Det offentlige står over for en åreladning af ledere

GENERATIONSSKIFTE Skal den tredje alder nydes i sydens sol og varme, eller skulle man hellere sælge villaen, flytte til hovedstaden og bruge tiden på teater, gallerier og god mad? Det spørgsmål bliver med stor sandsynlighed diskuteret flittigt ved køkkenbordene hjemme hos regionale og kommunale ledere, som i hobetal står foran pensionen.

Ikke færre end 24.000 offentlige ledere forventes nemlig at gå på pension i løbet af de næste 10 år. Dermed forsvinder næsten halvdelen – 46 procent – af den samlede lederbestand på landets kommuner, hospitaler, daginstitutioner, skoler og andre kommunale og regionale institutioner. Det er det opsigtsvækkende resultat af en undersøgelse, som Væksthus for Ledelse har foretaget for Ugebrevet A4 af alle typer kommunale og regionale ledere – lige fra kommunaldirektøren til afdelingssygeplejersken og chefen for vej og teknik.

I forvejen er den offentlige sektor under stærkt pres blandt andet på grund af manglen på arbejdskraft. Med den massive afgang af ledere i nærmeste fremtid bliver kommuner og regioner uden tvivl sat på en alvorlig prøve, mener Dorthe Pedersen, lektor og studieleder på uddannelsen Master of Public Administration ved Handelshøjskolen i København:

»Det bliver en kæmpe udfordring at få tilstrækkeligt med offentlige ledere i de kommende år,« siger hun.

Eksperter og kommunaldirektører nikker genkendende til resultaterne af A4’s undersøgelse. Alle steder er man bevidst om, at der inden for en kort årrække vil ske en sand åreladning.

Kommunaldirektør i Næstved Kommune Jens Christian Birch siger:

»Min kollega er typisk en akademisk mand i 50’erne, som kan forventes at gå på pension inden for en forholdsvis overskuelig årrække. Så der er slet ingen tvivl om, at der vil komme et generationsskifte blandt de kommunale og regionale ledere inden for de kommende 5 til 10 år. Og det er og vil være en stor udfordring.«

Torben Simony, formand for kommunaldirektørforening og økonomidirektør i Helsingør Kommune, stemmer i.

»Vi står foran et voldsomt generationsskifte. Ved den forrige kommunalreform i 1970’erne blev der rekrutteret en stor mængde nye ledere til at tage sig af den stadigt voksende offentlige sektor. Mange af disse ledere nærmer sig i dag pensionsalderen, og derfor er det naturligt nok, at vi nu står med et stort aldersproblem.«

Ifølge lektor Dorthe Pedersen har kommunerne i arbejdet med at få det nye kommunale landkort på plads ikke gjort det lettere for sig selv at finde erstatninger for de tusindvis af ledere, der går på pension. Strukturreformen kostede nemlig en del af det vækstlag, der ellers stod på spring til at overtage lederposterne, mener hun:

»Kommunesammenlægningerne var de lange knives nat. Derfor er der mange, som har forladt de kommunale og regionale institutioner med en bitter smag i munden. Og det langt fra sikkert, at de vil finde det attraktivt igen at arbejde i det offentlige,« siger hun.

Uanset hvor let eller svært det bliver at få ansat tilstrækkeligt med kvalificerede ledere i landets kommuner og regioner, er Dorthe Pedersen ikke i tvivl om, at det kommende generationsskifte vil sende chokbølger igennem hele det kommunale system.

»Det vil mange steder komme til at føles som en ny strukturreform,« siger hun.

Dorthe Pedersen peger blandt andet på, at en voldsom afgang af lederne kan føre til usikkerhed og nervøsitet blandt medarbejderne, som vil være mere tilbøjelige til at lægge sig syge.

Det scenario nikkes der genkendende til i fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), der organiserer omkring 200.000 lønmodtagere primært ansat i den offentlige sektor.

»Det er afgørende med ledere, der på demokratisk vis kan vise vejen og skabe ro til den faglige fordybelse. Er de ikke tilstede, vil det gå ud over arbejdsmiljøet og arbejdsglæden blandt de ansatte, som kan blive i tvivl om de overordnede mål og vejen frem,« siger Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

I sidste ende er det dog ikke kun de ansattes arbejdsglæde, som det kommende generationsskifte i den kommunale og regionale sektor kan få konsekvenser for.

»For personalet vil den voldsomme udskiftning i lederbestand betyde mindre opmærksomhed og opfølgning fra ledelsen. Det kan også gå ud over borgerne, for når de ansatte bliver usikre og har det dårligt, så leverer de også en dårligere service,« siger Dorthe Pedersen.

Karen Stæhr mener grundlæggende, at de offentligt ansatte i social- og sundhedssektoren er så ansvarsfulde og loyale over for borgerne, at de vil gøre alt for at undgå, at deres egne problemer går ud over den service, de leverer. Men på længere sigt kan det give problemer, hvis der ikke er tilstrækkeligt med kompetent ledelse.

»Medarbejdernes motivation vil falde, og i sidste ende kan det selvfølgelig også påvirke deres arbejdsindsats,« siger hun.

For at understrege hvor galt det kan gå, hvis ledelsen ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, henleder Karen Stæhr opmærksomheden på de seneste skandaler på blandt andet Strandvænget, et bosted for udviklingshæmmede, som netop blev kritiseret for at have en dårlig ledelse.

Den store udskiftning af ledere i kommuner og regioner behøver dog ikke kun at være dårligt nyt. Den kan også skabe rum for en ny ledelsesstil, som er bedre i samklang med den offentlige sektor anno 2007.

»Offentlige ledere i massevis vil gå på pension, og ind vil komme en helt ny og meget yngre gruppe ledere. Man kan frygte, at den manglende erfaring kan gå ud over kvaliteten af den offentlige service. Men de nye ledere kan også føre til fornyet gejst og dynamik,« siger næstformand i Væksthus for Ledelse Kim Simonsen, der også er formand for HK/Kommunal.

Han er ikke den eneste, der ser positive aspekter i udskiftningen.

»Generationsskiftet på lederplanet giver os mulighed for at skabe en ny ledelsesstruktur og få en række nye ledere ind, som bedre matcher fremtidens medarbejdere og borgernes krav,« siger Torben Simony, formand for kommunaldirektørforeningen og økonomidirektør i Helsin-gør Kommune.

»I fremtiden får vi mindre brug for faglig ledelse. Du behøver ikke at være bedre end dine medarbejdere til at håndtere det rent faglige, hvilket har været fundamentet for mange lederansættelser før i tiden. Nej, i dag er det vigtigste, at du er god til at motivere og udvikle medarbejderne, som trods alt i sidste ende er dem, der leverer slutproduktet,« tilføjer Torben Simony.

Ole Fogh Kirkeby, leder af tænketank for offentlig ledelse og professor ved institut for ledelse, filosofi og politik på Handelshøjskolen i København, er helt enig:

»Den voldsomme udskiftning er delvist en fordel. Mange af de nuværende ledere har simpelthen ikke kapaciteten til at motivere medarbejderne. Man kan håbe på, at der med generationsskiftet skabes plads til en ny og mere tidssvarende form for ledelse.«

Blandt de positive aspekter af generationsskiftet nævner andre eksperter, at det vil være en kærkommen lejlighed til at skabe mere ligestilling. I dag er der nemlig langt flere mandlige end kvindelige ledere på de kommunale og regionale topposter. Det blev understreget med al tydelighed i en optælling foretaget af Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), som viste, at blot 5 ud af de 98 kommunaldirektører i nye storkommuner er kvinder.

Hvis de positive aspekter af generationsskiftet i toppen af kommuner og regioner skal blive til virkelighed, skal der dog i de kommende år sættes spot på, hvad god ledelse er, mener flere eksperter.

»Skal den offentlige sektor i fremtiden kunne honorere de store krav, der stilles til den, så kræver det, at der bliver et virkelig stærkt fokus på lederuddannelse,« siger Ole Fogh Kirkeby.

Meget tyder da også på, at de danske kommuner og regioner er ved at vågne til dåd. Således har Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte sammen oprettet Væksthus for Ledelse, som skal være med til at udvikle og synliggøre ledelse i kommuner og regioner. Blandt de lancerede tiltag er en netop offentliggjort rekrutteringsguide, der skal hjælpe kommunerne til at finde de rigtige ledere, samt et website – www.lederweb.dk – med fokus på offentlig ledelse.

Det umiddelbare problem bliver dog at skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere til de mange lederposter, der bliver ledige, når den nuværende generation forlader arbejdsmarkedet. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at sætte ind meget bredt, lyder det fra flere sider.

Først og fremmest er det vigtigt, at kommuner og regioner er opmærksomme på de ledelsestalenter, der allerede i dag findes inden for det offentlige, mener Jens Christian Birch, der er kommunaldirektør i Næstved Kommune.

»Kommunerne skal være opmærksomme på at prøve ledertalenterne af på mindre projekter. De skal måles og vejes, så man er sikker på, at de er klar til at tage over,« siger han.

Lektor Dorthe Pedersen peger på, at kommunerne også bør have fokus på, hvordan de kan skabe sig et godt navn uden for deres egne rækker.

»Når jeg spørger mine cand.merc.-studerende, hvor de vil ansættes, så svarer de i en virksomhed med et godt »brand«, gode arbejdsforhold og en god løn. Og her tænker de typisk ikke på en kommune, men i stedet på et privat konsulenthus. Derfor er det afgørende, at kommunerne kommer ud og viser, hvad det er, de kan tilbyde,« siger Dorthe Pedersen.

Det anerkender Kommunaldirektørforeningens formand Torben Simony da også.

»Det er helt klart, at kommunerne skal arbejde med deres image,« siger han og tilføjer:

»Hvis det skal lykkes for os at rekruttere tilstrækkeligt med ledere til kommunerne, så skal lederjobbet gøres mere attraktivt.«

En afgørende del af attraktiviteten er lønnen. I dag tjener offentlige ledere generelt væsentligt mindre, end hvad ledere i det private tjener. Det kom blandt andet til udtryk i en undersøgelse, som Ugebrevet A4 gennemførte sidste år. Her blev tre uafhængige konsulentfirmaer bedt om at prissætte en ledelsesopgave med samme antal ansatte og samme budgetansvar, som offentlige institutionsledere sidder med. Vurderingerne fra konsulentfirmaerne lå 18 til 142 procent højere end de faktiske lederlønninger.

Meldingen fra de eksperter, som Ugebrevet A4 har været i kontakt med, er da også, at lederlønningerne skal op, hvis det skal lykkes kommuner og regioner at rekruttere tilstrækkeligt med ledere, når generationsskiftet for alvor sætter ind. De offentlige ledere skal dog ikke gøre sig håb om at nå op på siden af de private ledere. Det vil være alt for bekostelig en omgang.

»Der er ingen tvivl om at cheflønningerne skal have et spark opad. Men at forestille sig, at plejehjemslederen og chefen for en privat servicevirksomhed en dag vil få den samme løn, det er ikke realistisk,« siger Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune.