Dansk ligestilling står i stampe

På søndag kan Danmark fejre 100-året for kvinders valgret. Det bliver markeret med en stor parade, der skal sparke nyt og tiltrængt liv i den hensygnende kamp for ligestilling. Danmark er nemlig gået helt i stå i forhold til mange andre lande i Europa. Det vurderer ligestillingsforsker Drude Dahlerup.

MANDEVERDEN Det vrimler med kvindelige ministre, partiformænd og folketingsmedlemmer. Danske kvinder uddanner sig, får job og karriere, og vi ligger i den internationale superliga, når det gælder ligestilling mellem mænd og kvinder.

Sådan opfatter mange ligestillingen herhjemme. Men det er et skønmaleri og udtryk for nationale fortrængninger, mener professor på Stockholm Universitet Drude Dahlerup, der i årtier har forsket i kvinder og politik.

»Danmark er gået helt i stå, hvad angår ligestilling. Det er som om, vi rammer en mur, og det er ret usædvanligt, for i alle andre lande end Danmark og Holland sker der i disse år store fremskridt,« siger Drude Dahlerup.

Kritikken kommer op til fejringen af 100-året for kvinders valgret. Den 20. april 1908 fik danske kvinder valgret, og året efter kunne de for første gang stille op og stemme ved kommunalvalg. Ud over at 100-års jubilæet markeres med festivitas i både København og Århus, giver det også anledning til at gøre status over udviklingen på ligestillingsområdet.

Demokratiske landvindinger er der. I dag er der 37 procent kvinder i Folketinget, tre kvindelige partiformænd og syv kvindelige ministre. Men Drude Dahlerup fremfører, at stigningen i kvinderepræsentationen i Danmark er stagneret ved de seneste fire folketingsvalg. Og i Sverige er der 47 procent kvinder valgt ind i Rigsdagen, altså ti procentpoint flere end i Danmark.

Ser man på kommunerne, bliver forskellen endnu større, fordi der i Danmark kun er valgt 27 procent kvinder, mens der i Sverige er valgt 45 procent.

Venstres ligestillingsordfører Ellen Thrane Nørby klapper med egne ord »absolut ikke i hænderne« over status for de danske kvinders deltagelse i det politiske liv:

»Det er ærgerligt, at der kun er valgt 27 procent kvinder ind i kommunalbestyrelserne, og det billede er så skævt, at der bør rettes op på det. Det handler også om, at kommunerne organiserer byrådsarbejdet på en gammeldags måde, der ikke harmonerer med et moderne familieliv,« fastslår Ellen Thrane Nørby.

Efterslæb

I dag anvender cirka halvdelen af alle verdens lande kønskvotering under en eller anden form for at få flere kvinder valgt ind til de nationale parlamenter. Det er imidlertid ikke noget, som Ellen Thrane Nørby og regeringen som helhed støtter. Men det burde de ifølge Drude Dahlerup:

»De danske politikere må vågne op og lade sig inspirere af andre lande, der ikke anser kvotering for kontroversielt. Kønskvotering er trendy næsten over alt i verden, men i Danmark har man kun gjort halvhjertede forsøg, som man så dropper igen i selvindbildningen af, at det går fantastisk med ligestillingen,« siger Drude ­Dahlerup.

Danskerne lever ifølge Drude Dahlerup i den vildfarelse, at det er vælgerne, der bestemmer, hvem der bliver valgt. Men det passer ikke, for det er partierne, der er dørvogterne og bestemmer, hvem der skal opstilles, og hvilken placering de skal have på stemmesedlerne.

På baggrund af Drude Dahlerups egen nye forskning om kvinder i politik, der udgives i Sverige om nogle uger, mener hun, at de politiske partier, arbejdsgiverne og fagbevægelsen bærer en del af skylden for, at Danmark er ved at udvikle sig til et u-land, når det gælder ligestilling. For det er ikke kun politisk, vi halter bagud. På arbejdsmarkedet er der store lønforskelle og kun få kvinder på lederposter og i bestyrelser, anfører hun.

Socialdemokraternes ligestillingsordfører Anne Marie Meldgaard erklærer sig enig med Drude Dahlerup i, at ligestillingskampen er gået i stå. Og hun beskylder regeringen og Dansk Folkeparti for at bremse alle tiltag på området.

»Vi har en ligestillingsminister, Karen Jespersen (V), der elsker glittet papir og pjecer, men ikke skrider til handling. Socialdemokraterne har gang på gang foreslået, at vi får et ligestillingsudvalg i Folketinget, at vi nedsætter en ligestillingskommission, og vi har talt for kvoter og en omfattende ligelønsstatistik. Vi har masser af forslag for at rette op på den alt for ringe og svage ligestillingsindsats, men regeringen og Dansk Folkeparti blokerer,« siger Anne Marie Meldgaard.

Ellen Thrane Nørby afviser, at Venstre og ligestillingsministeren blokerer for fremskridt på ligestillingsområdet.

»Manglen på ligeløn anser jeg for det største problem for ligestillingen herhjemme, men det er et resultat af nogle strukturer på et kønsopdelt arbejdsmarked, og en kønsopdelt lønstatistik er ikke det rigtige redskab til at rette op på det. Vi tror heller ikke på kønskvotering, fordi det stempler en gruppe mennesker til at være valgt på køn og ikke kompetencer. Jeg ville føle mig diskrimineret, hvis jeg var valgt via kvotering,« siger Ellen Thrane Nørby.

Fagbosser skal mande sig op

I fagbevægelsen erkender man, at kampen for ligestilling langt fra er vundet. Og Nanna Højlund, forbundssekretær i det store kvindeforbund Fag og Arbejde (FOA) beklager, at fagbevægelsen aldrig for alvor har mandet sig op i kvindekampen.

»Dansk fagbevægelse er et spejl af den generelle samfundsholdning til ligestilling, og den har altid været præget af lidt forskrækkelse. De fleste danskere benytter enhver lejlighed til at holde op med at tale om ligestilling, og fagbevægelsen er ikke spor bedre. Der er for meget festtale og for lidt handling,« siger Nanna Højlund.

På vej mod en storkonflikt anser FOA 100-året for kvinders valgret som en god anledning til at koble demokrati, ligestilling og lønforskelle.

»Storkonflikten er også en ligestillingskamp. I dag skal kvinder arbejde 14 måneder for at tjene det samme, som mænd tjener på 12 måneder. Og da 88 procent af FOA’s medlemmer er kvinder i klassiske kvindefag og fastholdes på lav løn i et lønsystem skabt af mænd, vil vi gerne koble lønkamp, ligestilling og demokratiske rettigheder sammen,« siger Nanna Højlund.

Næstformand i 3F, Jane Korczak, siger lige ud, at Danmark er nået skuffende kort vej på den lange vej til lige muligheder og lige løn for mænd og kvinder.

»Vi kan sagtens gøre tingene bedre på det her område, og det gælder både politikere og fagbevægelse,« siger Jane Korczak.

3F’s øverste placerede kvinde karakteriserer regeringens ligestillingspolitik som »ikke-eksi­sterende«.

»Regeringen har ingen ambitioner på det her område. Man skal klare alting selv. Helt i tråd med, at det er en liberal regering, der privatiserer alt. Den enkelte kvinde skal selv sikre sig mere løn, og den enkelte familie skal selv finde ud af at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen,« mener Jane Korczak.

Parade skal skubbe til ligestillingen

Sammen med flere partier, kvindeorganisationer og LO-forbund som Dansk Metal, FOA og HK deltager 3F i en stort anlagt festparade 20. april i anledning af 100 året for kvinders valgret. Ligestillingsforsker Drude Dahlerup håber, at paraden kan være med til at ruske op i den danske ligestillingsdebat.

»Hvad som helst, som kan sætte skub i en hensygnende ligestillingsdebat, er velkomment. Danmark har brug for en dobbeltstrategi – dels en stærk uafhængig kvindebevægelse, der presser på for øget ligestilling, men også at nogle kvinder internt i partierne, fagbevægelsen og erhvervslivet råber op,« fastslår Drude Dahlerup og vurderer, at det er hip som hap,– om opråbet sker i Folketinget eller ved en munter parade. Bare det ryster det antifeministiske Danmark.

I Stockholm, hvor Drude Dahlerup underviser i statskundskab, erklærer mange af de unge studerende med stolthed i stemmen, at de er feminister. Det oplever hun ikke, at unge danske kvinder gør.

»Anti-feminismen er ganske stærk i Danmark, hvor det at erklære sig som feminist stadig opfattes lidt som, at man er en lesbisk mandehader. Det påvirker de unge kvinder, og det er ærgerligt, for der er brug for, at de gør oprør og ikke bare slanker sig og barberer ben.«

Drude Dahlerups analyse af, at Danmark halter bagefter med kvindelig repræsentation i Folketinget og kommuner, deles ikke af danskerne. En undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at kun hver femte dansker anser det for et stort ligestillingsproblem, at der er for få kvinder i politik.

Befolkningen peger i stedet på lønforskellen mellem mænd og kvinder og indvandrerkvindernes manglende ligestilling som de væsentligste ligestillingsproblemer herhjemme.

Drude Dahlerup kalder det rystende og uhyggeligt, at danskerne er så fokuserede på ligestillingsproblemerne i indvandrerkredse. For hende at se er det ikke tilfældigt, at ligestillingen er gået i stå fra midten af 1990’erne, hvor indvandrerdebatten blusser op.

»Pludselig er højresiden begyndt at sige, at ligestilling er en dansk værdi. Regeringen fastlåser folk i den opfattelse, at danskere har ligestilling, men det har indvandrerne ikke.«

I Dansk Folkeparti ryster ligestillingsordfører Marlene Harpsøe på hovedet over Drude Dahlerups betragtninger:

»Det største ligestillingsproblem herhjemme er, at vi har 13.000 indvandrerkvinder, der lever isoleret uden mulighed for at få uddannelse og arbejde. De lever inden for hjemmets fire vægge og har ikke frihed og muligheder. De andre partier har haft en berøringsangst i forhold til at tage fat om det ligestillingsproblem, men det har vi ikke,« siger Marlene Harpsøe.

Af Gitte Redder, gre@lo.dk ; Research: Steen Nilsson, sfn@lo.dk