Bolig- og pensionsselskaber vil benytte sociale klausuler
Sociale klausuler i form af praktikpladser til håndværkerelever vil være en del af pensions- og boligselskabernes renoverings- og byggekontrakter. »Vi har som virksomhed et samfundsansvar,« siger Jesper Nygård, administrerende direktør i boligselskabet KAB.
ELEVKONTRAKTER Nu melder flere pensions- og boligselskaber sig også ind i kampen for at afhjælpe problemet med manglende praktikpladser til håndværkerlærlinge. Blandt andre PFA Pension og Boligselskabernes Landsforening vil nemlig tage deres del af ansvaret ved at benytte såkaldte sociale klausuler i bygge- og renoveringskontrakter.
Med årlige renoverings- og byggeudgifter på henholdsvis 14 milliarder kroner for PFA Pension og 4 milliarder for de samlede boligselskaber i Boligselskabernes Landsforening (BL), vil det efter alt at dømme skabe op til 1.800 praktikpladser.
»Der er i erhvervslivet sympati for at lave boligsociale indsatser,« siger Palle Adamsen, formand for BL.
Erhvervslivet har brug for fremtidens generationer, understreger han:
»På den korte bane har vi ikke mangel på arbejdskraft – og så alligevel. Det ligger jo og spøger. Hvis kampen om de unge er reel, så burde det offentlige og erhvervslivet have en fælles interesse i, at de unge i udsatte boligområder har en karriere foran sig.«
Også Public Affairs direktør i PFA Pension, Thomas Torp, anerkender, at store virksomheder har et socialt ansvar:
»Pensionsselskaber er en væsentlig spiller på byggemarkedet, og vi har jo også et samfundsansvar. Vi vil bestemt ikke være afvisende for at inddrage sociale klausuler. Men det bliver selvfølgelig afgørende, at det bliver overskueligt,« siger han og henviser til en politisk aftale, som SF lægger op til i denne uge.
Risikoen for at tabe en hel ungdomsårgang på gulvet er faretruende nær på grund af den omfattende mangel på praktikpladser – mange unge kan ikke fuldføre deres uddannelse uden en praktikplads, og det har fået SF’s arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge, til at stille et forslag til Folketinget om, at blandt andet kommuner, pensions- og boligselskaber skal indgå en politisk aftale om, at de kræver såkaldte sociale klausuler med entreprenørfirmaer.
»Det, vi lægger op til, er ikke et egentligt lovindgreb, men en aftale i- mellem regeringen og bolig- og pensionsselskaber. Nu må vi høre regeringens holdning til vores forslag, før vi afgør, hvilke konkrete skridt vi vil tage,« siger Karsten Hønge, der mener, at det har enorm betydning, at de store pensionsselskaber er begyndt at vise interesse for modellen.
»Pensions- og boligselskaber benytter ofte store firmaer, når de sætter store byggerier i gang. Men det er især de små og mellemstore virksomheder, der uddanner lærlinge, mens de store firmaer gerne benytter faglærte. Derfor tror jeg virkelig, vi kan skaffe nogle praktikpladser på den her måde.«
Statslig og kommunal deltagelse
Som Ugebrevet A4 tidligere har beskrevet, har der været debat om, hvorvidt det er lovligt at kræve sociale klausuler i kontrakter med entreprenører. Derfor har Jesper Nygård, administrerende direktør i boligselskabet KAB, igangsat en undersøgelse, der skal vise, hvordan KAB kan inddrage sociale klausuler i deres udbud af opgaver, uden det strider imod reglerne.
»Hvis det kan lade sig gøre, er det en kæmpe fordel at kunne vise den sociale ansvarlighed og hjælpe de beboere, der bor i de her boligområder,« siger Jesper Nygård og uddyber:
»Vi er en non-profit-virksomhed, der hjælper folk med et ordentligt sted at bo, men det er også vigtigt, at de har nogle ordentlige rammer for deres daglige virke. Derfor vil vi gerne hjælpe dem ud af en negativ økonomisk spiral og give dem et fodfæste på arbejdsmarkedet ved at hjælpe de unge mennesker med en praktikplads, som er en ekstrem efterspurgt vare.«
En del af SF’s forslag er at sætte en minimumsstandard for, hvor mange lærlinge, der er ansat i et håndværkerfirma, før end man skal benytte dem.
»Vi foreslår, at 15 procent af medarbejderstaben skal være under uddannelse. Det vil sige i et håndværkerfirma med 20 svende, skal der være 3 lærlinge,« siger Karsten Hønge og tilføjer:
»Det er ikke spor for meget.«
Det er Rasmus Jarlov, uddannelsesordfører for de konservative, dog uenig i.
»Sagen er, at der ikke er nok aktivitet mange af de steder, hvor man kunne have en lærling. Og det nytter ikke noget at have en tømmerlærling, hvis der ikke er noget at lave. Det er problemet. Ikke at håndværkervirksomhederne ikke ønsker, at der skal være praktikpladser, for det er dem, der står med problemet om 2-3 år, hvis ikke de bliver oprettet. Så der er masser af grund til, at de skulle gøre alt, hvad de kan for at få lavet praktikpladser, så der er ingen grund til at slå dem oven i hovedet med flere byrder og tvang.«