NYE TIDER Mens det politiske Danmark gør klar til efterårets ultimative opgør mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, vurderer hver niende vælger, at det er en god idé at landet styres af en diktatorlignende leder, der hverken behøver at kunne tælle til 90 mandater i Folketinget eller at stå til regnskab overfor vælgerne hvert fjerde år.

Den opsigtsvækkende konklusion fremgår af en ny undersøgelse Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 2.119 danskere i sidste uge. Målingen er foretaget på baggrund af en lignende undersøgelse i Sverige, der for to uger siden viste, at op imod hver fjerde svensker er positive overfor en handlekraftig leder, der ikke behøver stå til ansvar for vælgerne eller den svenske rigsdag.

Professor i statskundskab på Københavns Universitet, Tim Knudsen, kalder tallene »rystende«:

»Jeg kan ikke stærkt nok advare mod de farer, som dette her demokratiske forfald udtrykker,« siger han.

Også lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager, mener tendensen er foruroligende:

»Det er interessant, at så mange ikke vil afvise en diktator, når man tænker på, hvor rodfæstet et demokrati, vi ellers mener, vi lever i,« siger han.

Silvios Danmark

Ifølge Tim Knudsen kan udviklingen være farlig for et demokratisk samfund som det danske, og han frygter, at Danmark ender med en demokratiopfattelse lig den italienske, hvor ministerpræsident Silvio Berlusconi har sine egne standarder for, hvad der kræves for god embedsførelse. Pointen er, at italienerne tilsyneladende har fundet sig i det, fordi de ikke sætter mere pris på demokratiske spilleregler, vurderer Tim Knudsen, der har flere bud på, hvorfor magtens tredeling og Grundloven ikke respekteres hos hver niende dansker.

»Forklaringen er formentlig, at man ikke giver samfundsundervisning på erhvervsskoler og mange andre steder. Forklaringen er også, at den historiske erfaring med nazisme og fascisme - og efterhånden også kommunisme - er blevet så fjern for de unge. Forklaringen kan også søges i, at de unge ikke læser avis, men søger over i et mere og mere tomt underholdnings- og medieunivers. Resultatet ser vi i Italien, hvor landet er blevet misregeret,« siger han.

Men som om, det ikke er slemt nok, at så mange af danskerne ønsker en stærk leder, der kan pløje tværs gennem alle demokratiske spilleregler, afslører undersøgelsen også en anden stærk utilfredshed med det politiske parnas i Danmark.

Knap hver fjerde er positiv overfor at lade eksperter trodse regering og Folketing og selv beslutte, hvad der er bedst for Danmark.

Med andre ord: Ti år efter tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) indledte sit korstog mod »smagsdommere« i form af eksperter i råd, nævn og kommissioner, kan hver fjerde dansker nu se en fordel i at forære ledelsen af kongeriget til de selvsamme »smagsdommere«.

Kvinder foretrækker stærk mand

Ifølge A4-undersøgelsen er der en lille overvægt af kvinder, der foretrækker en diktatorlignende ledertype.

Samme tendens gør sig gældende, når det handler om at lade eksperter køre landet.

»Det tror jeg skyldes, at kvinder generelt interesserer sig mindre for politik. Hvis man ved noget om politik, ved man også, hvad det her indebærer. Så det er helt klart et aspekt, at nogle ikke kan afkode, hvad det indebærer, når de svarer, som de gør,« vurderer Rune Stubager.

Tim Knudsen har fulgt tendensen i Sverige, og derfor føler han et behov for at slå alarm i forhold til Danmark.

»Overalt i samfundet i disse år dyrker man ledere og ledelse, og det er egentlig ikke underligt, hvis man overfører det til politik. Man glemmer bare, at selve målene med hele virksomheden ikke ligger fast i samfundet, som de gør det i en privat virksomhed« siger han.

Selve målfastlæggelsen er essentiel politisk virksomhed og kan derfor ikke uddelegeres til hverken stærke mænd eller eksperter, påpeger han.

»Det kan kun ske gennem den ordnede meningsbrydning, som finder sted i et demokratisk system. Det sker ikke gennem, at Danmark overlader det hele til en dansk Berlusconi eller Mussolini. Der er behov for et løft ikke mindst af de unges undervisning i samfundsforhold og historie på alle niveauer,« vurderer Tim Knudsen.

Selv om 90 procent af danskerne i undersøgelsen »helt sikkert« vil stemme ved næste valg – og dermed benytte sig af den demokratiske ret i et eller andet omfang - påpeger Rune Stubager, at de mennesker, som foretrækker en stærk leder formentlig føler, de er langt fra at have indflydelse på landets politiske beslutninger.

DF-vælgere mest udemokratiske

Ser man på de selvsamme menneskers politiske overbevisning, er det hver femte (19,8 procent) af de, der vil stemme på Dansk Folkeparti, som foretrækker en stærk leder, der uimodsagt beslutter, hvordan landet ledes.

17 procent af de, der vil stemme på Liberal Alliance og 16 procent af Venstres potentielle vælgere giver også udtryk for dette synspunkt. Alle andre partier ligger markant lavere.

Tendensen gør sig også gældende i forhold til at lade eksperterne køre landet. Her stikker Liberal Alliance, de radikale og Dansk Folkepartis vælgere tydeligt ud.

»De tre partier har formentlig vælgere, som ønsker noget temmelig meget anderledes end det, vi har i dag. Liberal Alliance og de radikale ønsker på nogle stræk en markant anderledes økonomisk politik, og Dansk Folkeparti ønsker jo en radikalt anderledes udlændingepolitik og EU-politik, der afviger meget fra det, vi kender i dag. Det her kunne skyldes en frustration med tingene: Det ville være bedre, hvis vi fik vores vilje med vores egen leder, der kunne gøre det rigtige,« vurderer Rune Stubager.

Næsten 4 ud af 10 af de, som vil stemme på Anders Samuelsens parti, foretrækker at lade eksperter styre landet. For både de Radikale og Dansk Folkepartis vedkommende er det godt 3 ud af 10 – alle øvrige partiers vælgere ligger markant under på dette spørgsmål.

»Interessant er det, at Liberal Alliance er dem, der er mest begejstrede for eksperterne, og det tolker jeg som, at de selv synes, de har den objektivt set rigtige politik, som er baseret på eksperters råd. Det er det rigtige at gøre, men der er for meget ævl og kævl i Folketinget, der er for mange kompromisser, som skal indgås, så hvis bare eksperterne kunne komme til, ville de gøre det rigtige,« siger han.

»Omkring Dansk Folkepartis vælgere, der også er begejstrede for eksperter, er der den paradoksale krølle, at de normalt jo er dem, der er mest imod smagsdommere og de »såkaldte juridiske eksperter«, som taler om menneskerettigheder og konventioner. Det må være, fordi de ikke er helt klar på, hvad spørgsmålet dækker over, hvilket man ofte ser blandt lavere uddannede grupper,« siger Rune Stubager.

Dansk Folkepartis grundlovsordfører, Søren Krarup, synes, det er bekymrende, at så store grupper foretrækker en anden ledelse af landet end Folketinget og regeringen.

»Det er jo dyb mistillid til de, der leder landet. Man hører da ofte kritik af politikere – med god grund – og af folkestyret også, men når det opgøres i procenter, virker det jo altid stærkt,« siger Søren Krarup, der dog stiller sig tvivlende overfor om Dansk Folkepartis vælgere virkelig ville foretrække et ekspertvælde frem for et repræsentativt demokrati, sådan som A4’s undersøgelse viser.

»Der er jo ikke nogen, der er mere tyranniske og undertrykkende end eksperter. Vores vælgere ville nok foretrække et egentligt folkestyre, altså flere folkeafstemninger, som man har i Schweiz, hvor folket kan beskytte sig mod politikerne og ikke den model, vi har i Danmark, hvor det er svært at få en folkeafstemning. I virkeligheden skulle vi have haft en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, men det fik vi ikke, fordi politikerne fornemmede, det ville blive et nej, så her er det politikerne, der beskytter sig mod folket. Det er politikerne, der svigter folkestyret, og dermed er det i virkeligheden en sund skepsis, der udtrykkes her, « siger han.

Den radikale Niels Helveg Petersen, der i årevis har talt varmt for demokrati og Grundloven, tager relativt let på, at hver niende dansker foretrækker en stærk landsleder i stedet for Folketing eller en regering.

»Jeg havde da gerne set tallet lavere, men det er nok, hvad man altid må forvente,« siger han.

Heller ikke det såkaldte ekspertvælde, som hver fjerde synes, er en god idé, bekymrer Niels Helveg – heller ikke selv om 32 procent af dem, der vil stemme på de radikale, foretrækker den form.

»Ideen er indlysende dårlig, for hvordan skulle det foregå? Nej, jeg tror, der ligger det i det, at vælgerne synes, vi skal lytte mere til eksperter, og det er jeg enig i. Det giver jo ikke mening at nedsætte den ene kommission efter den anden; Velfærdskommission, Arbejdsmarkedskommission, hvis ikke man vil lytte til dem. Forstået på den måde kan jeg sagtens få det til at hænge sammen. Og jeg tror også, mange synes, at vi diskuterer for små ting for længe, og store ting for lidt. Det er da en forståelig kritik,« siger Niels Helveg Petersen.

Unge stemmer til salg

I den svenske undersøgelse angav hver femte vælger mellem 18 og 29 år for nylig, at vedkommendes stemme kunne købes for enten penge eller en gave fra en kandidat fra et andet parti.

Helt så letkøbte er danske unge ikke. Her er det godt seks procent af de unge, der vil sælge deres stemme for ussel mammon. Trods dette ligger gruppen af helt unge vælgere over alle øvrige grupper, når det handler om at blive fristet af gaver og penge.

»Unge vælgere er mere i tvivl end andre grupper. Jo ældre man bliver, jo mindre mobil er man som vælger, tingene låser sig fast med alderen. Unge er mere usikre vælgere, så måske kunne man godt overtales, hvis man fik nogle penge. Men jeg tror ikke, der er mere anlæg for korruption blandt yngre mennesker,« siger Rune Stubager.

Blandt de 18-29 årige er der dog en markant større tilslutning til et ekspertvælde. 

Men seniorforsker Flemming Mikkelsen, Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, maner til besindelse. Der er i Flemming Mikkelsens verden langt fra undersøgelser til den virkelige virkelighed.

»De fleste unge leger lidt med disse undersøgelser, fordi de oplever, at demokratiet er enormt rodfæstet i Danmark, og vi ligger jo i et roligt område af verden. Det giver nogle frihedsgrader, når man besvarer disse spørgsmål,« siger han og fortsætter:

»Men vi lever selvfølgelig også i en kommerciel verden, og det normale demokrati handler vel også om, at man stemmer på dem, der blandt andet kan sikre én nogle kroner og øre. Det element skal man bestemt ikke underkende. Jeg er sikker på, at jo højere beløb, man tilbyder, jo flere danskere kan man få til at gå ind for det. Men især unge kan lege lidt med disse undersøgelser, når demokratiet er så stabilt, som det er. Og måske er der også lidt trods og opposition i det,« siger Flemming Mikkelsen.