2015-mål skal først være opfyldt i 2040

Af | @IHoumark

Regeringen kan vente helt til 2040 med at opfylde uddannelsesmålet om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Forvirret? Det var fem ud af otte uddannelsesordførere også, da de skulle redegøre for 2015-målet.

METODIK »I 2015 skal 95 procent af alle unge gennemføre en ungdomsuddannelse.«

Sådan lyder regeringens ambitiøse uddannelsesmål, og sådan er løftet blevet gentaget igen og igen af politikerne i Folketinget. Men 2015-målet skal slet ikke gennemføres i 2015. Tværtimod er der indlagt så meget elastik i løftet, at målet reelt først skal nås i 2040 – 25 år senere. Det fremgår af de avancerede målemetoder, der ligger bag den politiske ambition. Sådan som målemetoden er skruet sammen, skal 95 procent af de unge, der forlader 9. klasse i 2015, blot gennemføre en ungdomsuddannelse inden 2040.

Det faktum er så godt skjult i formuleringerne bag 2015-målet, at det kommer bag på fem ud af Folketingets otte uddannelsesordførere. I en rundringning, som Ugebrevet A4 har gennemført, må tre af dem blankt erkende, at de ikke kender målemetoden, der går under navnet profilmodellen. Yderligere to roder sig ud i forkerte forklaringer.

Målemetoden – som altså har som konsekvens, at 2015-målet reelt først skal være gennemført i 2040 – bygger på en kompliceret blanding af fremskrivninger og kendte adfærdsmønstre blandt tidligere ungdomsårgange. Flere politikere er derfor kritiske over for målemetoden, som bliver betegnet som en blanding af fakta og spådomskunst.

Metoden med fremskrivninger sender et meget uheldigt signal, mener de radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved.

»Man kan ikke overbevise unge om at tage sig en uddannelse, når man samtidig sender et signal om, at det er godt nok, hvis du bare tager en uddannelse, inden du bliver 40 år. Det er for uambitiøst,« siger Marianne Jelved.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini bryder sig heller ikke om regeringens brug af fremskrivninger. Hun foreslår en ny målemetode:

»Vi ønsker, at alle skal gå gennem 13 års uddannelse, og det vil de fleste have opnået, når de er 25 år. Man bør måle på, hvor mange 25-årige, der rent faktisk gennemfører en uddannelse.«

Uforklarlig målemetode

At Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel kan være svær at forstå, viser Ugebrevet A4’s rundringning til partiernes uddannelsesordførere. En af dem, der kommer på glatis, når metoden skal forklares, er Venstres uddan-nelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen.

»Jeg går da ud fra, at man finder ud af, hvor mange unge, der er. Og så finder man ud af, hvor mange af dem, der er gået gennem en ungdomsuddannelse.«

Så man går ind og måler på, hvor stor en andel, der rent faktisk har gennemført en ungdomsuddannelse?

»Ja, for det er jo det, det handler om.«

Det er faktisk ikke rigtigt. Undervisningsministeriet bruger den såkaldte profilmodel …

»Gud ja, den profilmodel har jeg da hørt om,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Også hos Enhedslisten mangler der viden om den komplicerede model. Uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen erkender blankt, at hun ikke kender til målemetoden. Efter at have hørt lidt om den siger hun:

»Måden at måle på, at man kigger ud i fremtiden, lyder usikker. Og den åbner op for dårlige undskyldninger. Som for eksempel da Bertel Haarder under højkonjunkturen gav de gode muligheder for job skylden for, at mange unge ikke søgte uddannelse og forsikrede, at de nok skulle komme senere. Vi skal have en målemetode, så ministeren bliver tvunget til at tage mere ansvar. Eksempelvis for at unge får praktikpladser og afskaffe lærerfri timer på erhvervsskolerne.«

Ordfører Villum Christensen fra Liberal Alliance mener, at man i stedet for at forlange andre målemetoder, skulle tage og droppe 2015-målet.

»Da jeg var rektor på handelshøjskolen hørte jeg ofte på de her håbløse målsætninger og procenttal. I stedet for at skolerne skal bruge masser af ressourcer på alle mulige rigide mål, så bør de have langt større frihed i deres arbejde. Det virker jo mærkeligt, at de får selveje og ansvar for det faglige niveau, og så skal de samtidig leve op til alle mulige centrale mål,« siger han.

Kun to ud af de otte ordførere har nogenlunde styr på Undervisningsministeriets målemetode. En af dem er den radikale Marianne Jelved.

»Jeg bryder mig ikke om opgørelsesmetoden med profilmodellen og fremskrivninger. Vi skulle være blevet ved den metode, som Ole Vig Jensen fremlagde i 1993, da han var undervisningsminister. Han fastsatte et mål om, at i år 2000 skulle 90 til 95 procent af alle unge have gennemført en ungdomsuddannelse,« siger hun.

VKO afviser ny metode

Ud over de radikale og Socialdemokraterne efterlyser ordførerne fra SF og Enhedslisten også en mere håndfast måde at holde regeringen op på uddannelsesmål. Det kan eksempelvis ske ved, at man udarbejder statistik over, hvor stor en andel af de unge i bestemte aldersgrupper, der rent faktisk har gennemført en ungdomsuddannel-se. En sådan opgørelse for de 26-årige i 2007 viste, at 74 procent af dem havde bestået en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal, via Undervisningsministeriets regnemetode, var 84 procent.

De konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose ser ingen grund til at ændre på den nuværende målemetode og siger:

»I modsætning til Socialdemokraterne har vi opstillet det her som et mål, vi skal arbejde hen imod, og ikke noget, som skal påtvinges de unge med Socialdemokraternes forslag om 13 års obligatorisk uddannelse.«

Uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen fra regeringspartiet Venstre giver ikke meget for oppositionens kritik af målemetode.

»Oppositionen skal åbenbart finde noget at sætte fingeren på. Jeg synes, at de tal, vi får nu, er vejledende og gode nok. Eftersom vi hvert år får en opgørelse, om det går den rigtige eller forkerte vej, så kan vi godt følge med i udviklingen,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Dansk Folkepartis ordfører Marlene Harpsøe bakker regeringen op:

»Jeg har fuld tillid til, at undervisningsministeren og ministeriet bruger en målemetode, som bygger på sagkyndighed. Så medmindre fagfolk kan sætte fingeren på noget, er der ingen grund til at ændre metode,« siger hun.

Nogle fagfolk mener imidlertid, at der er grund til at ændre metoden. Blandt dem er Niels Egelund, som er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»Jeg vil anbefale, at man årligt laver en opgørelse over, hvor langt samtlige aldersgrupper over 18 år er kommet i forhold til uddannelse. På den måde kan man få et godt indtryk af, hvordan det går med uddannelsesindsatsen,« siger Niels Egelund.