DUMPET Især Dansk Folkepartis vælgere skal prise sig lykkelige over, at de allerede har et dansk statsborgerskab. Skulle det tildeles på baggrund af deres præstationer i indfødsretsprøven, ville 31 procent – altså næsten hver tredje – dumpe, fordi de har svaret rigtigt på mindre end 32 af prøvens 40 spørgsmål.

Til sammenligning ville 20 procent af alle vælgerne og kun 11 procent af de konservative vælgere blive afvist, hvis de søgte statsborgerskab på grundlag af deres paratviden om Danmark.

Indfødsretsprøven, hvor ansøgere om dansk statsborgerskab skal dokumentere kendskab til dansk kultur, historie og samfundsforhold, er i høj grad Dansk Folkepartis værk og noget, partiet er stolt af. Aftalen om prøven blev indgået med regeringen i december 2005.

Det er da også i særlig grad Dansk Folkepartis vælgere, der lægger vægt på vigtigheden af prøven. 84 procent af de vælgere, der ved et valg i morgen ville stemme på partiet, mener godt, at man kan forlange grundlæggende viden om dansk kultur og samfundsforhold af folk, der søger om dansk statsborgerskab. Derfor finder de prøven i orden.

Blandt hele vælgerbefolkningen er tallet 64 procent ifølge Analyse Danmarks undersøgelse af danskernes holdning til indfødsretsprøven.

Efter at have gennemgået prøven er det også en mindre del af DF-vælgerne, der finder spørgsmålene så svære, at de udgør en unødvendig barriere i forhold til dansk statsborgerskab. Det er et synspunkt, kun 20 procent af Dansk Folkepartis vælgere giver udtryk for mod næsten det dobbelte antal, 39 procent, af hele vælgerskaren.

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Søren Krarup nægter at komme med forklaringer på misforholdet mellem holdninger og præstationer blandt hans partis vælgere.

»Du må selv gætte. Det kunne være, at I har sørget for omhyggeligt at spørge folk, som ikke har så store forudsætninger for at svare. Jeg ved det ikke. Og jeg vil heller ikke forlange, at danske statsborgere er orienteret fuldt ud i danmarkshistorie. Det er en fordel, de er det, men det er ikke noget krav.«