8 ud af 10 akutledige vælger uddannelse

Af | @GitteRedder

Efter at have mistet dagpengene vil tusindvis af arbejdsløse nu bruge muligheden for at få både uddannelse og smør på brødet. Og de arbejdsløse har mod på lange kurser, viser rundspørge. Cirka hver femte ledig siger dog nej tak til uddannelse.

Foto: Foto: Finn Frandsen/Polfoto.

SKOLESTART I Faaborg er en arbejdsløs borger, der netop har mistet sine dagpenge efter flere års ledighed, nu begyndt på et fire uger langt svejsekursus. I Aabenraa glæder en borger sig til at begynde på uddannelsen som social- og sundhedshjælper.

Borgerne er blandt de tusindvis af langtidsledige, der i denne tid beder om uddannelse efter at have mistet dagpengene. Omkring hver femte langtidsledig går dog mod strømmen og takker nej til uddannelse, viser en rundringning foretaget af Ugebrevet A4.

Langtidsledige, som mister dagpengene, opsøger i disse uger landets jobcentre for at blive godkendt til den såkaldte uddannelsesordning. Den indebærer, at ledige ved at vende tilbage til skolebænken får et halvt år på en ydelse svarende til kontanthjælp.   

De nye stramme dagpengeregler rammer hårdt, og akutpakker og akutjob har langt fra reddet alle væk fra dagpengekanten. I dag skønner Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, at op mod 23.000 personer opbruger deres ret til dagpenge i løbet af første halvår af 2013. Og det er disse personer, der nu kimer jobcentrene ned.    

Den nye lovgivning om uddannelsesordningen er først trådt i kraft ved årsskiftet, og der findes endnu ingen central registrering af, hvor mange ledige, der søger, og bliver godkendt til, ordningen. Men en rundringning, som Ugebrevet A4 har gennemført til 12 jobcentre, viser, at både ufaglærte, faglærte og højt uddannede ledige benytter sig af deres sidste livline i jobcentret.  

I Svendborg beretter jobcenterchef Birgit Bagge, at alene i de første to uger af januar har 52 borgere i byen henvendt sig for at bruge den nye mulighed. Lige nu gennemfører jobcenterkonsulenterne afklarende samtaler med hver enkelt om, hvilken type af kursus eller uddannelse vedkommende skal begynde på.

Ledige er målrettede

»Det er jo ikke pakkeløsninger, som de ledige skal tilbydes. Mange har virkelig gjort sig seriøse overvejelser omkring, hvilken uddannelse de kan bruge for at få varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det maner til eftertanke hos de arbejdsløse, at jobbene ikke er derude, at der er krise, og at de forgæves har søgt mange job. Det er dejligt at opleve, at mange nu bruger os aktivt og har viljen til at komme i gang,« siger Birgit Bagge.

 

Også sektionsleder for akutindsatsen i Esbjerg Jobcenter Frits Hansen oplever, at de ledige er motiverede for at uddanne sig. Selvfølgelig er det også for at sikre sig forsørgelsen de næste seks måneder, pointerer han, men først og fremmest er det for at bruge ydelsen til et kompetenceløft.

»Foreløbig har 30 personer fået ydelsen under den nye ordning, og der kommer hele tiden flere til. Og vi har i de første uger af januar ikke haft nogle ledige, der har sagt, at de vil nøjes med det kortest mulige kursus bare for at få forsørgelsen. De ledige ved godt, at det her er noget, der kan hjælpe dem i gang. Vi kunne godt have frygtet, at de ville vælge det korte kursus, men vi oplever det stik modsatte,« siger Frits Hansen.

Nej til fodterapeut

I Aalborg har foreløbig 58 borgere fået bevilget den såkaldte uddannelsesydelse, fortæller teamleder for uddannelsesindsatsen på Jobcenter Aalborg Ann Fjeldgaard. De ledige har ifølge Ann Fjeldgaard en bred vifte af ønsker omkring uddannelse. Alt fra grundforløb på en erhvervsuddannelse, diplomkurser til akademikere, HF-fag som forberedelse til videregående uddannelse og så AMU-kurser.

»Vi udarbejder en uddannelsesplan sammen med hver enkelt. Og som hovedregel siger vi ja til folks ønsker. Vi skal være ordentlige over for dem og meget ydmyge, for det er nogle borgere, der står på kanten af alting, og det er virkelig vigtigt, at vi giver dem det ekstra skub i den rigtige retning. Det har vi forsøgt at give dem, mens de var forsikrede ledige, og nu har vi så lidt ekstra tid til det,« siger Ann Fjeldgaard.

Men en enkelt borger har dog fået nej til et bestemt ønske og er nu i tænkeboks for at finde et nyt kursus.

»En person, der stod til at miste dagpengene, ønskede en uddannelse til fodterapeut, og det sagde vi nej til. Ud fra at arbejdsløsheden inden for det fag er meget, meget høj her i området,« siger Ann Fjeldgaard.

Ufaglærte mænd foretrækker kontanthjælp

Ud af de op til 23.000 personer, der skønnes at miste deres dagpenge i første halvdel af i år, mener Beskæftigelsesministeriet, at et sted mellem 12.000 og 18.000 personer enten vil blive godkendt til den midlertidige uddannelsesordning eller kontanthjælp.

Ugebrevet A4’s rundringning til jobcentrene viser, at cirka 8 ud af 10 udfaldstruede vælger skolebænken, men nogle jobcentre oplever, at borgerne siger nej tak til uddannelsesydelsen og i stedet foretrækker kontanthjælpen uden retten til uddannelse.

I Randers har foreløbig 17 ledige, der ikke længere har krav på dagpenge, valgt at sige til jobkonsulenten, at de ikke vil have uddannelsesydelsen, men i stedet vil søge kontanthjælp. I Aalborg har 19 borgere sagt nej til uddannelsesydelse, mens andre 58 har sagt ja. Og det betyder, at cirka hver fjerde ledig i Aalborg takker nej til opkvalificering.

»Det overrasker mig, at så stor en andel vælger kontanthjælp som forsørgelse i stedet for uddannelsesordningen. Jeg havde forventet, at en lille andel ville vælge kontanthjælpen, men slet ikke, at det allerede var så mange. De siger jo samtidig nej tak til et tilbud om betalt ordinær uddannelse i op til 26 uger,« fastslår Ann Fjeldgaard.

Også små hundrede kilometer sydvest for Aalborg, i Viborg, oplever teamkoordinator Dorthe Eilenberger, at langtidsledige siger nej tak til uddannelse og i stedet beder om kontanthjælp. I Viborg har foreløbig 22 borgere fået uddannelsesydelsen, mens 17 borgere foretrækker kontanthjælp uden lektier.

»De ledige borgere, der har sagt nej til uddannelsesordningen, er fortrinsvis ufaglærte mænd mellem 48 og 59 år. De er bange og kan ikke overskue at skulle begynde på en uddannelse, når de har stået ved en maskine på en fabrik i mange år,« konstaterer Dorthe Eilenberger og kalder det en kæmpe udfordring for jobcentret.

Alene i Viborg viser beregningerne, at 467 borgere falder ud af dagpengesystemet de næste tre måneder, og heraf er 188 ufaglærte mænd.

Nederlag på nederlag

At ufaglærte arbejdsløse mænd midt i livet for alt i verden ikke vil uddannes, kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen.

 

»En skolebænk er et sikkert nederlag for dem. Oven i har de ikke kunnet finde job de seneste to, tre eller fire år, og det er endnu et nederlag. Mange af dem har også været igennem nogle aktiveringsforløb, som de oplever meget negativt. Så jeg kan godt forstå, at de er svære at motivere til uddannelse,« konstaterer Henning Jørgensen.

Han kalder det naivt af regeringen at tro, at uddannelsesordningen er løsningen på ret meget. Måske hjælper den nogle enkelte ledige, der med ryggen mod muren kan bruge uddannelsestilbuddet og komme videre. Men mange udfaldstruede, og blandt andre mænd uden uddannelse, vil ikke blive hjulpet af et AMU-kursus eller to, anfører han.  

»Jeg giver ikke meget for uddannelsesordningen, som jeg anser for en forhastet løsning, hvor regeringen bare skubber problemerne foran sig. Ordningen er naturligvis bedre end ingenting, fordi den sikrer folks forsørgelsesgrundlag i yderligere seks måneder, og for nogle få vil uddannelserne være en ny start. Men grundlæggende ser jeg det som en nødløsning,« fastslår Henning Jørgensen.

Tyggegummi under skoen

Arbejdsmarkedsforskeren peger på, at uddannelsesordningen er opfundet af regeringen, fordi et politisk flertal med regeringspartiet Radikale ikke ønsker ændringer i dagpengeforliget fra 2010. I takt med at krisen har bidt sig fast, og arbejdsløsheden fortsat er høj, er det blevet svært for de ledige at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

»Det her er et politisk problem, som regeringen hele tiden skubber foran sig. Det er som tyggegummi under skoen, som du ikke kan få af igen. Regeringen vil hele tiden have dagpengeproblemet hængende, og den manglende store og sammenhængende job- og uddannelsesoffensiv, der skulle til for at løse det, kommer tilsyneladende ikke,« siger Henning Jørgensen.

Arbejdsmarkedsforskeren efterlyser, at beskæftigelses- og uddannelsespolitik samtænkes på en helt anden måde og i langt større skala end i dag.

»Du kan jo ikke omskole de her folk på vej ud af dagpengesystemet på så kort tid. Dertil kommer, at nogle kommuner vil kigge på økonomien og ikke bevilge 26 ugers kurser til de ledige, men nøjes med kortere og billigere kurser,« siger han og henviser til, at kommunernes jobcentre skal godkende og betale halvdelen af kursusudgifterne.

Men i jobcentrene afviser man, at de skal spare på uddannelsesudgifterne til de ledige, der nu mister dagpengene.

»Vi har ikke fået signaler fra økonomiafdelingen om at smække kassen i. Der skulle være penge nok til det her formål,« siger sektionsleder Frits Sørensen fra Esbjerg Jobcenter.

Også i Aalborg afviser Ann Fjeldgaard på jobcentret, at der er kassetænkning i måden at bevilge kurser på.

»Vi er ikke blevet pålagt at spare på det her,« siger hun.

’En uholdbar lappeløsning’

Det er ikke kun jobcentrene, der har travlt med at få den nye uddannelsesordning til at fungere. Også a-kasser, erhvervsskoler og fagforeninger oplever, at ordningen giver ekstra arbejde.

I 3F i Aalborg oplever leder af a-kassen Dan Oxholm, at hans udfaldstruede medlemmer er glade for at blive garanteret yderligere seks måneders forsørgelse samtidig med, at de får ret til uddannelse.

»Interessen for uddannelsesordningen er stor hos vores udfaldstruede medlemmer, og jeg kan høre på både jobcenter og erhvervsskoler, at der arbejdes på højtryk for at skrue nogle fornuftige uddannelsestilbud sammen. Så jeg er hamrende godt tilfreds med, at man efter mange års restriktiv politik nu belønner folk for at uddanne sig,« siger Dan Oxholm.

Alene i Aalborg står mindst 500 3F’ere til at ryge ud over dagpengekanten inden for de næste måneder, og ifølge Dan Oxholm er pessimismen stor i den nordjyske arbejderby. Opsvinget og tusindvis af nye job er ikke lige om hjørnet, og derfor vokser desperationen blandt 3F’erne, forklarer han.

»Så selv om jeg roser uddannelsesordningen, vil jeg også kalde den for en lappeløsning, der slet ikke batter i det lange løb. Og både for den enkelte lønmodtager, for samfundsøkonomien og for fremtidens arbejdsmarked er det helt uholdbart, hvis regeringen ikke snart kommer med en sammenhængende arbejdsmarkedspolitik, der peger længere frem end bare et halvt år,« fastslår Dan Oxholm.

Ifølge ham skal arbejdsmarkedspolitikken tænkes ind i et længere perspektiv og kædes sammen med en uddannelsespolitik, der opkvalificerer arbejdsstyrken til fremtidens job.

Erhvervsskoler savner pejlemærker

Det samme mener direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.

»Det er vigtigt, at vi får en dialog med beskæftigelsesministeren om, hvad det er, vi skal uddanne til. Generelt er efteruddannelses-aktiviteterne faldet dramatisk de senere år, og derfor har vi noget ubrugt kapacitet på skolerne. Men det ville være rart med nogle strategiske pejlemærker fra Mette Frederiksens side om, hvad vi skal bruge det til,« siger han.

Lars Kunov fremhæver uddannelsesordningen som et godt eksempel på, at man faktisk kan bruge uddannelse i beskæftigelsespolitikken. Fra erhvervsskolerne hører han, at de arbejder sammen med jobcentre og a-kasser om at sammensætte relevante uddannelsespakker rettet mod de ledige, der har opbrugt deres dagpengeret.

»Så erhvervsskolerne er i fuld gang, og jeg hører ikke noget brok om, at jobcentrene blokerer. Grundlæggende har vi kapaciteten på erhvervsskolerne, og derfor vil vi overordnet set gerne vide, hvad visionen er for sammenhængen mellem uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Hvordan får vi skaffet den arbejdskraft, vi skal bruge fremover? Det vil vi gerne diskutere med regeringen, for hvis først skolerne har lukket ned og solgt maskiner og udstyr, kan vi ikke levere den uddannelsesvare, som nu efterspørges,« fastslår Lars Kunov.