55.000 LO-lønmodtagere bundet af klausuler

Af

Syv procent af de privatansatte LO-medlemmer er bundet af konkurrence- eller kundeklausuler. LO mener, at virksomhederne misbruger klausulerne, der kun må bruges over for lønmodtagere i særligt betroede stillinger. En bred lønmodtagerfront kræver strammere lovgivning.

Trend Hver 15. privatansatte LO-medlemmer er bundet af en kunde- eller konkurrenceklausul, der gør det vanskeligt at skifte job. Det viser en helt ny undersøgelse, hvor Gallup for Ugebrevet A4 har spurgt 994 medlemmer af LO-forbund om udbredelsen af klausuler. Syv procent har skrevet under på mindst én klausul, hvilket i alt svarer til cirka 55.000 medlemmer.

En konkurrenceklausul indebærer, at medarbejderen ikke kan skifte til et andet job eller stifte egen virksomhed inden for samme branche i et vist tidsrum – typisk et år – efter, at han har forladt den pågældende virksomhed. Og en kundeklausul betyder på samme måde, at han er forhindret i at arbejde med den tidligere virksomheds kunder eller leverandører.

Undersøgelsens hovedkonklusioner er:

  • I alt har syv procent LO-medlemmer mindst én af de to klausuler. Seks procent har en konkurrenceklausul og fire procent har en kundeklausul.
  • Klausulerne er mest udbredte blandt funktionærer, hvor 13 procent har mindst én klausul. Men også fire procent af arbejderne har mindst én klausul.
  • Jo bedre uddannet, jo større risiko for en klausul. Blandt medlemmer med en videregående uddannelse er hele 15 procent bundet af mindst én klausul.
  • Klausulerne er mest udbredt i København og på Frederiksberg, hvor 17 procent har mindst én klausul mod blot fire-seks procent uden for hovedstadsområdet.
Klokkeklart misbrug

LO's næstformand Tine Aurvig-Huggenberger mener, at det er klokkeklart misbrug af klausulerne, når de bliver trukket ned over hovedet på så mange almindelige lønmodtagere.

»Det virker i mistænkelig grad, som om arbejdsgiverne blot bruger klausulerne til at fastholde medarbejderne. Og vi kan ikke acceptere, at så mange medlemmer på den måde bliver stavnsbundet til deres nuværende arbejdsplads,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

LO og en række forbund uden for LO, som også er hårdt ramt af klausuler, kræver derfor  en stramning af lovgivningen, der vil gøre klausuler dyrere for arbejdsgiveren og dermed få dem til at tænke en ekstra gang, inden de forlanger, at medarbejderen sætter sin underskrift på en ansættelseskontrakt med en klausul. Et embedsmandsudvalg under Beskæftigelsesministeriet – med repræsentanter fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer – undersøger i øjeblikket, om lovgivningen bør ændres. Udvalget skal have afsluttet sit arbejde senest 1. april.

En gyldig konkurrence- eller kundeklausul kræver, at der er tale om en nøglemedarbejder i en særligt betroet stilling, som det hedder i lovsproget. At medarbejderen med andre ord kan skade virksomhedens konkurrencemuligheder, hvis vedkommende skifter til en konkurrent eller tager sine tidligere kundeforbindelser med sig.

Ugyldige klausuler

Ifølge LO opfylder hovedparten af de cirka 55.000 LO-medlemmer ikke det kriterium, og dermed er mange af klausulerne reelt ugyldige. Men de absolut færreste medlemmer er eksperter i klausul-lovreglerne, og derfor accepterer en stor gruppe at overholde en klausul og bliver måske af den grund i et utilfredsstillende job.

Men selv for de medlemmer, der henvender sig til fagforeningen, kan det blive en besværlig procedure at slippe ud af sin klausul. Hvis arbejdsgiveren ikke umiddelbart erkender, at klausulen er ugyldig, skal sagen nemlig køres ved domstolene, og det kan typisk tage halvandet år. Taber arbejdstageren sagen, kan han dømmes til at betale den bod på op mod 100.000 kroner, det koster at bryde de fleste klausuler. Det alene kan ofte få lønmodtageren til at droppe sagen.

LO-forbundene støder på klausuler inden for en lang række områder. De sager, som forbundene har kendskab til, spænder lige fra en metalarbejder, der renser fadølsanlæg, og hvis arbejdsgiver ikke ville lade ham skifte til en konkurrent, over elektrikere til frisører og malere, hvor arbejdsgiveren fandt en klausul nødvendig.

HK er et af de LO-forbund, hvor flest medlemmer er bundet af en kunde- eller konkurrenceklausul. Ifølge Gallup-undersøgelsen har 12 procent af HK'erne skrevet under på mindst én klausul. Det overrasker ikke HK/Privats formand, Karin Retvig, som de seneste år har mærket en stigende brug af klausulerne over for blandt andre sælgere:

»Det handler ganske enkelt om, at man i stor udstrækning prøver at binde folk. Og det er slet ikke rimeligt, fordi det voldsomt forringer lønmodtagerens beskæftigelsesmuligheder.

Arbejdsgiverne kan jo heller ikke på den ene side tale troværdigt for, at vi skal have et fleksibelt arbejdsmarked og så på den anden side hindre fleksibiliteten ved at bruge klausuler,« siger Karin Retvig.

Fraråder at skrive under

Det er dog langt fra kun LO-lønmodtagere, som er bundet af kunde- og konkurrenceklausuler.

Inden for andre forbund er klausulerne endnu mere almindelige, og blandt privatansatte jurister, økonomer, magistre, it-folk, ingeniører og sælgere er typisk mellem en sjettedel og en tredjedel af medlemmerne bundet af en klausul, hvis de ønsker at skifte job.

De fleste fagforbund fraråder generelt deres medlemmer at skrive under på en ansættelseskontrakt med en kunde- eller konkurrenceklausul. Det gælder også Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), hvor op mod hver tredje privatansatte medlem er bundet af en klausul. Men juridisk konsulent Helene Rafn har også stor forståelse for, at de færreste tør sige nej til en klausul, hvis arbejdsgiveren truer med at ansætte en af de 200 andre ansøgere. Især hvis man er nyuddannet eller arbejdsløs, kræver det en betydelig ladning is og måske et lille stænk dumdristighed i maven:

»Problemet er bare, at hvis du først har fået en klausul, er det meget svært at komme af med den igen. Hvis du vil have den væk, er det jo det samme som at fortælle arbejdsgiveren, at du gerne vil skifte job. Men klausuler er nogle alvorlige håndjern at få på. Vi har rigtig mange eksempler på, at medlemmer må droppe jobtilbud eller opgive at søge en stilling, fordi de har en klausul,« siger Helene Rafn.

Svært spring fra tandpasta

Mens klausulerne for mange LO-medlemmer sandsynligvis er ugyldige, fordi de ikke bestrider et job, der berettiger til en klausul, er sagen en anden for de højtuddannede jurister og økonomer.

citationstegnDet virker i mistænkelig grad, som om arbejdsgiverne blot bruger klausulerne til at fastholde medarbejderne. Og vi kan ikke acceptere, at så mange medlemmer på den måde bliver stavnsbundet til deres nuværende arbejdsplads. Tine Aurvig-Huggenberger, næstformand i LO

De har i domspraksis nærmest per definition en særligt betroet stilling, medmindre de arbejder på et betydeligt lavere niveau, end deres uddannelse giver dem mulighed for. DJØF er et af de syv forbund uden for LO, der i øjeblikket arbejder på en nærmere undersøgelse af klausulernes omfang, rækkevidde og betydning for medlemmerne.

Bent Hansen, chef for juridisk afdeling i Danske Sælgere, koordinerer undersøgelsen, og selv om den ikke er helt færdig, er han ikke et øjeblik i tvivl om, at der er brug for en stramning af lovgivningen.

Netop for at imødegå et stigende brug af klausuler blev funktionærloven ændret i 1999, så det nu koster arbejdsgiveren penge, hvis han vil binde en funktionær med en kunde- eller konkurrenceklausul. Medarbejderen skal minimum have et engangsbeløb ved opsigelsen, der svarer til halv løn i tre måneder. Hvis klausulen varer ud over tre måneder, skal han også have halv løn i de resterende måneder, hvor klausulen gælder. Men det er ifølge Bent Hansen slet ikke tilstrækkeligt.

»Hvis klausulen er så vigtig for arbejdsgiveren, må han også være forpligtet til at betale fuld løn i den periode, hvor klausulen binder lønmodtageren. Arbejdsgiverne forhindrer jo vores medlemmer i at tage nyt arbejde inden for det område, hvor de er allerbedst, og det gør det altså vanskeligt at finde nyt job. Specialiseringen tager jo til i disse år. Man kan ikke bare sælge tandpasta, fordi man tidligere har solgt biler,« siger Bent Hansen fra Danske Sælgere, der organiserer cirka 28.000 sælgere, der sælger til virksomheder.

De syv forbund bag undersøgelsen er enige om, at kompensationen for klausulerne bør hæves, og derudover vil de have ændret den såkaldte modregning. Den betyder i dag, at lønnen i et nyt job modregnes i den kompensation, som man får fra den tidligere arbejdsgiver – selv om lønnen i det nye job ligger et stykke under lønnen i det gamle.

Endelig vil forbundene gerne have, at der skal betales for hver klausul, man ønsker at binde lønmodtageren med. I dag koster det arbejdsgiveren det samme at få både en kunde- og en konkurrenceklausul, som kun en af dem koster. Og derfor er der en betydelig stigning i antallet af dobbeltklausuler. Lønmodtagerne ønsker i den forbindelse også, at de to klausultyper bliver ligestillet. I dag gælder for eksempel en konkurrenceklausul kun, hvis lønmodtageren selv siger op, mens kundeklausulen derimod fortsat gælder, selv om man bliver fyret. Det finder lønmodtagerorganisationerne helt urimeligt.

Virksomheder beskytter hjerteblod

LO bakker op om de øvrige forbunds forslag til stramninger af funktionærloven. Men LO-forbundene har også det særlige problem, at arbejdere slet ikke er omfattet af funktionærloven.

citationstegnArbejdsgiverne forhindrer jo vores medlemmer i at tage nyt arbejde inden for det område, hvor de er allerbedst, og det gør det altså vanskeligt at finde nyt job. Specialiseringen tager jo til i disse år. Man kan ikke bare sælge tandpasta, fordi man tidligere har solgt biler. Bent Hansen, juridisk chef i Danske Sælgere

De fire procent af LO's mange hundredtusinde timelønnede medlemmer, som ifølge Gallup-undersøgelsen er bundet af klausuler, er derfor kun beskyttet af de almindelige regler i aftaleloven. Det betyder for eksempel, at arbejdsgivere ikke engang behøver at betale kompensation til de arbejdere, der har en klausul. Derfor ønsker LO, at lovgivningen ændres, så alle lønmodtagere får samme vilkår som funktionærer i forhold til klausuler.

Malene Bendixen, juridisk konsulent i arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service, er som udgangspunkt skeptisk over for undersøgelsen, fordi hun fra sit kendskab til brug af klausuler ikke kan genkende, at eksempelvis 12 procent af HK'erne skulle være bundet af dem. Men derudover forsvarer hun arbejdsgivernes brug af klausulerne og forsikrer, at Dansk Handel & Service vil kæmpe med næb og klør mod strammere lovgivning.

»Jeg har aldrig oplevet tilfælde, hvor en arbejdsgiver bruger en klausul bare for at fastholde medarbejderne. Man bruger klausuler for at beskytte mod illoyal konkurrence og sikre, at medarbejderne ikke kan tage hemmelige oplysninger med sig. Det drejer sig jo om virksomhedernes hjerteblod, og det kan ramme hårdt, hvis en medarbejder tager kunder eller essentielle erhvervshemmeligheder med sig til et andet job,« siger Malene Bendixen.

Hun erkender, at klausuler selvfølgelig i sagens natur gør det vanskeligere at skifte til en direkte konkurrrent, men ikke, at det generelt hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet.