Staten bruger kassen på konsulenter

De store offentlige reformer har ført til et gigantisk forbrug af eksterne, private konsulenter i staten. Alene i 2008 brugte staten 3,7 milliarder kroner på konsulenter, viser tal indhentet af Ugebrevet A4. Ekspert er overrasket over forbruget, og på Christiansborg betegner politikerne det som et unødvendigt stort beløb.

PENGESLUGER Den danske stat bruger nu lige så mange skattekroner på at købe rapporter, rådgivning og it af private konsulentbureauer, som det koster kommunerne at drive samtlige af landets vuggestuepladser i år – og de kommende to år.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i de præcise opgørelser over det statslige forbrug af eksterne konsulenter og kan for første gang offentliggøre et samlet tal for statens forbrug af konsulenter. Opgørelsen viser, at der i 2008 i alt blev udbetalt 3,7 milliarder kroner til private konsulentvirksomheder, som Accenture, McKinsey og Rambøll Management Consulting, hvor timelønnen nemt kan snige sig op på et par tusinde kroner.

Professor i økonomi på Københavns Universitet, David Dreyer Lassen, finder det samlede forbrug på 3,7 milliarder kroner overraskende højt.

»Det er mange penge. Når man ser beløbet i forhold til statens budget, så er det en relativt stor andel, der bruges på eksterne konsulentbureauer,« siger David Dreyer Lassen.

Det er blandt andet regeringens reformering af den offentlige administration, der har givet de private konsulenter direkte adgang til statskassen, der i år er budgetteret til at have udgifter for i alt 617,1 milliarder kroner.

Politiet overrendt af konsulenter

Tilbage i 2006, da dansk politi skulle reformeres, marcherede konsulenterne ind hos Rigspolitiet og Justitsministeriet. Og de er der stadig, de privatansatte, specialiserede konsulenter i ledelse, it og personaleudvikling. For mere end 1.000 kroner i timen rådgiver de om, hvordan et moderne og effektivt politi skal se ud.

Formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, siger, at der lige nu er »mindst fire hold« af konsulenter i gang. Formanden kan sagtens se nødvendigheden af at inddrage eksterne specialister - men slet ikke i det omfang, det sker i dag.

»Mange af de eksterne konsulenter bliver sat til at undersøge ting, som vi selv kunne afdække. Men rapporterne, der udarbejdes, bliver brugt til at legalisere forandringer, som ledelsen ikke har mod til at gennemføre uden en rapport i ryggen. Jeg vil mene, at halvdelen af de projekter har været overflødige,« siger Peter Ibsen.

Alene på Justitsministeriets område brugte man sidste år 240 millioner kroner på de private konsulenter – og selv om det tal kan lyde højt, så er det ingenting sammenlignet med statens virkelige topscorere, når det gælder forbruget af konsulenter: Skatteministeriet og Forsvarsministeriet, der i 2008 hver brugte over en halv milliard kroner til eksterne konsulenter.

Hidtil har alle udgifterne til statens brug af konsulenter været baseret på skøn og gætværk. I 2004 vurderede Finansministeriet eksempelvis, at staten brugte cirka 3,2 milliarder kroner på eksterne konsulenter.

Politikere vil minimere forbruget

På baggrund af de usikre gisninger om udgifterne rejste Rigsrevisionen i 2007 kritik i en beretning. Her påpegede Rigsrevisionen, at myndighederne ikke havde et overblik over de samlede udgifter til køb af konsulenter, samt at konsulenterne i mange tilfælde er en dyr løsning for det offentlige. Siden har Økonomistyrelsen pålagt offentlige myndigheder en mere detaljeret indberetning af deres indkøb af konsulentydelser – og det er disse tal, Ugebrevet A4 nu kan offentliggøre.

På Christiansborg er politikerne forargede over forbruget af private konsulenter. Finansordfører for Konservative, Mike Legarth, taler om »et meget højt beløb«:

»Det kunne tyde på, at omfanget er blevet unødigt stort. Der er en tendens til at ty til eksterne konsulenter, hver gang man møder en udfordring, og det skal man passe på med. Man bør kun bruge de eksterne konsulenter, når det er strengt nødvendigt,« siger finansordføreren.

En holdning, der ligger helt i tråd med Folketingets formand for de folkevalgte statsrevisorer, Peder Larsen fra SF. Han mener, at det offentlige så vidt muligt bør undgå private konsulentbureauer.

»Den timeløn, en konsulent får, er oftest væsentlig højere end den timeløn en betroet medarbejder får i det offentlige. Man skal så vidt muligt forsøge at undgå, at bruge penge på at købe eksterne konsulentydelser, og kun gøre det, når det er klogt, og der ikke er andre muligheder,« siger formand for statsrevisorerne, Peder Larsen.

Socialdemokraterne har fremsat et finanslovsforslag, der indebærer, at staten skal spare betydeligt på udgifterne til eksterne konsulenter.

»Forbruget har taget overhånd, og selv om en del af det arbejde konsulenterne udfører, er helt fint, så bør man se på om nytteværdien står mål med de store udgifter staten har til konsulenterne. Vi skal simpelthen gennemgå forbruget med en tættekam,« siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, der mener, at staten kan hente en halv milliard kroner - eller mere - ved at lave en gennemgribende revision.

Konsulentbranchen vokser

Hos Dansk Management Råd, der er brancheorganisationen for konsulenterne i Dansk Industri, peger de på, at der siden 2001 - da Venstre og de konservative overtog regeringsmagten - har pågået en storstilet transformation af den offentlige sektor. Det har medvirket til et øget forbrug af eksterne konsulenter i staten, lyder det fra direktør Henriette Søltoft:

»Det offentlige har gennemgået store reformer og omstruktureringer. Det ryster op og giver mulighed for at gentænke organiseringen. Der har været eksterne konsulenter inde i mange af de forandringsprocesser,« siger Henriette Søltoft, som mener, det offentlige burde bruge eksterne konsulenter i endnu større omfang end det nuværende:

»Kunderne vender jo ikke tilbage, hvis ikke de føler, de får værdi for pengene. Vi sælger altså ikke varm luft, men nye forbedringer eller resultater. Så det er en engangsudgift, der tjener sig selv ind,« siger hun.

Det private konsulentfirma Copenhagen Economics er ikke i tvivl om, at staten har brug for eksterne konsulenter. Direktør Claus Kastberg Nielsen startede det private firma i 2000 efter at have været chef for en gruppe af interne økonomikonsulenter tilknyttet Erhvervsministeriet. Selv om der var masser af efterspørgsel på økonomiske analyser fra den interne konsulentgruppe, var det, ifølge Claus Kastberg Nielsen, ingen stor succes.

»Der var meget pres på konsulenterne for at løse opgaver i den daglige drift i departementet. Og så mangler interne konsulenter den kommercielle tilgang, hvor kundens behov og problemer er i fokus,« siger Claus Kastberg Nielsen, hvis firma i dag løser mange af det interne konsulentbureaus opgaver.

Selv om de private konsulenter nemt koster op til et par tusinde kroner i timen, vurderer professor på Copenhagen Business School (CBS) Flemming Poulfelt, ligesom konsulentbranchen selv, at pengene oftest er givet godt ud.

»Over en årrække vil det vise sig fornuftigt af det offentlige at bruge eksterne konsulenter. For eksempel i forbindelse med fusioneringen af kommunerne.«

Konsulentbranchens egne tal dokumenterer, at det offentliges forbrug af eksterne konsulenter er steget støt de seneste år. Mens 28 procent af managementkonsulentbranchens omsætning i 2005 blev hentet i den offentlige sektor, var tallet steget til 31,3 procent i 2007.

Reformer kræver konsulenter

Ifølge økonomiprofessor fra Københavns Universitet David Dreyer Lassen bruger det offentlige primært konsulenter i tre forskellige forbindelser:

Dels indhentes konsulenter, når det offentlige har svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft med specialiseret viden eller kompetencer.

Dels bruger det offentlige eksterne konsulenter, når der kun er brug for specialistviden i begrænsede perioder eller til klart afgrænsede formål, hvorfor det vil være dyrt at have egentligt fastansatte til funktionen.

Og sidst men ikke mindst bruges konsulenterne i vidt omfang til at udarbejde rapporter om ting, som man egentlig godt ved i forvejen, men som det er svært at sige højt eller upopulært at gennemtrumfe.

Altså som Politiforbundets formand, Peter Ibsen, oplever problemet i politiet.

»Hvis man for eksempel skal nedlægge et projekt, som alle godt ved er noget hø, kan det være svært at sige direkte til kollegerne i kontoret ved siden af. Så er det nemmere at få en ekstern rapport, der siger, at projektet er dårligt, og derefter argumentere for at lukke det,« forklarer David Dreyer Lassen, og opsummerer:

»Eksterne konsulentrapporter fungerer ofte som et figenblad for de politisk upopulære beslutninger.«

Forud for politireformen blev der nemlig bestilt en konsulentundersøgelse, der skulle afgøre rationaliseringspotentialet hos politiet. Konsulenterne vurderede, at der kunne spares 800 årsværk væk. Politiforbundet protesterede selvfølgelig, men forbundets formand Peter Ibsen blev slået af forbløffelse over den legitimitet, der fulgte med en konsulentrapport.

»Politikerne låste sig helt fast. Det var endnu mere op ad bakke at komme til orde, fordi vurderingen kom fra et eksternt konsulentbureau.«

Af Katrine Birkedal Christensen, kbc@lo.dk