ULVETIDER Frustrationerne hænger uden på tøjet hos rigtig mange pædagoger i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Spareiveren i nogle kommuner har nemlig været så stor, at der knap nok er tid til at læse eventyr for børnene.
Men hvis der var tid til en eventyrfortælling, kunne den meget vel lyde: »Der var engang et Velfærdsdanmark. Men så skulle der spares. Først fyrede man sygeplejerskerne, så kom folkeskolelærerne, og så blev det pædagogernes tur. De offentligt ansatte blev utrygge og utilfredse. Og de syge og børnene fik lange næser, for hvem skulle nu passe dem?«
Om det er den store stygge ulv eller den gode fe, der så kommer til at styre handlingen i eventyret, vides ikke. Men ifølge arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet er det sikkert og vist, at Velfærdsdanmark er truet af en økonomisk og strukturel nedsmeltning.
Og om eventyret får en happy end afhænger ifølge Finn Sommer især af, om fagbevægelsen sætter hælene i og går i offensiven.
Lad os begynde med nedsmeltningen. Sammen med en forskergruppe fra Psykologi- og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet har Finn Sommer gennemført en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i Børne- og Ungdomspædagogernes Forbund (BUPL). Sammenholder han resultaterne med tilsvarende forskningsprojekter gennemført for blandt andre Dansk Sygeplejeråd, HK og 3F er han ikke i tvivl om, at de ansatte i den offentlige sektor er trængte.
Tillidsrepræsentanternes beretninger fra frontlinjen i den offentlige sektor er ifølge forskergruppen et godt barometer for tingenes tilstand:
»Det er virkelig op ad bakke i de her tider. Vores undersøgelse viser, at højt engagerede tillidsrepræsentanter, der gerne vil have forbedringer af løn- og arbejdsvilkår for deres kolleger, hele tiden løber panden mod en mur. Fordi vilkårene bliver forringet blandt andet på grund af nye storkommuner, nye ledelsesreformer og nedskæringer på budgetterne,« siger Finn Sommer.

Forsvarskampe

At være tillidsrepræsentant i det offentlige handler i dag ifølge Finn Sommer om at føre en forsvarskamp, hvor man taber de fleste slag og ikke erobrer nye territorier. Mange kommuner har indført såkaldt områdeledelse, hvor en leder er ansvarlig for fem eller ti daginstitutioner. Det betyder, at der også skal vælges en områdetillidsrepræsentant, og dermed skal han eller hun repræsentere de ansatte i fem, ti eller tyve daginstitutioner.
»Der bliver længere mellem det enkelte medlem og tillidsrepræsentanten. Og tillidsrepræsentanten har svært ved at følge livet og problemerne i hver enkelt daginstitution. Men det er områdelederen og områdetillidsrepræsentanten, der skal drøfte de daglige problemer og arbejdsvilkår i hver enkelt institution. Det er et tungt system, og får mange tillidsrepræsentanter til at føle afmagt, fordi de ikke føler, at de når nogle vegne på deres kollegers vegne,« fastslår Finn Sommer.
Meget tillidsrepræsentantarbejde på børne- og ungdomsområdet handler simpelt hen om at begrænse skaderne af nedskæringer og strukturændringer på børne- og ungeområdet. De fremadrettede pædagogiske visioner for arbejdet i institutionerne kan ifølge Finn Sommer synes som en fjern horisont i en hverdag, hvor man skal kæmpe for normeringer og tålelige forhold for børn og pædagoger.
»Det skaber et stort misforhold mellem det, pædagogerne synes, de bør udføre for at gøre et arbejde for børnene, og så den faktiske udvikling. Når tillidsrepræsentanterne ikke rigtig kan stille noget op, og når fagforeningen ikke rigtig opnår nogle forbedringer med hensyn til arbejdsvilkår, står både fagforening og tillidsrepræsentanter pludselig med en kæmpestor udfordring, som er meget svær at løfte,« siger Finn Sommer.

Pædagoger fyres på stribe

Forbundsformand for de godt 50.000 pædagoger i BUPL, Henning Pedersen, lægger da heller ikke fingrene imellem, når han skal kommentere nye ledelsesformer og nedskæringer på de kommunale budgetter.
Netop offentliggjorte tal fra BUPL viser, at fyringer blandt pædagoger er vokset dramatisk i 2009.
Alene i 2009 fik 456 pædagoger en fyreseddel begrundet i en nedlæggelse af deres stilling, og mere end 400 andre pædagoger måtte vinke farvel til deres job, fordi antallet af pædagogtimer blev reduceret eller vilkårene i institutionen ændrede sig markant.
»Det er en katastrofal udvikling. Ligesom vi har set fyringer på sygehusområdet, ser vi nu, at der er nedlagt mange hundrede stillinger på pædagogområdet – og konsekvenserne af besparelserne er jo, at vi forringer mulighederne for at understøtte børns udvikling og sikre dem de bedst mulige opvækstbetingelser. Det er slemt, men derudover giver det forværrede arbejdsforhold for de ansatte,« siger Henning Pedersen.
En lille smule af fyringerne kan ifølge Henning Pedersen forklares i, at nogle kommuner har en nedgang i børnetallet, men hovedforklaringen er regeringens stramme økonomiske greb om kommunerne, mener han:
»Jeg frygter at udviklingen fortsætter i 2010, og vi ved, at kommunerne allerede nu ser på nye besparelser.«
Også formand i Socialpædagogernes Landsforbund Kirsten Nissen er alarmeret og understreger, at sparekniven rammer lige ind i hjertekulen af velfærdssamfundet. Også mange socialpædagoger er frustrerede over nedskæringer, der rammer de mest udsatte grupper:
»Både faglighed og velfærd står jo efterhånden på spil. Personalegrupperne i den offentlige sektor skal have muligheder for at fastholde og forbedre deres faglighed, hvis vi vil sikre velfærden fremover,« fastslår Kirsten Nissen.
Også næstformand i Fag og Arbejde (FOA) Mona Striib mener, at de store kommunale besparelser i disse år sætter tillidsrepræsentanterne under et voldsomt pres.
»De er jo vidende om, at der i forvejen er et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der ofte skyldes, at de midler, man har til rådighed, ikke rækker til de kvalitetskrav man mødes med, og det er jo dybt frustrerende, at der dels er lagt en stram ramme om kommunernes budgetter, dels er en beskrivelse af nulvækst i de kommende år. De enkelte faggrupper oplever i stigende grad, at de slet ikke får lov at anvende den faglighed, de er uddannet til,« siger Mona Striib og kalder det et kæmpe problem, at den offentlige sektor dermed presses både udefra med økonomiske sparekrav og indefra af medarbejdere, der ikke længere kan levere den kvalitet de gerne vil.
»Det betyder også, at det bliver sværere at rekruttere personale til den offentlige sektor på længere sigt,« advarer hun.
Når tillidsrepræsentanterne taber, gør det enkelte medlem og fagbevægelsen generelt også, påpeger arbejdsmarkedsforsker Finn Sommer og er helt uforstående overfor, at fagbevægelsen er mere eller mindre usynlig på den ideologiske slagmark om udviklingen af velfærdssamfundet.
Han påpeger, at en lang række fagforbund indenfor FTF- og LO-området udfordres i alvorlig grad:
»Det her er en trussel mod alle fagforeninger, der har ansatte i den offentlige sektor. Sygeplejersker, folkeskolelærere, socialpædagoger, pædagogmedhjælpere, ergoterapeuter og andre offentlige ansatte står med akkurat samme problemer. Kommunale nedskæringer betyder fyringer, og samtidig spænder sparerunder, strukturforandringer og nye ledelsesformer også ben for faglighed og engagement,« understreger Finn Sommer.
Han mener, at LO og FTF bør gøre fælles front mod den borgerlige regerings udsultning af den offentlige sektor.
»Fagbevægelsen bør gå i offensiven i stedet for hele tiden at være i defensiven på det her felt,« siger han og understreger, at den etablerede fagbevægelse saver den gren over, de selv sidder på, hvis tillidsrepræsentanterne kæmper en forgæves faglig kamp, medlemmerne forsvinder og Velfærdsdanmark undermineres indefra, fordi fagbevægelsen ikke protesterer i flok.
»Det er en udvikling, der er begyndt. Vi ser nu konturerne af fremtidens velfærd bygget på nogle nyliberale styringsmekanismer. Historisk har fagbevægelsen kombineret medlemmernes interesser med en strategi for samfundsviklingen, men det sker ikke rigtig i dag,« konstaterer Finn Sommer.

Savner fælles vilje

BUPL-formanden kan sagtens nikke genkendende til forskerens kritik:
»Jeg savner meget, at vi i de offentlige faglige organisationer optræder meget mere i fællesskab. Vi kunne godt stå meget stærkere ved i fællesskab at tage hele den velfærdspolitiske diskussion. Der savner jeg lidt fælles vilje. Vores to hovedorganisationer FTF og LO kunne godt gå i spidsen i en bredere velfærdspolitisk debat,« siger Henning Pedersen.
Også FOA’s næstformand Mona Striib frygter, at fagforbundene bliver kørt over ende, hvis der ikke skabes tættere alliancer mellem FTF og LO.
»I FOA er vi fuldstændig enige i, at der skal gøres fælles front mod udviklingen i den offentlige sektor, og vi siger gerne velkommen i kampen til samtlige organisationer,« siger Mona Striib og kan i dystre stunder godt se et fremtidsscenarie, hvor tillidsrepræsentanterne kaster håndklædet i ringen, medlemmerne forsvinder og velfærden ditto.
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) i sidste uge præsenterede nyt regeringsgrundlag, gentog de igen og igen, at »vi smider ingen regninger ind i børneværelset«. Men det passer ifølge Mona Striib absolut ikke:
»Det er mig fuldstændig uforståeligt, at regeringen kan slippe godt fra at profilere sig på, at de vil levere god kvalitet i den offentlige sektor. Det skal ske indenfor de eksisterende budgetter, hvor der allerede i dag skal spares for at det hænger sammen. Så der bliver smidt regninger ind på børneværelset,« siger hun og beklager, at børn og unge kommer til at mærke regeringens økonomiske politik i form af mindre personale.
Regeringen fastslog også i sidste uge, at en bedre service skal gro nedefra i den offentlige sektor.
»Det kræver, at personalet slippes fri til at levere den faglige kvalitet, de er uddannet til,« fastslår FOA-næstformanden.
Eventyret om Velfærdsdanmark anno 2010 er ikke færdigskrevet endnu. Og Mona Striib lægger ikke skjul på, at fagbevægelsen skal spille en hovedrolle for at ændre handlingen:
»Faglige alliancer er vigtigere end nogensinde,« siger hun.