byrder gennem styrket egenkontrol samt forbedre adgangen for danske underleverandører til globale værdikæder.

Fjerne reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitet

Regeringen foreslår, at der etableres en task-force under Erhvervsstyrelsen, som skal afdække områder, hvor virksomheder oplever de største reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitet. Task-forcen skal komme med forslag til regelforenklinger.

Nyt træningsforløb for medarbejdere med henblik på at øge virksomheders ressourceeffektivitet

Regeringen vil gå i dialog med de regionale vækstfora om udvikling af nye træningsforløb inden for ressourceeffektivitet for medarbejdere beskæftiget i produktionserhverv.

Initiativer til bedre forskning og innovation

Danmarks Innovationsfond og nye samfundspartnerskaber

Regeringen foreslår at udmønte 241 mio. kr. i 2015 til strategisk forskning og innovation i Danmarks Innovationsfond, som bl.a. kan understøtte igangsættelsen af to nye samfundspartnerskaber:

Samfundspartnerskab om big data, som kan understøtte en realisering af potentialet i store data-mængder.

Samfundspartnerskab om avancerede materialer, som kan understøtte dansk erhvervslivs styrkeposition på det materialeteknologiske område.

Tilførsel af 3 mia. kr. til Danmarks Grundforskningsfond

Danmarks Grundforskningsfond er et vigtigt aktiv for dansk forskning. Fondens primære virkemiddel er etableringen af forskningscentre. De eksisterende centre kan konkurrere med de bedste internationale forskningsmiljøer.

Regeringen foreslår, at fonden tilføres yderligere 3 mia. kr., så fondens arbejde kan videreføres med et udlodningsniveau på ca. 430 mio. kr. årligt frem til 2026.

Styrket indsats for innovationsnetværk – herunder Femern Bælt som vækstcenter

Regeringen foreslår at styrke den internationale indsats i de danske innovationsnetværk og klyngeorganisationer for at sikre flere nye innovationssamarbejder mellem danske og udenlandske virksomheder.

Regeringen foreslår desuden at gennemføre en målrettet indsats for at styrke innovationsmiljøet omkring Femern Bælt-forbindelsen.