3F-afdelinger er nej-fløjens fortrop

Af

Kampagnen for et nej til overenskomstresultatet føres an af »røde« 3F-afdelinger i de større byer. Også enkelte afdelinger af byggeriarbejdere, murere, malere og metalarbejdere er med.

MODSTAND Mens fagbevægelsens topfolk og overenskomstforhandlere anbefaler et ja til de nye overenskomster, skal man længere ud i krogene for at finde modstanderne. Men de er der, og de er klar til kamp. Med egen hjemmeside og veltalende kontaktpersoner er OK 2007 Initiativet gået i marken for at sikre et nej.

Nej-fløjens base er en række 3F-afdelinger i større byer som København, Horsens, Silkeborg, Aalborg, Århus, Randers og Kolding. Dertil kommer nogle afdelinger inden for byggeriet og Dansk Metal. Cirka 45 faglige organisationer og lokalafdelinger deltager i OK 2007 Initiativet.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen, professor ved Københavns Universitet, er det fagbevægelsens politiske venstrefløj, som først og fremmest er på barrikaderne i nej-kampagnen:

»Nej-fløjen er afdelinger og tillidsrepræsentanter med rødder i en politisk venstrefløj, der har eksisteret næsten lige så længe som fagbevægelsen selv. Det er sundt for demokratiet i fagbevægelsen, at der er en opposition til toppens anbefalinger. Men der kan også være en vis grad af automatpilot over det, fordi de samme afdelinger altid siger nej til overenskomstresultatet.«

Det vil Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke i København og en af talsmændene for nej-kampagnen, dog ikke have siddende på sig. Han fremhæver, at han stemte ja til overenskomstresultaterne i både 1997 og 2000, mens han stemte nej i 1998 og 2004. Han mener heller ikke, at det kun er ræverøde afdelinger, der anbefaler et nej til overenskomsten:

»Man kan ikke sige, at der ikke er socialdemokratisk indflydelse i de afdelinger, der deltager i OK 2007 Initiativet. Jeg tror, det handler mere om, hvilken fagpolitisk linje afdelingen har. Om den er meget aktiv eller mere pragmatisk og samarbejdsorienteret,« siger Anders Olesen.

Selv om nej-fløjen måske repræsenterer en politisk fløj, der har mistet indflydelse i fagbevægelsen i de seneste årtier, skal man ikke undervurdere deres rolle i forbindelse med urafstemningen, mener Jørgen Steen Madsen:

»Nej-fløjen spillede en ret stor rolle i forbindelse med nej’et i 1998, og deres kampagner har siden kørt på samme måde. De taler eksempelvis ikke for konflikt, men for genforhandling, selv om det reelt ikke er en mulighed. De har lært, at man skal pakke politikken ind på en bestemt måde for at sælge den bedst. Og det er nogle meget dygtige og professionelle folk, som står bag nej-kampagnen,« siger arbejdsmarkedsforskeren.