KONFLIKT Anders Fogh Rasmussen (V) er på kollisionskurs med flertallet af sine vælgere. I de fem år der er gået, siden statsministeren fik overdraget nøglen til Statsministeriet, har han stået for en klar midtersøgende kurs, hvor han har dæmpet liberalistiske tendenser og gjort ulighed til skældsord. Men det er slet ikke den linje, som flertallet af Venstre-vælgerne ønsker, at Anders Fogh Rasmussen og Venstre skal stå for.

Stod det alene til Venstres vælgere, skulle partiet droppe den daglige nævekamp med Socialdemokraterne om, hvem der er velfærdsstatens bedste forsvarer og i stedet fokusere på at føre klassisk liberal politik. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Ugebrevet A4 i anledning af Anders Fogh Rasmussens fem år i Statsministeriet. Undersøgelsen er gennemført blandt 435 vælgere, der angiver, at de ville stemme på Venstre, hvis der var valg i morgen.

Resultaterne af undersøgelsen er klokkeklare. Af de adspurgte svarer to tredjedele, at Venstre først og fremmest skal være et liberalt, borgerligt parti. Blot en tredjedel mener, at Venstre skal være et parti omkring midten, der affinder sig med, at borgerlige mærkesager skydes ud i fremtiden for, at man kan stå sig bedre i kampen mod Socialdemokraterne.

Kigger man nærmere på Epinions undersøgelse, står statsministerens konflikt med sit vælgerbagland endnu tydeligere frem. I hele sin regeringstid har Anders Fogh Rasmussen slået hårdt ned på ethvert forsøg på at bagatellisere uligheden i Danmark. Men det behøvede han slet ikke. Mere end to tredjedele af de adspurgte i Epinions undersøgelse erklærer sig således enige i, at ulighederne i dagens Danmark ikke er noget større problem. Blot 10 procent har den modsatte holdning.

Også i forhold til synet på skattelettelser er det tydeligt, at Anders Fogh Rasmussen ikke synger samme melodi som majoriteten af hans vælgere. På det seneste har statsministeren og andre ledende venstrefolk haft travlt med at gentage, at der på grund af den nuværende højkonjunktur ikke er plads til skattelettelser, da de vil få økonomien til at koge over og skabe lønpres og inflation. Men det har tilsyneladende ikke gjort det store indtryk. I hvert fald mener et flertal af deltagerne i Epinions undersøgelse, at skatteniveauet i Danmark bør sænkes snarest muligt.

På baggrund af meningsmålingen påpeger flere eksperter over for Ugebrevet A4, at Venstre kan være på afveje.

»Der er et tydeligt misforhold mellem vælgernes holdninger og den førte politik. I den forstand er der i øjeblikket et demokratisk underskud i Venstre,« siger David Gress, kommentator i Jyllands-Posten og forsker ved den liberale tænketank Cepos.

Rune Stubager, ph.d. i statskundskab ved Aarhus Universitet, er enig:

»Venstre har helt bevidst flyttet sig ind mod midten, og det er klart, at et flertal af de gamle Venstre-vælgere ikke synes, det er specielt interessant,« siger han og tilføjer:

»Tager man resultaterne for pålydende, er der tydeligvis klare grænser for, hvor meget længere Venstre kan gå. Begynder de at føre politik, der på det lange stræk er et brud med deres liberale-borgerlige ophav, kommer de i klemme.«

Der er dog ikke meget, som tyder på, at Anders Fogh Rasmussen er på vej til at ændre kurs. Tidligere i år lancerede han »Det Ny Venstre«, der lægger op til, at den offentlige sektor skal spille en mere central rolle. Og i den seneste finanslov har man endnu engang ladet den offentlige sektor vokse mere, end man oprindeligt lagde op til.

Statsministerens omfavnelse af den offentlige sektor fik i forrige uge en hård medfart af folketingsmedlem Søren Pind (V), der har været en af de stærkeste fortalere for et mere liberalt Venstre:

»Jeg har godt set, at der er nogle bestræbelser på at få Venstre-folk til at elske den offentlige sektor, men min holdning er meget enkel: At bede Venstre-folk om at elske den offentlige sektor er det samme som at bede dem om at have en udenomsægteskabelig affære uden kærlighed – det synes jeg simpelthen ikke, man kan,« sagde han til Berlingske Tidende.

Martin Ågerup, der er direktør for den liberale tænketank Cepos, mener også, at Venstre bør genoverveje sit syn på den offentlige sektor:

»Jeg synes, at regeringens nuværende vanskeligheder viser, at det ikke nødvendigvis er løsningen at være midtersøgende. De har talt sig ind på Socialdemokraternes banehalvdel med deres udvidelse af den offentlige sektor. Men den kamp kan de ikke vinde. Derfor er de nødt til at sætte en ny dagsorden,« siger Martin Ågerup.

Spørger man Venstre-vælgeren selv, er der ingen tvivl om, hvad Anders Fogh Rasmussens dagsorden de kommende år bør være: Skattelettelser. Det fremgik af en undersøgelse, som Ugebrevet A4 foretog tidligere i år. Langt mindre populær er »et løft i kernestatens serviceydelser«, som ellers er kernen i Anders Fogh Rasmussens servicereform, der blev lanceret tidligere i efteråret.

Alt i alt tegner der sig altså et tydeligt billede af, at V-vælgernes holdninger og ønsker til den fremtidige kurs ikke til fulde repræsenteres i den politik, som Venstre fører. Alligevel afviser Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen, at der skulle være problemer:

»Det er jo ikke overraskende, at et flertal af venstrevælgerne mener, at der skal være en kant til Socialdemokraterne. Det er også afspejlet i den politik, som vi fører,« siger han.

Epinions undersøgelse afdækker også en anden central pointe. Nemlig at Venstres vælgerkorps er dybt splittet.

På den ene side står mindretallet, der går ind for den midtersøgende kurs, og som ikke ønsker skattelettelser eller yderligere liberaliseringer. Over for denne gruppe står majoriteten af Venstre-vælgerne, der gerne ser, at Venstre vender tilbage til sine rødder og igen begynder at føre klassik liberal politik.

Lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen tegner en rammende profil af V-vælgerne:

»En tredjedel af Venstres vælgere er velfærdsnarkomaner. De resterende to tredjedele er klassisk liberale, der savner det gode gamle Venstre.«

Årsagen til at Venstres vælgerkorps i dag synes at være langt mere splittet end tidligere er ifølge ph.d. i statskundskab Rune Stubager, at partiet har oplevet stor fremgang ved de seneste valg.

»Venstre har hentet en gruppe tidligere socialdemokrater over til sig. Det er midtervælgere, der har en anden holdning end de gamle Venstre-vælgere, og som ikke ønsker skattelettelser eller liberaliseringer,« siger han.

Det understreges også af Epinions undersøgelse. Blandt V-vælgerne har 39 procent tidligere stemt på Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten eller Det Radikale Venstre.

I modsætning til de »gamle« Venstre-folk er midtervælgerne villige til at skifte både blok og parti for et godt ord, som Rune Stubager fortæller:

»Det er svingvælgere, der stemmer på Venstre, så længe det går godt, og Anders Fogh Rasmussen fremstår som den bedste garant for velfærden i Danmark.«

Midtervælgernes tilbøjelighed til at skifte parti og politisk blok gør det nødvendigt for Anders Fogh Rasmussen konstant at orientere sig mod denne gruppe. I det tætte politiske kapløb herhjemme er det nemlig den, der vinder midtervælgerne, som bliver statsminister.

»Venstre skal simpelthen fastholde »velfærdsnarkomanerne«, hvis de skal bevare magten,« siger Kasper Møller Hansen.

Det betyder også, at velfærdsnarkomanerne, til trods for at de er i mindretal blandt Venstres vælgere, får en afgørende indflydelse på den politik, partiet fører.

Set fra en demokratisk synsvinkel er det problematisk, at Venstres ledelse primært orienterer sig i forhold til en meget begrænset del af sine vælgere. Men strategisk er det fuldstændig rigtigt set.

»Valgte Venstre at lytte til flertallet af sine vælgere, så ville de skræmme den gruppe af vælgere væk, der er afgørende for det borgerlige flertal,« siger lektor Kasper Møller Hansen.

Rune Stubager er fuldstændig enig:

»I modsætning til midtervælgerne har de liberale Venstre-vælgere ikke rigtig noget alternativ. De kan selvfølgelig gå til de konservative, men det vil jo ikke rykke ved styrkeforholdet mellem blokkene,« siger han.

Rune Stubagers pointe understreges af, at de konservative er det parti, som flertallet af de liberale venstrevælgere ville skifte til, hvis de skulle stemme på et andet parti end Venstre.

Det er dog ikke uden problemer, at mange Venstre-folk i øjeblikket ikke til fulde føler sig repræsenteret. Blandt andet oplever folketingsmedlem Søren Pind, at nogle vælgere savner en tydeliggørelse af det politiske projekt:

»Det er klart, at man altid må anstrenge sig voldsomt for at klargøre, hvad det er for et projekt, man har gang i. Gør man ikke det, kan det skabe frustration. Det har man blandt andet set i England, hvor en række af Tony Blairs vælgere simpelthen er blevet hjemme, fordi de har mistet troen på projektet,« siger Søren Pind.

Så slemt tror David Gress ikke, det går. Dertil er danskernes pligtfølelse over for demokratiet og det politiske system for stor.

»Politikerleden resulterer ikke i faldende valgdeltagelse i Danmark, men derimod i faldende medlemstal i de politiske partier. Danskerne vil godt stemme, men utilfredsheden viser sig, når det handler om at give penge til et politisk parti og være medlem,« siger han.

Faldende medlemstal kan dog vise sig at være det mindste problem, hvis et liberalt alternativ til Venstre viser sig på scenen.

Et nyt liberalt parti vil tvinge Anders Fogh Rasmussen & co. ud i en tofrontskrig. På den ene side vil Venstre skulle holde på midtervælgeren. På den anden side vil partiet også skulle sikre sig, at de ikke mister de liberale vælgere. Dermed vil Venstre komme til at befinde sig i en situation meget lig Socialdemokraterne, der allerede i dag er nødt til at bekymre sig om afskalning til partierne på både venstre- og højrefløjen.

Faktisk er der allerede et liberalt alternativ til Venstre på vej. Partiet kalder sig Liberalisterne. Endnu mangler partiet både at få godkendt sit navn af Indenrigsministeriet og at få indsamlet de 20.000 underskrifter, som det kræver at blive opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg. Men lykkes det, burde der være gode muligheder for partiet, mener de eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med.

»Undersøgelsen viser tydeligt, at der er god plads i det politiske spektrum til et parti med en mere ren borgerlig liberal politik. Man må forvente, at denne plads på et tidspunkt vil blive fyldt ud,« siger Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank Cepos.

Kasper Møller Hansen er enig:

»De 66 procent af Venstre-vælgerne, der gerne så, at Venstre udviklede sig i en liberal retning, kunne med god ret høre hjemme i et traditionelt liberalt parti.«

Han tilføjer dog, at forudsætning for at Liberalisterne får succes er, at de finder en karismatisk frontfigur.

Det er man allerede dybt bevidst om hos Liberalisterne.

»Medierne har ingen umiddelbar interesse i et nyt parti. Det bliver først interessant, hvis partiet har en kendt og medievant personlighed siddende for bordenden,« siger formanden for Liberalisterne Torben Mark Pedersen, som meget gerne selv giver pladsen fra sig.

Sat på spidsen kunne det være en god inve-stering, hvis Socialdemokraterne afsatte et par mand til at samle underskrifter for Liberalisterne. Også selv om det måske kan virke mærkværdigt set i lyset af de to partiers meget forskellige holdninger til den bedste indretning af samfundet.

»For Socialdemokraterne vil det give god mening at støtte Liberalisterne i deres kamp for at stille op. For partiet kan kun tage stemmer et sted fra, og det er fra Venstre. Samtidig vil Liberalisterne tvinge Venstre til ikke kun at orientere sig mod midten, men også at tage den anden fløj seriøst,« siger Kasper Møller Hansen.