CETA

3F-top siger nej til omstridt handelsaftale. LO stadig positiv

Af | @FrejaWedenborg

Mandag spændte en belgisk delstat ben for frihandelsaftalen CETA, og torsdag har en stribe faglige aktører indkaldt til demonstration i København. Nu melder Danmarks største fagforening 3F sig blandt kritikerne, mens LO fastholder støtte til aftalen.

Den europæiske faglige sammenslutning EFS, som LO er med i, samlede sidste måned tusindvis til en demonstration mod CETA i den belgiske hovedstad Bruxelles.

Den europæiske faglige sammenslutning EFS, som LO er med i, samlede sidste måned tusindvis til en demonstration mod CETA i den belgiske hovedstad Bruxelles.

Foto: Foto: Erik Vidal/Scanpix

Mens forhandlingerne om den stort anlagte handelsaftale CETA mandag kollapsede i Bruxelles, vakler støtten til aftalen også i fagbevægelsen i Danmark.

Aftalen ventes af skeptikere at få store konsekvenser for løn- og arbejdsforhold i Danmark og resten af EU, fordi den lægger op til at ensrette lovgivning, der regulerer handlen. Samtidig vil den give store virksomheder mulighed for at lægge sag an mod lande, der vedtager lovgivning, der kan skade deres indtjeningsmuligheder.

Jeg ved godt, at LO’s jurister ser noget mere positivt på CETA end jeg gør. Men 3F kan ikke acceptere en handelsaftale, som forringer arbejdstager-rettigheder. Per Christensen, formand for 3F

Det har ført til omfattende protester i den europæiske sammenslutning af LO'er og andre organisationer. Kritikken var også hovedårsagen til, at den belgiske delstat Vallonien mandag nægtede at lægge en afgørende stemme til, at aftalen kunne vedtages endeligt.

Hidtil har dansk LO fastholdt en positiv indstilling til aftalen. Men nu melder formanden for Danmarks største fagforening, 3F, sig også i koret af kritikere.

»Jeg ved godt, at LO’s jurister ser noget mere positivt på CETA end jeg gør. Men når jeg spørger alle mulige andre, er der en række bekymringer, som gør, at jeg ikke er så skråsikker,« siger 3F's formand, Per Christensen, til Ugebrevet A4.

Store protester

CETA er en frihandelsaftale mellem EU og Canada, som skal fremme virksomhedernes muligheder for at handle på tværs af landegrænserne. Det skal blandt andet ske ved at afskaffe toldbarrierer og ensarte reglerne på en lang række områder, der påvirker handlen i aftalelandene.

Fakta: Hvad er CETA?

CETA er en ny stor frihandelsaftale mellem EU og Canada.

Aftalen skal fremme virksomhedernes muligheder for at handle på tværs af landegrænserne. Det skal blandt andet ske ved at afskaffe toldbarrierer og ensarte reglerne på en lang række områder, der påvirker handlen i aftalelandene.

Tilhængere af aftalen tæller blandt andet arbejdsgivere, industriorganisationer, EU-landenes regeringer og de skandinaviske LO'er.

De mener, at aftalen vil skabe øget handel og vækst og dermed flere arbejdspladser.

Kritikerne af aftalen er især miljøorganisationer, forbrugerorganisationer og de fleste europæiske fagforeninger uden for Skandinavien.

De frygter, at landene kan blive presset til at acceptere ringere standarder for eksempelvis miljø og arbejdstagerrettigheder i fremtidige love, fordi forskellige standarder kan ses som konkurrenceforvridende.

Samtidig kritiserer de, at der med aftalen bliver indført en overstatslig domstol, hvor virksomheder kan lægge sag an mod stater, hvis de laver lovgivning, der skader virksomhedernes indtjeningsmuligheder på områder, som de har investeret i. Det kan eksempelvis være lovgivning om sociale klausuler eller krav om miljø- og forbrugerbeskyttelse.

UDVID

Aftalen har mødt kritik fra fagforeninger og miljøorganisationer flere steder i Europa, og i sidste måned holdt den europæiske sammenslutning af fagbevægelser, EFS, en stor demonstration mod frihandelsaftalen i Bruxelles.

I Danmark skal LO fastlægge sin holdning til aftalen på et hovedbestyrelsesmøde den 25. november, men næstformand Arne Grevsen understreger, at man foreløbigt ser positivt på aftalen.

Ligesom de øvrige fortalere for aftalen mener LO, at CETA vil skabe vækst og dermed arbejdspladser. LO peger også på, at harmoniseringen af regler kan være med til at løfte standarderne i lande med eksempelvis ringere beskyttelse af arbejdsmiljøet.

»Nu skal vi have en dialog i hovedbestyrelsen, som skal lægge LO’s holdning fast, og vi mangler også endnu at se den endelige aftaletekst. Men med det vi ved på nuværende tidspunkt er mit udgangspunkt, at vi går positivt til aftalen,« siger han til Ugebrevet A4.

Men nu vokser kritikken af handelsaftalen altså i LO's egne rækker.

På torsdag har en række organisationer og fagforeninger indkaldt til demonstration mod aftalen.

Det gælder blandt andet 3F-lokalafdelinger fra hele landet, Blik og Rørarbejderforbundet, Dansk Elforbund samt FOA som den største (eksternt link med liste over arrangører).

»Jeg er for frihandel generelt, men der er en række problemer i CETA og de lignende handelsaftaler TTIP og TISA, som man ikke kan lukke øjnene for. Vi er især bekymrede for, om den risikerer at føre til en yderligere liberalisering af velfærden,« siger FOA-formand Dennis Kristensen til Ugebrevet A4.

I Berlin gik over 100.000 på gaden mod handelsaftalen CETA i sidste måned. Foto: Fabrizio Bensch/Scanpix

Overstatslig domstol

Det er især spørgsmålet om den såkaldte investorbeskyttelse, der deler fagtoppen.

CETA-aftalen lægger op til at indføre en overstatslig domstol, hvor investorer kan lægge sag an mod stater, hvis de indfører lovgivning, der betyder, at investoren får en lavere indtjening. Det er den samme type domstol, som der bliver forhandlet om i en tilsvarende handelsaftale med USA, den store TTIP-aftale.

LO-formand Lizette Risgaard har tidligere på året afvist, at LO kan støtte den type domstol i forbindelse med TTIP.

Men Arne Grevsen mener, at de justeringer, der er blevet lavet i domstolskonstruktionen i løbet af forhandlingerne imødegår LO's bekymringer.

Forhandlingskollaps

CETA har været undervejs siden 2009 og er nu forhandlet på plads. Den skulle have været underskrevet af repræsentanter fra EU og Canada på et EU-topmøde i morgen, torsdag, og herefter være behandlet og ratificeret i de enkelte EU-lande.

De øvrige EU-lande har forud for topmødet givet aftalen en midlertidig godkendelse. Det gælder også Danmark, hvor aftalen ikke har været til debat i Folketinget endnu.

Men delstatsregeringen i den belgiske delstat Vallonien har efter en omfattende debat om aftalen valgt at blokere for den, og derfor kan Belgien ikke som de resterende EU-lande give en forhåndsgodkendelse.

Processen er derfor midlertidigt lammet mens der forhandles om en løsning med Vallonien.

UDVID

»Det gælder særligt i forhold til den type sager, som domstolen kan tage op, og den måde, som dommerne bliver udpeget på. Med de justeringer mener jeg godt, at vi kan bakke op om en overnational domstol,« siger Arne Grevsen, som understreger, at LO’s holdning skal fastlægges i hovedbestyrelsen.

Men hverken FOA eller 3F mener altså, at problemerne er løst med de justeringer.

»Vi synes slet ikke, at vi skal ud i en situation, hvor et lands demokratiske regering skal lægge arm med en ikke valgt multinational virksomhed,« fastslår Dennis Kristensen.

Udfordrer faglige rettigheder

Samtidig er det faldet flere af medlemsorganisationerne for brystet, at CETA-aftalen ikke stiller krav om at parterne skal have tilsluttet sig de såkaldte ILO-konventioner, som er FN's internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder og faglige rettigheder.

Her påpeger Arne Grevsen, at Canada har underskrevet de fleste af konventionerne.

CETA, TTIP og TiSA

CETA (Comprehensive Economic and Trade Agreement) er en stor frihandelsaftale mellem EU og Canada. Det er EU-Kommissionen, der har forhandlet med Canada på vegne af medlemslandene, og aftaleteksten ligger nu klar.

Sideløbende med CETA forhandler EU-Kommissionen også om to andre store frihandelsaftaler:

TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) er en handelsaftale mellem EU og USA, som svarer til CETA-aftalen med Canada. TTIP er den største og mest omfattende frihandelsaftale i historien. EU og USA forhandler stadig om TTIP, og CETA-teksten ventes derfor at blive brugt som forlæg for aftalen med USA.

TiSA (Trade in Services Agreement) er en handelsaftale mellem EU, USA og 21 andre lande, som har til formål at udvide den globale handel med serviceydelser som eksempelvis uddannelse og sundhed. EU-Kommissionen forhandler stadig om TiSA.

UDVID

»Canada har tiltrådt de syv af de otte konventioner, der er tale om, og er samtidig igang med at tiltræde den ottende,« siger han.

Han hæfter sig samtidig ved, at flere kapitler i CETA-aftalen forpligter parterne på at bestræbe sig på at forbedre arbejdsmiljøstandarderne.

Men det er ikke godt nok, mener Dennis Kristensen.

»Det ændrer ikke ved, at ratificeringen af konventionerne ikke er et krav i aftaleteksten. Vi frygter, at den kan blive brugt som model for den tilsvarende frihandelsaftale med USA, TTIP, hvor man næppe kan forestille sig, at EU kommer til at stille strammere krav end man gør til Canada,« siger han.

Selvom 15 lokale 3F-afdelinger bakker op om torsdagens demonstration, er 3F på landsplan ikke medanbefaler.

Men LO-toppen skal alligevel ikke regne med det store forbunds opbakning til aftalen i sin nuværende form, understreger Per Christensen.

»Sådan som aftalen ser ud nu, kan 3F ikke bakke op om den. 3F kan ikke acceptere en handelsaftale, som forringer arbejdstagerrettigheder i forhold til de internationale ILO-konventioner, som blander sig i den måde, kommunerne håndterer udbud på eller som indfører et tvistløsningssystem, der overruler de nationale domstole. Det ligger helt fast,« siger han.

Faglige på gaden

Torsdag skulle frihandelsaftalen CETA have være vedtaget på et EU-topmøde i Bruxelles.

I den forbindelse har en række fagforeninger og organisationer indkaldt til demonstration mod aftalen på Rådhuspladsen i København.

Tidligere har aftalen skabt store protester i andre europæiske storbyer, blandt andet i Berlin, hvor mere end 100.000 i sidste måned var på gaden.

Du kan læse mere om demonstrationen her og se hvilke fagforeninger, der støtter den.