60.000 har allerede droppet efterlønnen

Af

Det er først fra næste måned, man kan få sine efterlønspenge, men nye tal viser, at mindst 60.000 allerede nu har droppet efterlønsordningen. En stikprøve fra forbundet HK viser, at især mennesker i fyrrerne melder sig ud. A-kasser maner til besindelse, fordi man ikke kan fortryde sit valg.

Foto: Foto: Mogens Flindt, Scanpix.

TYVSTART Det er egentlig først fra 2. april, at godt en million mennesker kan droppe efterlønnen og trække de indbetalte efterlønsbidrag ud, men allerede nu er tusindvis af danskere tyvstartet og har henvendt sig til deres arbejdsløshedskasse for at melde sig ud af efterlønsordningen.

 Det viser oplysninger fra a-kasser, der tilsammen repræsenterer mere end en tredjedel af alle danskere, som betaler til efterlønsordningen. Indtil videre har mindst 60.000 danskere været inde og registrere sig og angive, at de ønsker deres efterlønspenge ud, når muligheden kommer i næste måned.

For nylig viste en måling fra Megafon, at hver tredje dansker, der betaler til efterlønnen, vil droppe ordningen. Hvis den vurdering holder, vil 320.000 mennesker snart melde sig ud.

»Masser af mennesker har fået et brev fra deres a-kasser om, at de godt kan sende en blanket ind, og så tænker folk: ’Så er det dælme med at gøre det.’ Derfor kommer der selvfølgelig en masse med det samme. Men det skal man nok passe på med at lave prognoser ud fra,« vurderer direktør Verner Sand Kirk, fra a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.

Rygende travlt i HK

Flere a-kasser, eksempelvis HK’s A-kasse, der er en af landets største, oplever lige nu et voldsomt tryk fra medlemmer, som dropper efterlønnen.

Mandag i denne uge åbnede HK officielt for en elektronisk blanket på sin hjemmeside, og tirsdag morgen havde knap 12.000 medlemmer logget sig ind og tilkendegivet, at de vil ud af efterlønsordningen.

Uofficielt havde den elektroniske blanket faktisk ligget på HK’s hjemmeside weekenden over, og allerede lørdag havde 1.158 personer været inde og registrere sig. Søndag var det mere end dobbelt så mange, der havde registreret sig med den personlige Nem-ID kode, der kræves for, at pengene havner på bankkontoen om kort tid.

Fest i påsken 

En del a-kasser har på samme måde åbnet for den elektroniske framelding, og ifølge HK er det for at tage noget af det forventede tryk lige før påskeferien i begyndelsen af april.

»De, der tager telefoner, har lynende travlt lige nu. Vi får mange spørgsmål, og vores hjemmeside har stigende besøgstal,« siger marketing- og kommunikationskonsulent, Thomas Flygare og oplyser, at HK om kort tid nedsætter egentlige teams til at forestå udbetalingerne.

HK’s A-kasse forventer, at op mod 28.000 af forbundets 143.000 efterlønsbetalende medlemmer vil trække pengene ud, og a-kassens statistik viser dermed, at 42 procent af det forventede antal har meldt sig ud af efterlønnen på nuværende tidspunkt.

Hos en af landets øvrige a-kasser oplyser Torben Poulsen, der er formand for Dansk Metals A-kasse, at 5.000 medlemmer allerede har tilkendegivet, at de dropper efterlønnen.

En elektronisk blanket har ligget klar på Dansk Metals hjemmeside i godt to uger, og fagforbundets a-kasse er dermed meget tæt på at være oppe på de 6.000 medlemmer, man på forhånd vurderede ville droppe ordningen.

»Hos os er det fortrinsvis folk under 40 år, som melder sig ud,« oplyser Torben Poulsen.

Masser af møder i 3F

Hovedorganisationen for 450.0000 offentligt og privat ansatte, FTF, oplyser, at 18 procent af de efterlønsbetalende medlemmer - knap 15.000 personer - har meldt sig ud af efterlønsordningen. Landets største a-kasse, 3F’s A-kasse, har tidligere offentliggjort, at 28.000 ud af cirka 200.000 nuværende og tidligere medlemmer af 3F har tilkendegivet, at de vil ud af efterlønsordningen. Det svarer til 14 procent af alle efterlønsbetalende 3F’ere.

Ifølge Fagbladet 3F har en meningsmåling blandt medlemmerne tidligere vist, at cirka hver femte vil melde sig ud af ordningen. Medlemmerne er da også meget interesseret i at finde ud af, hvad de skal gøre. Det oplever eksempelvis 3F’s a-kasse i Aalborg.

Her fortæller souschef Kjeld Richter Mikkelsen, at der de seneste fire uger har været afholdt cirka 25 informationsmøder blandt medlemmerne. A-kassen i Ålborg har indtil videre haft personlig kontakt med knap 1.000 ud af 8.000 medlemmer, som potentielt kan trække pengene ud af efterlønsordningen. Det er meget forskellige mennesker med forskellige udgangspunkter, der henvender sig, pointerer han.

»Vi har nogle, som har været på pension i flere år, og som pludselig henvender sig for at få 2.000 kroner, de ikke anede, at de havde. Det er de pludselig blevet opmærksomme på. Der er en utrolig stor interesse for det,« fortæller Kjeld Richter Mikkelsen.

FOA’s A-kasse har endnu ikke nået at få sin elektroniske blanket klar på hjemmesiden. Det har der simpelthen ikke været tid til, fortæller a-kassechef Bo Nielsen.

»Hvis vi har 40.000 medlemmer, der står her 2. april, skal vi være klar, og det er vi ikke endnu. Vi ligger vandret. Og vi bliver kimet ned,« siger han.

Bo Nielsen forventer, at hver femte af a-kassens 100.000 medlemmer - altså cirka 20.000 personer - vil trække pengene ud af efterlønsordningen.

40+ mest ivrige

En stikprøve, med udgangspunkt i de første 3.495 udmeldinger hos HK’s A-kasse viser, at mere end halvdelen – 55 procent – kom fra mennesker, der i dag er mellem 40 og 50 år.

At det især er folk i fyrrerne, som melder sig ud, undrer direktør Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke.

»Det burde ikke være dem mellem 40 og 50 år, der var ivrigst for at melde sig ud. Det burde være dem under 40, fordi de har gode muligheder for at få mere ud i sidste ende end ved at blive i efterlønsordningen. Jeg vil endda sige, at hvis du er under 40 år og betaler topskat, vil de fleste nok nå frem til, at det er klogest at melde sig ud,« siger Verner Sand Kirk.

Når især folk mellem 40 og 50 år melder sig ud, kan det skyldes, at denne gruppe mennesker generelt er utrygge ved landets overordnede økonomiske prognoser. De ved dybest set, hvad de har, men ikke hvad de får, og det kan få de nervøse til at reagere allerede nu. Det vurderer a-kassechef hos HK, Bo Gatzwiller.

Derudover kan pensionsalderen jo også opfattes som en noget fjern størrelse, når man er i fyrrerne, påpeger han.

»Mange af dem, vi taler med, er stadig usikre. Et medlem sagde til mig i går, at det er vist ligesom, når vi bliver spurgt, om vi køber grønt og økologisk i supermarkedet og svarer: ’Ja...’ Men når man så aflæser dagens køb i supermarkedet, viser det sig, at folk ikke har handlet, som de havde tænkt sig,« siger Bo Gatzwiller, der fortsætter:

»Vi handler nok ofte kortsigtet, og det er måske naturligt nu, hvor vi alle er mærket af krise, usikkerhed og løntilbageholdenhed. Så gælder det om at få penge i hånden nu og ikke om 15-20 år. Derudover er der rigtig mange, som ikke tror på de politiske løfter og som tror, at efterlønnen alligevel snart bliver sløjfet. Og nu er pengene skattefrie. Hvem ved, hvordan det bliver næste gang, spørger folk sig selv,« vurderer Bo Gatzwiller.

Overvej dit arbejdsliv

Det kan være dumt og letsindigt at droppe ud af efterlønnen, påpeger Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke. Den enkelte skal være opmærksom på, at man kan fortryde frem til 2. april, men derefter binder ens valg. Han vurderer overordnet, at den enkelte bør spørge sig selv, hvordan man ser sit arbejdsliv frem til pensionsalderen.

Kan man holde til at arbejde – vil man arbejde frem til pensionen, er blot nogle af de spørgsmål, man først bør få afklaret med sig selv, påpeger han.

Dernæst kommer der så en række økonomiske betragtninger, som vil være meget individuelle for det enkelte menneske – afhængig af temperament, pensionsforhold og selvfølgelig alder.

»Men for alle, der er sidst i 40’erne og fremefter, og som vil arbejde frem til pensionen, der er det tudetosset ikke at blive i ordningen,« siger Verner Sand Kirk, og fortsætter:

»De skal gøre op, om de vil have op til 67.700 kroner ud nu – eller vente til senere og have den skattefri præmie på 147.000 kroner fratrukket deres efterlønsbidrag.«

»De, der er mellem 40 og 50 år skal se på, hvad værdien af den skattefri præmie er, men også hvor stor efterlønsydelsen bliver til den tid. Det er meget individuelt, og derfor er det her vanvittigt mere komplekst end dengang, vi kunne trække SP-pengene ud (den særlige pensionsordning, som blev sløjfet for nogle år siden, red.),« siger han.

»Vi anbefaler, at man lige venter og ser. Der skal nok komme mange historier om det her, og man har trods alt et halvt år til at beslutte sig i,« siger Verner Sand Kirk.