Fremtidens arbejdsmarked

225-timers reglen: Rengøringsarbejde for app tæller ikke

Af

Kontanthjælpsmodtagere kan ikke redde sig ud af deres 225-timers knibe ved at tage arbejde hos platformsvirksomhed. Det er en fejl at loven ikke følger med udviklingen, mener Joachim B. Olsen. Nej, det er tværtimod godt, at vi ikke åbner for en gråzone, mener Enhedslistens Finn Sørensen.

Firmaet bag en rengøringsaspp har fået flere henvendelser fra kontanthjælpsmodtagere, der gerne vil leve op til 225 timers reglen med nogle timers ugentlig rengøring. Deres kommuner vil ikke anerkende arbejdestimerne - men gerne trække indtægten fra kontanthjælpen.

Firmaet bag en rengøringsaspp har fået flere henvendelser fra kontanthjælpsmodtagere, der gerne vil leve op til 225 timers reglen med nogle timers ugentlig rengøring. Deres kommuner vil ikke anerkende arbejdestimerne - men gerne trække indtægten fra kontanthjælpen.

Foto: Andreas Back/Scanpix

48.777 kontanthjælpsmodtagere fik den 17. juni et brev fra KMD. Heri stod der, at hvis de ikke havde 225 timers arbejde i løbet af et år, så risikerede de at blive trukket i deres ydelse.

Det er endnu uvist, hvor mange der er blevet ramt af den nye 225-timers regel, der trådte i kraft sammen med kontanthjælpsloftet den 1. oktober. Beskæftigelsesministeriet har tidligere skønnet, at det ville få konsekvenser for 9.000 fuldtidspersoner.

Et stort antal kontanthjælpsmodtagere er dermed tvunget ud i jagten på de 6 timers arbejde om ugen, det kræver at leve op til reglen.

En af de virksomheder, der har fået mange henvendelser fra kontanthjælpsmodtagere, er Cleady, der forbinder folk, der vil have gjort rent med folk, der gerne vil tjene penge på at gøre rent.

Problemet er bare, at arbejdet hos Cleady har vist sig ikke at gælde under 225-timers reglen.

Cleady er en såkaldt platformsvirksomhed. Det vil sige, at man ikke ansætter folk, men tilbyder en platform, hvor folk kan oprette en profil og blive hyret af private til at lave rengøring.

Selvom en kontanthjælpsmodtager laver et reelt stykke arbejde gennem Cleady, hjælper det ikke, fordi det skal være 'ordinært arbejde' for at tælle som en del af de 225 timer. Ude i kommunerne fortolkes det som, at der skal være en ansættelseskontrakt og en lønseddel, hvilket Cleady ikke kan tilbyde.

Loven og vejledningen

Med den ny 225-timers regel er der kommet et skærpet rådighedskrav til kontanthjælpsmodtagere i loven om aktiv socialpolitik. 

Rådighedskravet betyder, at en kontanthjælpsmodtager kan få nedsat deres ydelse, hvis de "ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder."

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet en startvejledning til 225-timers reglen. I vejledningen står der:

"Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler som anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område. Der stilles ikke krav om en bestemt mindste timeløn. Der kan dog være tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold." 

UDVID

Liberal Alliance, der selv var en del af forliget om 225-timers reglen, er de ikke tilfredse med situationen:

»Det synes jeg er en fejl. Det er et udtryk for, at lovgivningen er lavet efter det traditionelle arbejdsmarked, men det ændrer sig. Jeg har ikke selv tænkt på det dengang, da vi gik med i forliget om loven, men jeg synes klart, det er en fejl. Hvis man arbejder på en platform, er det reelt nok. Det er også dér, det nogen gange er nemt at finde de her job,« siger Joachim B. Olsen, der nu vil gå til forligskredsen for at se, om man ikke kan ændre reglerne. 

Hos Beskæftigelsesministeriet maner man til besindighed. Platformsvirksomheder har mange former, og det er svært at vurdere, om der er tale om reelt arbejde hos de enkelte virksomheder.

»Jeg kan ikke svare på den konkrete sag, men generelt sige, at de timer, der tæller med i forhold til 225-timers reglen, skal være på ordinære vilkår og ustøttede. Om du får de timer via en hjemmeside eller ved at opsøge en arbejdsgiver er underordnet, men begge steder gælder det selvfølgelig, at der skal være ordnede forhold, og du kan ikke omgå de almindelige regler på arbejdsmarkedet og krav i lovgivningen – herunder skattelovgivningen - ved at kalde det for deleøkonomi eller platformsøkonomi,« skriver beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i en mail til Ugebrevet A4. 

En mulighed for jobs

Der er brug for at skabe småjob til kontanthjælpsmodtagere. For en måned siden viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der var 11 kontanthjælpsmodtagere per ledige stilling på Jobnet. 

Cleady har fået henvendelse fra kontanthjælpsmodtagere fra forskellige kommuner. Cleady er egentlig et IT-firma, der har skabt en platform, der sætter private sammen med private, for at sørge for den rengøring, mange ikke selv magter eller gider.

Når folk vil arbejde gennem Cleady opretter de en profil. Derefter kan de selv tage de opgaver, der bliver lagt op i systemet. Det betyder, at folk selv vælger, hvor meget de arbejder, og hvor langt ud i fremtiden, de vil planlægge.

»Det er super fleksibelt, og man vælger selv, om man tager en opgave eller 30. Det er fremtidens måde at arbejde på«, siger Lars Nybjerg.

Han mener, at fleksibiliteten og muligheden for selv at planlægge sit arbejde og antallet af timer, gør det til et oplagt arbejde for folk, der bliver ramt af 225-timers reglen.

Ikke mulighed for kontanthjælpsmodtagere

Efter at 225-timers reglen trådte i kraft, blev Cleady ifølge Lars Nybjerg kontaktet af flere kontanthjælpsmodtagere. Historien er dog den samme for dem alle: Jobcentret siger, at et job gennem Cleady ikke tæller under 225-timers reglen, og at de derfor ikke genoptjener retten til dagpenge. Derimod vil de blive modregnet deres indtjening hos Cleady i kontanthjælpen.

Ugebrevet A4 har set en mailkorrespondence fra Cleady, hvoraf det fremgår, at jobkonsulenter i Holbæk og Aarhus kommune fortolker loven således, at »der til enhver tid skal være en ansættelseskontrakt eller ansættelsesbrev, hvis den ledige skal kunne dokumentere timerne skal han kunne fremvise timesedler som dokumentation på timeantallet osv.«

Hos Aarhus Kommune kender man ikke til det konkrete eksempel men forklarer, at kommunen følger de retningslinjer, der er meldt ud af beskæftigelsesministeriet i lov og vejledning:

Kommunen fortager altid en konkret vurdering i den enkelte sag af den dokumentation, som borgeren fremviser i forhold til løn og arbejdstimer. Hvis der indenfor det pågældende arbejdsområde, herunder omfanget af arbejdstimer, er krav om ansættelseskontrakt, så vil kommunen ofte indhente den. 

Sådan skriver Birgitte Täck, der er juridisk specialkonsulent i Aarhus Kommune.

Når folk bestiller rengøring gennem Cleady, holder virksomheden pengene, indtil opgaven er udført. Når lejligheden er ren, tager Cleady 20 procent og overfører resten af pengene som honorar, til den der har gjort rent. Det koster 179 kroner i timen for rengøring gennem Cleady. Der er dog ingen ansættelseskontrakt eller normal lønseddel. Det er altså her problemet opstår.

»Loven er godt tænkt, men svær at leve op til. Den tager ikke højde for deleøkonomi. Vi står med en masse jobs og kontanthjælpsmodtagere, der gerne vil tage dem, men kan ikke på grund af noget teknisk,« siger Lars Nybjerg.

Hvad er ordinært ustøttet arbejde?

En formulering i loven om, at der skal være tale om 'ordinært ustøttet arbejde', er ensbetydende med, at arbejde hos platformsvirksomheder gælder.

Der er dog tvivl om, hvad formuleringen indebærer. 

Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen finder det uklart, hvad 'ordinært ustøttet arbejde' er. Derfor har han bedt ministeren om at forklare det. Han har endnu ikke fået svar men vil efter Ugebrevet A4's henvendelse spørge ministeren om arbejde hos platformsvirksomheder tæller som ordinært arbejde:

»Men det er en af problemerne med platformsvirksomheder, at de ikke passer ind i de systemer, vi har lavet på vores arbejdsmarked,« tilføjer Finn Sørensen.

Han mener, at det er kompliceret, fordi det er uklart, om man er lønmodtager eller selvstændig, når man arbejder gennem en platform  

»Når det stadig er fuldstændig uafklaret, kan man kun anbefale, at de går et andet sted hen, hvor de kan få dokumentation for timerne. Det er noget skidt, hvis kontanthjælpsmodtagere ikke kan få dokumenteret det arbejde, de laver, men det viser også begrænsningerne i de her virksomheder,« siger Finn Sørensen.

Joachim B. Olsen mener lige omvendt, at det er lovgivningen, der ikke følger med udviklingen på arbejdsmarkedet. I vejledning til loven står der, at arbejdet skal ske i 'et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår'

»Det er klassisk, at man skriver overenskomstmæssige vilkår ind i lovgivningen. Det er et udtryk for at den danske model er så inkorporeret i embedsværket, at den ikke tager hensyn til den udvikling, der rent faktisk er på arbejdsmarkedet,« siger Joachim B. Olsen.

En rambuk for platformsøkonomierne

Mens Finn Sørensen er utilfreds med selve 225-timers reglen, er han tilfreds med, at arbejdsmarkedets regler spiller en rolle i lovgivningen. 

»Jeg er grundlæggende tilfreds med, at der henvises til de her spilleregler«, siger Finn Sørensen.

Hvis lovgivningen åbner op for, at arbejde gennem platforme kan tælle som en del af de 225 timer, frygter Finn Sørensen, at det bliver en rambuk til arbejdsmarkedet for platformsvirksomhederne.  

»Der en risiko for et arbejdsmarked i gråzonen. Folk er jo retsløse i de her sammenhænge. Hvis de er heldige, får de deres penge, men der er ikke nogen kontrakt, der er ingen forsikringsforhold, der er afklaret, og skattespørgsmålet er stadig uafklaret,« siger Finn Sørensen.

Hos Cleady fremhæver Lars Nybjerg, at den juridiske del af virksomheden er afklaret med, hvad de må gøre, og virksomheden har løbende været i kontakt med Skat.

»Vi er interesseret i, at det gøres rigtigt. Vi har brugt meget energi på, hvad der er lovligt,« siger Lars Nybjerg.

Han understreger dog, at Cleady ikke kan betale skatten for folk, men at det udbetales som b-indkomst, og at Cleady laver månedsudskrifter, årsudskrifter og vejleder folk i, hvordan de indberetter skatten.

Loven og vejledningen

Med den ny 225-timers regel er der kommet et skærpet rådighedskrav til kontanthjælpsmodtagere i loven om aktiv socialpolitik. 

Rådighedskravet betyder, at en kontanthjælpsmodtager kan få nedsat deres ydelse, hvis de "ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder."

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet en startvejledning til 225-timers reglen. I vejledningen står der:

"Der skal være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. opgørelsen skal baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler som anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område. Der stilles ikke krav om en bestemt mindste timeløn. Der kan dog være tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold."