LUKKET FEST

450.000 borgere har ikke ret til at stemme

Af

I dag for 100 år siden fik kvinderne valgret. Men der er stadig samfundsgrupper, som grundloven ikke sikrer medbestemmelsesret. Forsker foreslår, at alle får ret til at stemme fra den dag, de bliver født, til den dag, de dør.

Næsten 450.000 borgere har ikke ret til at stemme til folketingsvalg. Det er blandt andet mennesker uden dansk statsborger og umyndiggjorte. Billedet er fra kommunalvalget i 2009. 

Næsten 450.000 borgere har ikke ret til at stemme til folketingsvalg. Det er blandt andet mennesker uden dansk statsborger og umyndiggjorte. Billedet er fra kommunalvalget i 2009. 

Foto: Christian Als/Scanpix

Det var en festdag. Både kvinder og mænd havde kæmpet hårdt og længe, og nu var sejren endelig i hus. Grundloven blev ændret, så ‘fruentimmere’ blev sikret valg- og stemmeret.

Det er 100 år siden i dag, og fejringerne af den grundlov, som nogle politikere kalder ‘verdens bedste forfatning’, er allerede i gang. Men midt i jubelen drukner det faktum, at flere hundredetusinde mennesker ikke er sikret retten til at stemme til Folketinget – eller kan fratages den ret, uden at det er i strid med grundloven.

»Jeg synes, at der i høj grad er grund til at se på, om grundloven er tidssvarende. Den sikrer ikke vores frihedsrettigheder på en række punkter. Og når så store grupper enten ikke kan stemme eller kan fratages stemmeretten, sikrer den heller ikke vores demokratiske rettigheder i tilstrækkelig grad,« siger Zenia Stampe. Hun er folketingsmedlem for De Radikale og har været bannerfører for en ændring af grundloven.

Den største gruppe uden stemmeret til Folketinget er borgere i Danmark uden dansk indfødsret; dernæst kommer udlandsdanskere og så de, som i grundlovens forstand kaldes umyndiggjorte, selv om begrebet ikke findes juridisk længere. Ingen af de grupper kan stemme, og tilsammen handler det om næsten 450.000 mennesker.

Oveni det kommer, at danskere på kontanthjælp og i fængsel ikke kan føle sig sikre på at beholde stemmeretten. Ifølge grundloven kan de fratages den ret uden videre, hvis et flertal i Folketinget synes, det er en god idé – sådan som især ungdomspolitikere fra højrefløjen flere gange har foreslået.

Der er mennesker, som er født her, men som ikke må stemme, selv om de er en del af samfundet. Og det er bare ét eksempel på, at grundloven er utidssvarende. Tim Knudsen, professor, Københavns Universitet

Flere demokratieksperter kalder det et problem, at de demokratiske rettigheder ikke er sikret bedre i Danmark. Professor Tim Knudsen fra statskundskab ved Københavns Universitet kalder direkte grundloven for ‘latterligt forældet’.

»De færreste har læst den, og endnu færre forstår den. Den sikrer ikke store grupper af borgere rettigheder i forhold til demokratiet. Der er mennesker, som er født her, men som ikke må stemme, selv om de er en del af samfundet. Og det er bare ét eksempel på, at grundloven er utidssvarende,« siger Tim Knudsen.

De syv f’er – og så det ottende

Men lad os lige skrue tiden tilbage til dengang i 1915, da kvinderne fik valgret.

Journalist, forfatter og foredragsholder Pia Fris Laneth har været i arkiverne for at stykke historien sammen. Den udkommer som bogen ‘1915: Da kvinder og tyende fik stemmeret’.

Indtil 1915 var det reelt kun 15 procent af danskerne, som kunne stemme. Kvinderne måtte ikke, og de store grupper af mænd, der boede hos deres arbejdsgiver, og mænd, som havde modtaget fattighjælp, fik ikke stemmeret, da den oprindelige grundlov blev udformet i 1849.

»Stemmeret havde kun mænd over 30 år med ‘egen dug og disk’ – altså skulle han være et selvstændigt familieoverhoved og have sin egen husholdning,« forklarer Pia Fris Laneth.

Samtidig var der en række andre krav, og i alt var der næsten 30 procent af mændene over 30 år, som ikke kunne opfylde dem.

I folkemunde talte man om syv f’er, som ikke kunne stemme:

  • Fruentimmerne
  • Folkeholdet: Tjenestefolk – altså alle, der var ansat privat uden at have egen husholdning, og hvor kost og logi var en del af lønnen. Det gjaldt altså også højskolelærere og akademikere, som var ansat som fx privatlærere på en gård.
  • Fattige: De der havde modtaget fattighjælp, svarende til nutidens kontanthjælp, havde ikke stemmeret, indtil de havde betalt fattighjælpen af. Blev man af sognet indsat på fattiggården, mistede man fuldstændig sin personlige frihed og rettigheder.
  • Fjolserne: De mennesker, som var blevet umynddiggjorte.
  • Fallenterne: Dem, som var uden rådighed over eget bo.
  • Forbryderne: Dem, som havde fået en dom – hvilket især ramte underklassen.
  • Fremmede: Alle dem uden dansk indfødsret.

Hertil kommer et ottende f, som man ifølge Pia Fris Laneth har tendens til at glemme, nemlig de Farende, som ikke havde boet et år i valgkredsen – hovedsagelig folk på bunden af samfundet, som flyttede rundt efter arbejde.

Jeg synes, man burde få en grundlov, der afspejler den måde, tingene foregår på i dag. Det bør være grundlovsfæstet, at alle myndige borgere har stemmeret. Pia Fris Laneth, journalist, forfatter og foredragsholder

I 1915 fik fruentimmerne og folkeholdet stemmeret. Tilbage står de fattige, fjolserne, forbryderne, og de fremmede, som stadig ikke har krav på at stemme.

I praksis fik fattige politiske rettigheder med Steinckes store socialreform i 1930’erne, fordi de fleste sociale ydelser derefter blev givet ’uden fattighjælps virkning’. Kun vagabonder, solderister, prostituerede og andre mindre grupper fik fattighjælp. Straffede fik lov at stemme i 1953, og i 1961 vedtog Folketinget, at heller ikke fattighjælp skulle diskvalificere. Men ifølge grundloven kan Folketinget altså ombestemme sig og fratage de grupper deres privilegier igen.

Valg er en menneskeret

Pia Fris Laneth mener efter at have studeret grundloven og historien, at grundloven på mange punkter er ‘besynderlig’.

»Hvis man ser på grundloven og læser ordene, vil en enevældig konge jo synes, det er en pragtfuld måde at indføre begrænset demokrati på. Det ser jo ud til, at kongen (eller dronningen) vælger regeringen, og man kan egentlig godt forstå, at kongen i 1920 under Påskekrisen troede, han kunne afsætte regeringen. Det kan Dronning Margrethe i princippet gøre,« siger Pia Fris Laneth. Hun understreger dog, at det i praksis er stort set utænkeligt.

»Jeg synes, man burde få en grundlov, der afspejler den måde, tingene foregår på i dag. Det bør være grundlovsfæstet, at alle myndige borgere har stemmeret. I dag betragter vi det som en menneskeret. Engang var det en ret, der fulgte med det at gøre nytte. I dag følger den med det at være borger,« siger Pia Fris Laneth.

Det bekræfter ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har i særlig grad et kritisk blik på udelukkelsen af ‘fjolserne’, altså de umyndiggjorte.

Begrebet umyndiggjort findes ikke længere, men i grundlovens forstand er mennesker, som har fået en værge efter værgemålslovens paragraf 6, at regne som umyndiggjorte. I praksis er det som regel mennesker, som er utilregnelige i forhold til deres økonomi, for eksempel ludomaner, men som fint evner at følge med i politik.

Maria Ventegodt Liisberg mener, at den danske praksis er i strid med menneskerettighedskonventionen.

»Det er en vigtig del af et medborgerskab, at man også har medindflydelse. Set med vores øjne er det en fuldstændig og klokkeren krænkelse, at de borgere ikke kan stemme. De kan stemme til kommunalvalg og til EU, men ikke til Folketinget. Det er absurd og usagligt,« siger Maria Ventegodt Liisberg.

Hun medgiver, at nogle af de ramte kan have svært ved at sætte sig ind i politik.

»Men vi giver jo ikke stemmeret ud fra nogle egnethedskriterier; man skal ikke gennem en prøve. Vi tager heller ikke stemmeretten fra mennesker, som får Alzheimers. At stemme er en demokratisk ret som borger og menneske,« siger Maria Ventegodt Liisberg.

Hun håber, at en af de cirka 2.000 ramte danskere bringer sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Det ville være en meget god idé i vores øjne. Vi er sikre på, at Justitsministeriet fortolker alt for stramt i det her tilfælde. Man kan fint være fleksibel i forhold til grundloven på andre punkter, og så vælger man at være rigid lige her,« siger Maria Ventegodt Liisberg.

Hun mener også, at domstolen ville sætte en stopper for det, hvis et flertal i Folketinget besluttede at fratage straffede og kontanthjælpsmodtagere stemmeretten.

»Man prøvede i Storbritannien at gøre det med fængslede, men den sag blev tabt ved Menneskerettighedsdomstolen, netop fordi retten til at stemme får en stigende betydning,« siger Maria Ventegodt Liisberg.

Ingen kæmper for de fremmede

Mens de umyndiggjorte er en lille gruppe, er der næsten 300.000 borgere med udenlandsk baggrund, som ikke kan stemme i Danmark.

Mange af dem er født her, men de er aldrig blevet danske statsborgere. De kan stemme til både kommunal- og regionsvalg og Europa-Parlamentet, men grundloven holder dem uden for folketingsvalg.

Professor Tim Knudsen undrer sig over, at ingen taler for, at den gruppe burde have stemmeret.

»Vi vil gerne have, at de involverer sig i vores demokrati, men her bliver de holdt udenfor. Hvor er de partier, som vil kæmpe deres sag? Man skulle tro, at det ville være en god mulighed at score flere stemmer på. Det ville være i partiernes interesse. Jeg forstår ikke, at de ikke tænker, ‘vi må kapre nogle nydanske stemmer’,« siger Tim Knudsen.

Pia Fris Laneth mener også, at gruppen burde have stemmeret.

»Det er jo heldigvis blevet nemmere nu at have dobbelt statsborgerskab. Jeg hører til dem, der synes, at når folk bor her, er det vigtigt at inkludere dem i samfundet. Jo mere man gør det umuligt for dem at involvere sig, jo mindre får de lyst til at integrere sig,« siger hun.

I Rådet for Etniske Minoriteter mener formand Yasar Cakmak, at de udenlandske statsborgeres manglende stemmeret bliver et større spørgsmål de kommende år.

»Man kan sagtens ud fra et ligestillings- og rettighedsperspektiv diskutere, om det ikke er det mest rimelige at have mulighed for at stemme, hvis man har boet her det meste af ens liv eller det meste af ens voksne liv – og når man oven i købet er genstand for den politiske dagsorden på alle mulige måder,« siger formanden.

Yasar Cakmak mener, at en potentiel lovfæstet stemmeret til udlændinge skulle basere sig på, hvor længe man har boet i landet, og ikke på, om man for eksempel har været selvforsørgende i et bestemt antal år.

Oven i gruppen på cirka 300.000 udenlandske statsborgere kommer 135.000 danskere, som bor i udlandet og ikke har stemmeret. Dem har der været langt større opmærksomhed om, og mange politikere ville gerne give dem mulighed for at stemme. Men også det vil kræve en ændring af grundloven. Og den er ikke lige om hjørnet.

Ny grundlov har lange udsigter

Den danske grundlov er en af de forfatninger, som er blevet lavet om færrest gange.

Lige nu er det utænkeligt, at vi ville fratage for eksempel kontanthjælpsmodtagere deres stemmeret eller genindføre dødsstraf. Men som vi så efter 2. Verdenskrig, hvor dødsstraf blev genindført, så kan tingene ændre sig meget hurtigt. Zenia Stampe (R)

Sidst var i 1953, og da valgretsalderen dengang var 25 år, er det kun danskere over 87 år, der nogensinde har prøvet at stemme om en grundlovsændring. Og mens der står ord som len, stamhus og fideikomissisgods i grundloven, spejder man forgæves efter ord som demokrati, menneskerettigheder og ligestilling.

Alligevel er der politisk meget lidt vilje til at lave grundloven om, erkender Zenia Stampe. Den nu afgående regering havde også en modernisering af grundloven med i sit regeringsgrundlag, men tidligere i år blev planerne om en grundlovskommission foreløbig opgivet. Den politiske modstand var for stor.

Det ærgrer Zenia Stampe.

»Vi har brug for en revision, men det er svært at gennemføre,« siger hun og tilføjer, at den vigtigste modstand er en fornemmelse af, at det jo går meget godt, som det går.

»Men det er netop i fredstid, at man skal ændre tingene. Lige nu er det utænkeligt, at vi ville fratage for eksempel kontanthjælpsmodtagere deres stemmeret eller genindføre dødsstraf. Men som vi så efter 2. Verdenskrig, hvor dødsstraf blev genindført – endda med tilbagevirkende kraft – så kan tingene ændre sig meget hurtigt. Det utænkelige kan ske, hvis vi ikke sikrer os gennem vores forfatning,« siger Zenia Stampe.

Hun tilføjer, at modstanderne også er bange for, at det vil åbne en diskussion om kongehusets betydning og sammenhængen mellem stat og kirke.

»Men hold nu op: Det kan jo kun gennemføres, hvis der er et massivt flertal både i Folketinget og befolkningen. Grundlovsændringer sker med laveste fællesnævner, netop fordi det kræver så stor enighed. Så kongehusets og kirkens rolle i samfundet vil kun blive ændret, hvis der virkelig er bred opbakning til det,« siger Zenia Stampe.

Forsker: Stemmeret til alle

På Aalborg Universitet mener lektor og demokratiforsker Johannes Andersen også, at alt for mange står uden for det danske demokrati. Hans forslag er vidtgående: Politikerne bør overveje at give samtlige borgere – fra 0 til deres dødsdag – stemmeret.

Selvfølgelig vil man kunne argumentere for, at nogle mindreårige vil stemme ud fra usaglige kriterier. Men det gør vi alle til en vis grad. Johannes Andersen, lektor, Aalborg Universitet

»Jeg har foreslået det, og jeg ved godt, at der er problemer i det, og at der ikke er politisk vilje til det lige nu. Men det vil være en god, demokratisk opdragelse, at man kan bruge sin stemmeret, så snart man selv føler sig klar. Det vil give nogle gode samtaler i hjemmet, når også børn kan være en del af demokratiet,« siger han og fortsætter:

»Selvfølgelig vil man kunne argumentere for, at nogle mindreårige vil stemme ud fra usaglige kriterier. Men det gør vi alle til en vis grad. Man kan for eksempel stemme ud fra, at man gerne vil have en politiker, der kan styre landets økonomi, uden selv at kunne forstå alle aspekter af det. Eller sætte kryds ved en politiker, som går meget op i kongehus og kirke uden at tage stilling til resten af kandidatens politik. Vi stemmer ud fra vidt forskellige opfattelser,« siger Johannes Andersen.

Pia Fris Laneth mener, at vi bør bruge grundlovsjubilæet til at overveje, hvem det er, som formelt, men ikke reelt, er inkluderet i vores demokrati.

»Og det er alle folk på kanten – de fattige, de forhutlede, forbryderne – hele det Danmark, som er på bunden. Hvordan kan vi bestræbe os på, at de stemmer også bliver hørt og repræsenteret i det danske demokrati?« siger hun.

Den øvelse skal vi ikke gøre udelukkende for de udstødtes skyld, men af hensyn til os alle sammen, mener Pia Fris Laneth:

»Hvis man føler sig udskudt og ikke inkluderet, så mister man også ansvarligheden over for samfundet. Jeg hører til den højtlønnede del af befolkningen og betaler jo ikke kun skat af mit gode hjerte, men også fordi jeg ved, hvordan et samfund bliver, hvis der er stor fattigdom, utryghed og kriminalitet. Det rammer os i nakken, hvis man ikke vil dele af vores velstand.«