Danskerne sætter rekord i lykkepiller
Danskerne har den største stigning i forbrug af antidepressiv medicin blandt 17 OECD-lande, der netop er blevet sammenlignet. I perioden 2000 til 2005 er forbruget herhjemme steget med 71 procent, og målt i antal dagsdoser er det steget over dobbelt så meget som OECD-gennemsnittet.
Østarbejdere sætter fagbevægelsen skakmat
Polske og litauiske nummerplader på en gammel bilmodel var et særsyn på danske landeveje for 10 år siden. Sådan er det ikke i dag, hvor tusindvis af østeuropæiske håndværkere kører fra byggeplads til byggeplads i deres Fiat Polski. Forskere anslår, at 70.000 udenlandske arbejdere er udstationeret i Danmark, 43.000 af dem alene i byggebranchen. Byggefagenes Samvirke kalder forholdene »totalt kaos«.
Ingen julemand i det offentlige
I disse dage regner julegaver og betalte julefrokoster ned over de ansatte på landets private virksomheder. Her får 9 ud af 10 en julegave. Men pædagoger, sygeplejersker og andre ansatte i den offentlige sektor må nøjes med at drømme om en julegave fra chefen. Kun hver tredje bliver begavet af chefen.
Konflikt om bryghus foran afgørelse
På onsdag afgør Arbejdsretten, om 3F er gået for vidt i sine sympatikonflikter i sagen om Nørrebro Bryghus. Siden 3F krævede overenskomst, har bryghuset indgået aftale med Kristelig Fagbevægelse. Men 3F fortsætter konflikten.
Deltidsansatte vil på fuld tid
Ifølge en ny undersøgelse ønsker hver fjerde offentligt deltidsansatte at komme på fuldtid. Men både økonomiske og praktiske problemer forhindrer de deltidsansatte i at arbejde længere. Det er tåbeligt, når det er et faktum, at der kommer til at mangle arbejdskraft til den offentlige sektor, mener FOA-formand.
Pas på kapitalfondene
Generalsekretær John Monks fra Europæisk Faglig Sammenslutning advarer mod at undervurdere kapitalfondenes indtog i erhvervslivet. Selv om de endnu ikke fylder voldsomt blandt de danske virksomhedsejere, kan billedet hurtigt skifte, advarer han.
HK skal vælge mellem Kim og Karin
Når HK 12. januar skal vælge ny formand på en ekstraordinær kongres, står valget mellem den nuværende formand for HK Kommunal Kim Simonsen og den nuværende næstformand Karin Bancsi. Forbundets anden næstformand stiller alligevel ikke op.
Uligheden står fast
Uanset om dansk økonomi styrer mod en lavkonjunktur eller højkonjunkturen bliver fastholdt, vil den økonomiske ulighed fortsætte med at stige. Det er dog mest sandsynligt, at uligheden vil stige mest i en situation med lavkonjunktur. Det viser ny A4-undersøgelse på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
LO skal ikke tættere på regeringen
LO’s bagland er godt tilfreds med det samarbejdsniveau, som LO har med den borgerlige regering. Det viser en undersøgelse blandt de delegerede til LO’s kongres i sidste måned. 56 procent mener, at niveauet har været passende. Kun syv procent ønsker tættere samarbejde.
Regeringen lukker øjnene for prestigetab i den offentlige sektor
LEDER: Danmark har brug for en langsigtet plan for at højne prestigen for de offentligt ansatte. Alligevel svigter regeringen i oplægget til en kvalitetsreform.
Yallahrup Færgeby er nederen
DR2’s satiriske julekalender Yallahrup Færgeby stigmatiserer indvandrere som en flok halvdebile, kriminelle typer, der kun er ude på at score piger. Kamilla Elleby, lærer på Hvidovre Ungdomsskole, efterlyser større ansvar hos medierne.
Download hele ugebrevet i pdf-format