BÆKKE SMÅ … Ledige skal i fremtiden kunne få dagpenge i en kortere periode, end de kan i dag, mener regeringen og Arbejdsmarkedskommissionen. Ifølge velorienterede kilder er målet, at ledige maksimalt skal kunne få understøttelse i 2,5 år mod nu 4 år. Hensigten er at få flere i beskæftigelse, så skatteindtægterne kan stige, og udgifterne til offentlig forsørgelse kan falde.

Arbejdsmarkedskommissionen har regnet sig frem til, at 40.000 flere fuldtidspersoner skal i job de kommende år for at få nogenlunde ligevægt i samfundsøkonomien.

Skærer man dagpengeperioden ned, vil det på nuværende tidspunkt berøre 11.000 ledige. Af dem vil under halvdelen formodentlig få et lønnet job, skønner vismand, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aarhus Universitet, Michael Rosholm.

»I den nuværende situation med meget lav ledighed vil en forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2,5 år medføre, at højst 5.000 ledige vil komme i job. Og vi taler måske snarere om mellem 4.000 og 4.500. De resterende, som bliver omfattet af forkortelsen, vil overgå til andre former for offentlig forsørgelse eller selvforsørgelse,« siger Michael Rosholm.

Adspurgt om de 5.000 ekstra sæt hænder på arbejdsmarkedet – som en kortere dagpengeperiode vil resultere i – ikke er meget få i det samlede regnestykke, siger Michael Rosholm:

»Hvis efterlønnen ikke bliver ændret, må den ekstra arbejdskraft komme ud fra devisen om de mange bække små. I den sammenhæng er forkortelse af dagpengeperioden en af de større bække. Derudover må man se på områder som førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge.«

Blandt økonomer betegnes den nuværende rekordlave ledighed som usædvanlig. Hvis økonomien bevæger sig ned i et lavere og mere normalt gear, vil ledigheden stige. Og under mere normale konjunkturer vil en kortere dagpengeperiode berøre flere ledige – omkring 15.000 til 20.000. Heraf vil cirka 6.000 til 8.000 komme i lønnet arbejde, anslår de økonomiske vismænd i deres seneste rapport fra foråret.

I et notat i fjor vurderede den liberale tænketank Cepos, at helt op mod 30.000 vil finde sig et job, hvis dagpengeperioden sænkes til maksimalt et år. Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen siger:

»Når man regner på effekten af at forkorte dagpengeperioden, er det forbundet med en vis usikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at det virker. Under Nyrup-regeringerne blev dagpengeperioden reduceret fra maksimalt syv til fire år. I samme periode fra 1993 til 2001 steg beskæftigelsen, og der er en almen erkendelse af, at den kortere dagpengeperiode bidrog mærkbart hertil.«

Økonom og direktør i AErådet Lars Andersen kalder det »en voldsom fejl« at udlægge forkortelsen af dagpengeperioden i 1990’erne som et stort bidrag til at øge beskæftigelsen:

»Det var ikke den kortere dagpengeperiode, men den aktive arbejdsmarkedspolitik, der gav fremgangen i beskæftigelsen i 1990’erne. Det var især fremrykningen af aktivering, så ledige skulle i gang med noget efter højst et år, der gav gevinsten. I den nuværende situation vil det også være aktiv arbejdsmarkedspolitik med hurtigere aktivering og bedre muligheder for opkvalificering, der vil have størst effekt på beskæftigelsen.«

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen har set nærmere på virkningerne af den reform med blandt andet kortere dagpengeperiode, som den svenske regering har gennemført.

»Den svenske regering troede, at den med sin arbejdsmarkedsreform kunne få langt flere i arbejde, men sådan er det overhovedet ikke gået. Der er kun kommet nogle få tusinde ekstra i job. Den største effekt har været, at op mod en halv million svenskere har meldt sig ud af a-kasserne og dermed alvorligt svækket den flexicurity-model for arbejdsmarkedet, som vi har så stor succes med i Danmark,« siger Henning Jørgensen.