SYSTEMSKIFTE

Et lignende valg fandt sted under finanskrisen i 1932, hvor amerikanerne efter tre republikanske præsidenters økonomiske politik gav præsidentposten til demokraten Franklin D. Roosevelt. Det blev begyndelsen til en socialt og økonomisk progressiv æra, som varede helt frem til 1980’erne.

Barry Bluestone, professor i økonomi ved Northeastern University i Boston, USA, ser klare paralleller mellem de to valg:

»Nu står vi igen ved en skillevej,« siger professoren, der også er en af den demokratiske præsidentkandidat Barack Obamas uformelle økonomiske rådgivere.

»Mange amerikanere, også konservative republikanere, er vågnet op og siger nu: En dereguleret og fri markedsøkonomi har bragt os nær fallittens rand. Selv ikke højt agtede økonomer forudså denne krise. Så nu er det rigtige tidspunkt for nytænkning og banebrydende samfundsreformer.«

Ruineret af egoisme

Barry Bluestone mener, at mange amerikanere ser den ulige fordeling af indkomst og velstand som årsag til finanssystemets sammenbrud.

»Selv velstående amerikanere må konkludere, at deres selviskhed har ruineret dem, og at der er behov for nytænkning og reformer,« vurderer den amerikanske økonom.

Hvis den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama vinder valget 4. november, og Demokraterne samtidig udvider deres flertal i Kongressens to lovgivende kamre, giver det den nye præsident en enestående chance for at skabe et mere socialt retfærdigt amerikansk samfund. Barry Bluestone og andre progressive økonomer tror, at banker og finanshuse, de store industrikoncerner samt politikerne er så rystede af den seneste tids finanskrise, at de vil stille sig positive over for nye ideer, som indtil for få uger siden blev anset for politisk tabu.

»Hvis vi havde mulighed for at sætte os ned med Barack Obama bag lukkede døre og snakke økonomisk politik, vil jeg tro, at han ville sige: »Vi bliver nødt til at pumpe langt flere penge ind i samfundsøkonomien end de 175 milliarder dollar, jeg har foreslået i mit valgprogram.« Han ville tale om at give delstaterne tilskud på hundrede milliarder af dollar til investering i et transportnet, som skriger efter at blive vedligeholdt og forbedret. Men det siger Obama ikke åbent, fordi Republikanerne så vil beskylde ham for at sætte skatterne op,« siger Barry Bluestone.

Flere skal i job

Ikke desto mindre er økonomen overbevist om, at Barack Obama – hvis han vinder – vil bede sine økonomiske rådgivere om at formulere et økonomisk program, hvis sigte primært vil være at stimulere beskæftigelsen. Barry Bluestones bedste gæt er, at en ny demokratisk præsident går efter at skabe fem millioner nye arbejdspladser. Uden en hurtig stimulering af den amerikanske økonomi frygter økonomer, at ledigheden vil stige fra de nuværende seks til otte procent af arbejdsstyrken. I maj måned i år var omtrent ni millioner amerikanere registrerede som ledige. Det tal er ifølge USA’s arbejdsministerium steget med mindst 500.000 de seneste fem måneder.

Allerede sidste forår antydede økonomiske indikatorer, at USA bevægede sig ind i en periode med lavkonjunktur. For at undgå en alvorlig økonomisk tilbagegang vedtog Kongressen en skattelettelse på 160 milliarder dollar for alle husstande med en årsindtægt under 200.000 dollar og sendte pengene ud med check. Men denne stimuleringspakke virkede ikke, mener Barry Bluestone.

»Det var det dummeste, vi kunne gøre,« siger han.

»Den eneste vej frem er at få folk i arbejde, så de tjener nogle penge og kan gå ud og forbruge. I stedet brugte folk checken på at betale kreditkortgæld og afdrag på hus, hvis de var bagud. Den lille andel, der gik til forbrug, virkede ikke, fordi så stor en del af varerne er importeret.«

Barry Bluestone argumenterer, at den hurtigste og mest effektive måde at stimulere en afmattet økonomi er at sætte gang i offentlige arbejder, som man gjorde under præsident Roosevelt i midten af 1930’erne.

»Vores transportnet er nedslidt. I alle delstater er der eksempler på broer og overfartsveje, som kan bryde sammen hvert øjeblik. For halvandet år siden kollapsede en bro over Missisippi-floden i Minneapolis. Vi kan i løbet af nul komma fem sende flere millioner arbejdere ud at reparere og vedligeholde veje og broer i hele landet.«

Den idé er allerede blevet luftet af Barry Bluestones nære kolleger Robert Reich, der var arbejdsminister under præsident Bill Clinton, Joseph Stiglitz, formand for det økonomiske råd under Clinton, samt Lawrence Summers, der tippes til at blive finans- og økonomiminister i en Obama-regering.

Republikanerne vil formentlig protestere mod, at forbundsstaten står for en beskæftigelsesplan. Men Barry Bluestone påpeger, at Bush-regeringen planlægger at bruge 250 milliarder på at gøre forbundsstaten medaktionær i alle USA’s banker – en delvis nationalisering.

»Hvordan kan de forsvare at bruge skatteborgernes penge til at redde Wall Street (finanscentrum, red.), mens Main Street (arbejderklassen, red.) ikke får hjælp,« spørger professoren.

Progressivt skattesystem

På længere sigt forestiller Barry Bluestone sig en omfordeling af velstanden i USA, og det skal ske ved at indføre et mere progressivt skattesystem. De seneste otte år under præsident George W. Bush’ republikanske styre har udhulet den amerikanske middelklasses indtægtsgrundlag, har Barry Bluestone påvist. Mens forbrugerpriser og ejendomspriser er steget, er timelønnen og reallønnen faldet. I mellemtiden har en lille gruppe direktører i den private sektor og børsmæglere beriget sig. Siden 2001 er finansselskabers og industrikoncerners profit fordoblet som andel af bruttonationalproduktet. Virksomhedslederes årsløn er i dag 275 gange højere end den gennemsnitlige amerikanske husstands. Samtidig er antallet af fattige og familier uden sygesikring skudt i vejret. Ledigheden vokser. Boligkrisen har ført til en stigning i antallet af husvilde amerikanere.

»Amerikanerne er tilbøjelige til at glemme, at under præsident Roosevelt var marginalskatten oppe på 90 procent. Under præsident John F. Kennedy i 1960’erne faldt den til 70 procent og under Ronald Reagan i 1980’erne videre ned til det aktuelle niveau på 30 procent,« siger professor Bluestone.

»Så marginalskatten kan hæves igen, og kapitalvindingsskatten bør også stige fra det nuværende niveau på 20 procent. De velstående skal til at betale skatter igen.«

Du har talt om, hvad Obama og Demokraterne kan gøre, hvis de vinder regeringsmagten. Men det hjælper vel ikke stort, når USA’s fremstillingsindustri samtidig har så svært ved at konkurrere på det internationale marked?

»Jeg har to svar på det spørgsmål. For nylig udførte jeg og en anden økonom et studie af staten Massachusetts’ fremstillingsindustri, og vi blev særdeles overraskede over, at langt størsteparten af koncernchefer har forberedt sig grundigt på fremtiden gennem teknologiske forbedringer, energibesparende foranstaltninger og effektivisering af deres distribution. Her i Massachusetts er beskæftigelsen i industrisektoren reduceret fra 600.000 i 1984 til 300.000 i 2007. Hvis den udvikling fortsatte, ville vi være nede på nul job i 2017. I stedet forudser vi, at virksomhederne vil skabe 100.000 nye job de næste 10 år, så vi får 400.000 i sektoren,« siger Barry Bluestone.

Den anden forklaring på, at af-industrialiseringen af USA’s økonomi formentlig har nået bunden og vil vende på ny, er de voksende udgifter til transport, siger Barry Bluestone.

»Globaliseringens succes var baseret på ekstremt lave transportudgifter. Det var billigere for amerikanske virksomheder at lægge produktionen i lavtlønslande og importere produkterne tilbage til USA end at fremstille dem hjemme. Men de stigende energiudgifter gør det mere attraktivt at placere produktionen i USA. Hertil kommer, at den lave dollarkurs giver nedsatte produktionsomkostninger per vareenhed og lavere lønudgifter i USA. Når du dertil føjer høj produktivitet, teknologisk nyskabelse, energibesparelser og en mere effektiv distribution, tyder meget på en relancering af amerikansk industri.«

Du forudser altså, at USA vil fortsætte med at være økonomisk lokomotiv – blot uden den høje import og gældsættelse?

»Netop. Den amerikanske økonomi vil komme sig langt hurtigere end den europæiske. Vi har et enkelt og integreret nationalt marked med 300 millioner forbrugere. I Europa har man en meget svag befolkningstilvækst. I USA vokser befolkningstallet derimod kraftigt. Som tidligere bilarbejder i Detroit og søn af den i USA kendte fagforeningsleder Irwin Bluestone følger jeg bilindustrien aldeles tæt. For mig står det klart, at General Motors og Ford om føje tid vil producere dobbelt så mange hybridbiler som japanerne og europæerne. Jeg tror også, at vi under Obama vil udbygge offentlige transportmidler.«

Hvor befinder amerikansk fagbevægelse sig i dette billede?

»Den befinder sig i en alvorlig krise. Fagforeningsledere er gået i defensiven. De forsvarer deres egne snævre interesser og søger politisk beskyttelse. I stedet har vi brug for et visionært partnerskab mellem virksomhedsledere og de store fagforbund, hvor lønmodtagerne får større jobsikkerhed mod at være mere fleksible. Lederne er også blevet for gamle og etablerede. Der skal nye og unge kræfter til. I gamle dage var det en hæder at involvere sig i fagforeningsarbejde. I dag er det blevet en business. Jeg er overbevist om, at Barack Obama ser med samme øjne på fagbevægelsen. Han ser gerne en stærk fagbevægelse, men den skal være anderledes sammensat og have andre prioriteter.«