KONTROL Kommunerne skal ikke længere have lov til at kontrollere sig selv i arbejdet med udsatte børn og unge. Det mener et flertal af folketingets partier. For Dansk Folkeparti er det et hovedkrav ved de kommende forhandlinger om en reform på børneområdet, som indledes til august.

»Vi bliver nødt til at få en ordentlig kontrol med anbringelserne og også af, hvordan kommunerne klarer forebyggelse og opfølgning til unge. Det fungerer slet ikke i dag, og det kommer det nok ikke til, så længe kommunerne skal føre tilsyn med sig selv,« siger Dansk Folkepartis socialordfører, Christian H. Hansen.

Også SF’s socialordfører, Özlem Sara Cekic, er utilfreds med både kvaliteten og omfanget af det tilsyn, der føres i dag af arbejdet med de mest udsatte børn og unge i vores samfund.

»Vi mener, tilsynet skal flyttes til en myndighed, som ikke har interesser i klemme, tænker på økonomi eller har et loyalitetsproblem.«

En undersøgelse blandt de organiserede plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner i Landsforeningen af Opholdssteder viste for nylig, at 28 procent af de steder, der har anbragte børn boende, slet ikke havde haft tilsynsbesøg og lige så mange kun ét tilsynsbesøg i løbet af hele 2007.

Samtidig viser en stikprøveundersøgelse fra Ankestyrelsen, at der sker fejl i to ud af tre kommunale anbringelsessager. Hovedparten er frivillige anbringelser, der i dag udelukkende behandles af kommunerne uden tilsyn eller klagemulighed fra andre myndigheder.

Samtidig går der alt for lang tid mellem tilsynsbesøgene til det enkelte barn, når det først er placeret hos en plejefamilie eller på en døgn­institution. Ét tilsynsbesøg om året er det lovpligtige minimum – og i mange kommuner bliver det heller ikke til mere. Men det er simpelt­hen for lidt, mener Dansk Folkeparti.

»For mig virker det mystisk, at man ikke har opdaget sådan noget som det, der skete i Tønder-sagen, hvor kommunen direkte placerer to piger hos en mand, der mishandler dem,« siger Christian H. Hansen.

Tønder Kommune opfyldte rent faktisk sine lovpligtige tilsynsforpligtelser i den tragiske sag, hvilket kun har skærpet det politiske krav om at se nærmere på reglerne.

Men de udsatte børn har ikke gavn af, at man bruger en masse penge på en ny bureaukratisk tilsynsmyndighed, mener rådmand på det sociale område i Århus Kommune Gert Bjerregaard (V):

»Vi har selv taget konsekvensen af, at vores egenkontrol ikke var god nok og oprettede et centralt tilsyn i forvaltningen. Jeg synes, man skulle vente og se, om ikke det viser sig at være den rigtige løsning i stedet for at møde kommunerne med mistillid og mere kontrol.«

Også socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, ønsker tilsynet væk fra den kommune, der har ansvaret for indsatsen. Hun mener dog, opgaven kan klares let og effektivt af nabokommunen, som det for eksempel sker i Ballerup og Egedal kommuner på handikapområdet i dag.