3,4 millioner giver adgang til første klasse

Af

Du skal tjene over 58.000 kroner om måneden eller have en formue på minimum 3,4 millioner kroner for at være rig i gennemsnitsdanskerens øjne. Det viser en ny undersøgelse, som også afslører en række bemærkelsesværdige forskelle i mænd og kvinders syn på rigdom.

DET SØDE LIV Hvad vil det sige at være rig i Danmark anno 2008? Ifølge gennemsnitsdanskeren går grænsen ved en månedlig indkomst på 57.711 kroner. Tjener du mere end det, så tilhører du den lille og eksklusive del af danskerne, der kan kalde sig rige.

Har du ikke en indtægt på den rigtige side af de 57.771 kroner, er der dog også en anden vej ind i de riges rækker. Hvis din formue inklusive friværdi, aktier og pensionsopsparing beløber sig til mere end 3.369.105 kroner, så kan nemlig du også kalde dig rig. Det fremgår af en ny og unik undersøgelse af danskernes syn på fattigdom og rigdom, som er foretaget af Zapera for Ugebrevet A4.

Hvor mange klarer så indkomstkravet og kan kalde sig rige? Tager man udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal, er det rundt regnet 90.000 danskere. Det svarer til lidt over to procent af den voksne befolkning.

Spørger man danskerne selv, er tallet imidlertid langt højere. I A4’s undersøgelse svarer 13 procent af danskerne, at de opfatter sig selv som rige. Mest udbredt er holdningen blandt københavnerne – mindst udbredt blandt jyderne.

Generelt opfatter danskerne sig dog ikke som rige, hvilket stemmer godt overens med andre undersøgelser, der har vist, at langt de fleste danskere ser sig selv som en del af den meget brede middelklasse.

Ifølge lektor i statskundskab Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet spiller danskernes opfattelse af sig selv afgørende ind på, hvordan de definerer rigdom. Han fremhæver, at hvor der i befolkningen er bred enighed om, hvad fattigdom er – som A4 dokumenterede i sidste uge – forholder det sig anderledes med rigdom.

»Folk føler ikke selv, at de er rige. Derfor skal de finde nogle, der i væsentlig grad adskiller sig fra dem selv. Og her er det klart, at der er forskel på den vellønnede akademiker og den ufaglærtes perspektiv. Udgangspunktet er grundlæggende forskelligt,« siger Christian Albrekt Larsen.

Af Ugebrevet A4’s undersøgelse fremgår det også, at der er vidt forskellige opfattelser af, hvad rigdom er og ikke er. Kigger man eksempelvis på mænd og kvinders svar, er det slående, at mænd i gennemsnit svarer, at man skal have en formue på minimum 3,7 millioner kroner for at være rig, mens kvinder »blot« stiller krav om en formue på 2,8 millioner kroner.

Forskellen mellem mænd og kvinder er endnu større, når fokus rettes mod den månedlige indtægt. Her svarer mændene i undersøgelsen, at indtægten skal være på minimum 68.000 kroner, før man er rig, mens kvinderne er mere beherskede og kræver en indtægt på 45.000 kroner.

Forklaringer på de voldsomme forskelle i mænd og kvinders rigdomsbegreb er ifølge Christian Albrekt Larsen, at kvinderne generelt set er dårligere lønnede end mænd, og det spiller ind på forståelsen af rigdom.

Opdeler man deltagerne i A4’s undersøgelse på partitilhørsforhold, springer der også en række interessante forskelle i øjnene.

Blandt andet viser det sig, at Det Radikale Venstres vælgere er de mest krævende. De mener, at man skal have en formue på minimum 4,3 millioner kroner for at være rig. Dernæst følger Venstres vælgere, der har et formuekrav på 3,5 millioner kroner. I den modsatte ende af tabellen finder man SF’s vælgere, der »kun« kræver en formue på rundt regnet tre millioner kroner.

Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at de socialdemokratiske vælgere har det højeste indkomstkrav. For at være rig skal man i de socialdemokratiske vælgeres øjne tjene minimum 66.858 kroner om måneden før skat. Ifølge lektor Christian Albrekt Larsen er det en overraskelse i betragtning af, at de socialdemokratiske vælgere generelt ikke er blandt de højestlønnede:

»Det er et tegn på, at de socialdemokratiske vælgere ikke lader deres svar farve af en eventuel ideologisk tanke om, at der ikke er nogle, der skal have væsentligt mere end andre.«

Christian Albrekt Larsen tilføjer, at det også tyder på, at Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsens berømte og berygtede udtalelse om, at ingen bliver fattigere af, at hans hus i Køge stiger i værdi, vækker genklang og forståelse blandt flertallet af de socialdemokratiske vælgere.

3,4 millioner er ingenting

Men hvad siger de virkelig rige? Hvor langt kan man egentlig komme med en formue på 3,4 millioner kroner og en indkomst på 58.000 kroner, som i gennemsnitsdanskerens øjne gør en rig.

Ingen vegne, lyder det korte og kontante svar fra ejendomsmægler Jan Fog, der sidder tungt på markedet for Danmarks absolut dyreste boliger:

»Det bliver i hvert fald ikke langs Strandvejen eller noget som helst sted i Nordsjælland. Måske kan du få en bolig med havudsigt på Bornholm.«

Personligt mener Jan Fog også, at 3,4 millioner kroner er alt andet end rigdom. I hans øjne skal man have en formue på over 25 millioner kroner og en årsindkomst på den gode side af tre millioner kroner for at være rig.