BUREAUKRATI

21 kommuner: Lovgivning står i vejen for en fornuftig beskæftigelses-indsats

Af

Regler og proceskrav på beskæftigelsesområdet er firkantede, uforståelige for borgerne og spild af ressourcer. Sådan lyder kritikken fra 21 kommuner, der vil befries fra snærende lovgivning. Christiansborg vil sammen med KL rydde op i detailstyring og lovjungle.

Eksempel på et overflødigt lovkrav: Jobcentret skal hver fjerde uge følge op på syge borgere. Det gælder også, selv om borgeren har kræft og får kemoterapi hver tredje uge. Både borgerens og jobcenterets tid kan bruges bedre, mener kommunerne bag ansøgningen.

Eksempel på et overflødigt lovkrav: Jobcentret skal hver fjerde uge følge op på syge borgere. Det gælder også, selv om borgeren har kræft og får kemoterapi hver tredje uge. Både borgerens og jobcenterets tid kan bruges bedre, mener kommunerne bag ansøgningen.

Foto: Scanpix

Mange regler på beskæftigelsesområdet giver ikke mening. Det er budskabet fra 21 kommuner, der alle har søgt om at blive frikommuner. I ansøgningerne taler kommunerne om firkantede procesregler, unødvendigt høje dokumentationskrav, og Faxe og Roskilde Kommuner nævner, at proces og aktivitetskrav er tidskrævende, koster unødvendigt mange ressourcer og i øvrigt er uforståelige for borgerne.

»Regler er indført i god mening, men virker forkerte. Man får strammet garnet så meget, at man kvæler barnet,« mener Bent Jørgensen (V), formand for beskæftigelses- og socialudvalget i Roskilde.

Problemet er, at nogle regler og krav er så detaljerede, at de spænder ben for en god beskæftigelsesindsats, lyder det fra de nordjyske kommuner, der sammen har søgt om frikommunestatus.

»Vi kan ikke altid tilrettelægge den indsats, som giver mest mening for borgerne. Vi er nødt til at følge lovgivning og proceskrav uden at se på, om det giver mening,« fortæller Netta Ben-Yedidia, konsulent i jobcentersekretariatet i Aalborg Kommune.

Direktør i beskæftigelses og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune Michael Baunsgaard Schreiber mener, der er mange gode ting i beskæftigelseslovgivningen og de reformer, der er vedtaget.

»Men det er klart, at når man udruller love og regler, er der hjørner, hvor man godt kunne gøre det mere fleksibelt. Det er positivt, at kommunerne har mulighed for foreslå forenklinger,« siger han.

Lad os slippe for lovgivning

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i kommunernes ansøgninger om at blive frikommuner. Kommunerne vil især gerne befries for stiv lovgivning inden for socialområdet, efterfulgt af erhvervs- og beskæftigelsesområdet.

På beskæftigelsesområdet har kommunerne sendt fire forskellige ansøgninger afsted. Bag ansøgningerne står 21 kommuner, som har arbejdet sammen i klynger og udformet ønskerne om at slippe for regler.

Ufleksibelt samtale-show

Højt på ønskesedlen står, at kommunerne gerne vil slippe for skemalagte samtaler med ledige og syge.

For eksempel skal jobcentret følge op på syge borgere hver fjerde uge. Det gælder, selv om borgere har kræft og får kemoterapi hver tredje uge, så behandling og samtaler ikke hænger sammen.

»Det giver ingen mening at følge op hver fjerde uge, når man ved, at der er et langt sygdomsforløb, men det kan ikke fraviges. Borgerne bliver trukket i ydelse, og kommunen i refusion, hvis reglerne ikke bliver fulgt,« siger Bent Jørgensen fra Roskilde Kommune.

Også de nordjyske kommuner klager over stive sygedagpenge-samtaler. Den sygemeldte skal stille til samtale på et bestemt tidspunkt, men kan nogle gange blot fortælle, at vedkommende skal undersøges af lægen eller på hospitalet ugen efter.

»Så ville det give mere mening, hvis vi skubber samtalen med kommunen, så den ligger efter lægebesøget,« fortæller Netta Ben-Yedidia.

Heller ikke kravet om faste samtaler til alle nyledige dagpengemodtagere er hensigtsmæssigt, mener de nordjyske kommuner. 40 procent af de nyledige har fundet job i løbet af tre måneder, så ressourcerne ville blive brugt bedre på at screene de ledige og vurdere, hvem har brug for mange samtaler nu og her – og hvem der kan vente lidt med samtalerne, fordi de måske blot venter på at blive genansat efter en vinterfyring.

 

Rehabliteringsteam drukner i unødvendige sager

Flere kommuner håber også at slippe for regler og proceskrav med rehabiliteringsteam, der tager sig af sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Der anvendes for mange ressourcer på at afholde samtaler i rehabiliteringsteam, »som hverken fører til en bedre indsats eller bedre proces for borgeren,« skriver København, Aarhus, Odense, Esbjerg og Randers Kommuner i deres ansøgning, mens de nordjyske kommuner fortæller, at problemet er, at alle jobafklaringssager skal forelægges rehabiliteringsteammøde »uanset om der er behov for en tværfaglig indsats eller ej.«

Udfordringen er, at for mange borgere skal forbi rehabiliteringsteamet, mener direktør i beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Michael Baunsgaard Schreiber fra København.

»Kommunerne har for lidt mulighed for at vurdere, hvem der har gavn af rehabiliteringsindsatsen. Det gavner ikke altid borgere at komme igennem en lang og dyr proces,« siger han og mener blandt andet, det er værd at vurdere, om borgere skal gennem lange ressourceforløb, hvis alt peger på, at de ender med en førtidspension.

Dokumentation er unødvendig og dyr

Det ligger også kommunerne på sinde at slippe for krav til dokumentation.

For eksempel nævner flere kommuner, at de spilder tiden med at indhente lægeerklæringer, som »ikke er brugbare eller nødvendige.«

Det gælder blandt andet i sygedagpengesager, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skriver landets største kommuner.

Det ene system holder det andet beskæftiget, men borgeren bliver ikke hurtigere rask af den grund. Bent Jørgensen, formand for beskæftigelses- og socialudvalget i Roskilde

 

Direktøren for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i København oplyser, at kommuner f.eks. er forpligtigede til at indhente lægeerklæringer inden første samtale i sygedagpengesager, men det hænder, at borgeren ikke er udredt ordentligt endnu, og så må kommunen betale for flere lægerklæringer. En lægeerklæring er også spild af penge, når kommunerne allerede har oplysningerne fra hospitalet eller på anden måde, lyder det fra de nordjyske kommuner og Faxe og Roskilde.

»Det er fint nok med dokumentation, men problemet er, når det ikke tjener et formål. Det ene system holder det andet beskæftiget, men borgeren bliver ikke hurtigere rask af den grund,« siger Bent Jørgensen, formand for beskæftigelses- og socialudvalget i Roskilde.

En borger – femten sagsbehandlere

Helt centralt i kommunernes ansøgninger er ønsket om at lave en mere fleksibel indsats, der i højere grad tager udgangspunkt i borgeren. Det skinner tydeligt igennem ansøgningen fra Ishøj, Vallensbæk og Varde, der hedder: »En borger. En plan.«

Her beskriver kommunerne, hvordan en kontanthjælpsmodtager kan have én sagsbehandler på jobcentret, hvor hun får udarbejdet en jobplan og mentorstøtte. I socialcentret får hun hjælp med sin angst og er visiteret til en hjemmevejleder, mens familiecentret rådgiver hende om at håndtere sønnens ADHD. Mange forvaltninger skal hjælpe borgeren, men indsatsen bliver i værste fald ikke sammentænkt.

»De grelle historier er, at borgere kan have op til 15 sagsbehandlere og støttemedarbejdere. Udfordringen er, at de forskellige forvaltninger ikke kan se hinandens planer. Borgerne bliver forvirret over, hvorfor der skal være så mange medarbejdere, og frustreret og demotiveret over at fortælle sin historie igen og igen,« fortæller Anne Birgitte Dyhrberg Nørregaard, udviklingskonsulent og projektleder i Ishøj Kommune.

I dag er udfordringen, at forvaltninger ikke frit må dele informationer om borgeren, som skal beskyttes i forhold til persondataloven. Det giver en risiko for, at den ene forvaltning ikke ved, hvad den anden gør. Det kan resultere i dobbelt-indsatser og frustrerede borgere. Tanken er derfor at have én gennemtænkt plan for borgeren på tværs af forvaltninger.

I Faxe og Roskilde vil man tage mere udgangspunkt i den enkelte borger ved, at kommunen frit skal kunne fastlægge længden på jobrotationsordninger, så det er lettere at finde et godt match.

Hvis en borger har behov for hjælp i flere forvaltninger, kan en leder synes, at der ikke er økonomi i at hjælpe borgeren, fordi en anden forvaltning får fordelene. Det er Kafkask. Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening

I Nordjylland drejer fleksibiliteten sig om at give vurdere, hvornår de ny-ledige får mest muligt ud af samtalerne. Nogle har behov for mange intensive samtaler nu og her. Andre har først lidt behov senere.

 »Vi er ikke ude på at lave en minimumsindsats. Det skal være en god indsats, som giver mest mulig mening,« siger Netta Ben-Yedidia, konsulent i Aalborg Kommune.

Flere faglige vurderinger tak

Socialrådgiverforeningen mener, at frikommune-ansøgninger viser, at der de seneste 15 år er kommet for mange proceskrav og regler.

»Det er en lære til Christiansborg. Hvis man gerne vil have forandringer til at fungere i praksis, sker det ikke altid ved at indføre mange proceskrav, for i virkeligheden, får man ikke det, man ønsker,« siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Hun anbefaler i højere grad at lytte til socialrådgivere og lade dem fagligt vurdere, om rehabiliteringsteam er løsningen, om der er behov for lægeerklæringer, og om det er nødvendigt at gennemprøve borgere forfra og bagfra for at lave en rådighedsvurdering.

Samtidig kalder hun løsningen med, at en borger har én plan for genial.

»Den økonomiske styring fungerer ikke, fordi lederne kigger snævert på bundlinjen for deres eget område. Hvis en borger har behov for hjælp i flere forvaltninger, kan en leder synes, at der ikke er økonomi i at hjælpe borgeren, fordi en anden forvaltning får fordelene. Det er Kafkask,« siger Majbrit Berlau.

Der kan være behov for en større fleksibilitet og samarbejde mellem forvaltninger, mener professor Jacob Nielsen Arendt fra KORA, som gerne ser større individuelle hensyn. Lovgivning virker nemlig ikke lige godt over for alle grupper ledige.

»For eksempel har kadencen i jobsamtaler en skræmmeeffekt over for de lidt stærkere ledige og er med til at holde dem til ilden. Men de svagere grupper har ikke altid behov for en meget fast og rigid struktur,« siger han.

Der er en årsag til, at reglerne blev indført. Tidligere kunne der gå et halvt til et helt år uden kommuner kaldte ledige til samtale. Det duer ikke. Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører (DF=

Politikere: Reformer skal justeres

Fremover kan kommunerne måske slippe for en del af den besværlige lovgivning. I forbindelse med økonomiaftalen for 2017 er KL og regeringen blevet enig om at forenkle lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesministeren ønsker, at reformer ikke kun virker på papiret, men også i virkeligheden.

»Vi skal have de regler, der er behov for, og der, hvor vi kan forenkle lovgivningen, skal vi gøre det. Med refusionsreformen, som trådte i kraft i år, har vi lavet et system, hvor kommunerne kan have fokus på effekten af indsatsen og ikke på, om de får mere eller mindre i refusion. Detailstyringen vil på nogle områder blive overflødig, når vi har et logisk system, der gør det til sund fornuft at vælge den vej, der får flest ledige i job,« skriver Jørn Neergaard Larsen i en mail.

Socialdemokraterne er parat til at se på, om der er behov for at fjerne mere detailstyring.

»Man kan ikke lave så store reformer, hvor alt rammer lige i øjet. Der vil være ting, der skal laves om,« erkender beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) og oplyser, at forligskredsen overvejer, hvad der skal ændres.

Dansk Folkeparti mener, at en af hurdlerne er, at det er blevet for vanskeligt at få førtidspension. Det belaster også kommunerne, når svage borgere sendes formålsløst rundt i systemet.

»Problemet er, at der ikke er sat klare regler for, hvornår førtidspension er oplagt, og man kun skal kunne arbejde under en time for at skulle på fleksjob. Når grænsen er så lav, tvinges kommunerne til at sende folk på den ene arbejdsprøvning efter den anden,« mener arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, der også godt kunne forestille sig andre ændringer i lovgivningen, men kommuner skal ikke have frit slag til for eksempel at droppe samtaler til ledige.

»Der er en årsag til, at reglerne blev indført. Tidligere kunne der gå et halvt til helt år uden kommuner kaldte ledige til samtale. Det duer ikke. Hvis man skal slække på regler, må det ikke gå ud over den ledige; men gavner det borgeren og kommunen, er det ok,« siger han.

S: Ikke let at droppe bureaukrati

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ønsker også at rydde op i lovgivningen, der gennem mange år er knopskudt i takt med nye reformer og initiativer.

Det er dog ikke så ligetil, som det lyder at fjerne overflødig lovgivning, mener socialdemokraternes Leif Lahn Jensen.

»Christiansborg vil gerne give fri og afbureaukratisere. Det er bare ikke så let, for så skal man tage hensyn til ældre, til selvstændige, til kontanthjælpsmodtagere, og hver gang man skal tage hensyn til nogen, skrives det ind i loven, der bliver sværere og tungere,« siger han og oplever, at ønsket om særlige hensyn kommer alle vegne fra - også fra fagbevægelsen.