GANG I HJULENE Tykke ordrebøger og mangel på arbejdskraft har skubbet hver tredje lønmodtager – svarende til næsten en million danskere – ud i et voldsomt arbejdspres, hvor de lider under stigende stress, for lange arbejdsdage, for højt tempo og klager fra deres ægtefæller over, at de arbejder for meget.

Sådan lyder den meget klare konklusion i en dugfrisk undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. 1.992 lønmodtagere er blevet bedt om at svare på, hvordan de har det lige nu i forhold til for et år siden. Og svarene tegner et billede, som flere eksperter betegner som alarmerende, af et arbejdsmarked med alt for meget fart på.

I forhold til de adspurgtes situation for et år siden, svarer:

• 34 procent, at de føler sig mere stressede i dag.
• 48 procent, at de løber stærkere i dag.
• 30 procent, at de arbejder flere timer nu.
• 29 procent har fået sværere ved at få deres familie- og arbejdsliv til at hænge sammen i forhold til sidste år. Og en tilsvarende andel lønmodtagere har inden for den seneste måned måttet lægge ører til ægtefællens klager over, at de arbejder for meget.
• 49 procent har arbejdet mere inden for den seneste måned, end de har haft lyst til, og 27 procent har problemer med at få lov til at afspadsere overarbejde og afholde fridage.
• 12 procent har enten sagt deres job op eller overvejet det seriøst på grund af arbejdspresset.

Arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet ser undersøgelsen som en logisk konsekvens af det rødglødende arbejdsmarked.

»Lønmodtagernes svar afspejler en realitet om, at der simpelthen er pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Undersøgelsen er en indikator på, at der er mangel på arbejdskraft, og at virksomhederne har svært ved at rekruttere nye medarbejdere. Derfor må de nuværende medarbejdere giver den ekstra skalle,« siger Per Kongshøj Madsen.

Ifølge undersøgelsen arbejder flere end hver fjerde lønmodtager over 40 timer om ugen, og Per Kongshøj Madsen hæfter sig særligt ved, at hver anden i undersøgelsen giver udtryk for, at de inden for den seneste måned har arbejdet mere, end de har haft lyst til. Han advarer derfor om, at her ikke er tale om mennesker, der i forvejen befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, men derimod om selve kernetropperne på jobmarkedet.

»Der er en risiko for, at man slider på arbejdsmarkedets kernetropper, når arbejdsmarkedet kører i så høje omdrejninger, som det gør i øjeblikket,« siger Per Kongshøj Madsen.

De samme tanker gør økonomiprofessor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet sig. Han har tidligere gjort sig til talsmand for, at arbejdsmarkedets kernetropper ikke er stærke nok til at bære opgaven alene, når de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men han er overrasket over, at kernetropperne allerede nu afslører sine begrænsninger i, hvor stor en opgave der kan løftes.

»Det her er jo en ekstraordinær situation, som ingen har været forberedt på, fordi udviklingen er gået så stærkt. Vi skal jo 35 år tilbage for at finde et lignende tryk på arbejdsmarkedet. Alle er ligesom blevet taget på sengen,« siger Jesper Jespersen.

Men selv om presset på kernetropperne er opstået lynhurtigt, tror han ikke, det vil forsvinde af sig selv igen. Heller ikke selv om den økonomiske vækst løjer lidt af.

»Nej, for balancen på arbejdsmarkedet vil jo ændre sig i de kommende år på grund af demografien. Derfor er det et helt centralt spørgsmål, hvordan vi får fordelt arbejdet på en mere tilfredsstillende måde. Løsningen er at få aktiveret arbejdskraftreserverne, ellers bliver vi ved med at belaste kernetropperne – og det går ikke,« siger Jesper Jespersen.

På Statens Institut for Folkesundhed mener stressforsker Naja Rod Nielsen, at undersøgelsens resultater vækker bekymring for udviklingen på arbejdsmarkedet.

»Det er selvfølgelig ikke nogen bæredygtig udvikling, når så mange medarbejdere løber stærkt og føler sig pressede. Det er ikke den måde, du får effektive medarbejdere på, og det giver sandsynligvis et højere sygefravær og i værste fald nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet,« siger Naja Rod Nielsen.

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at psykiske arbejdsbelastninger årligt betyder 500.000 ekstra kontakter til de praktiserende læger, 1.800 førtidspensioneringer og et merforbrug på 855 millioner kroner i sundhedsvæsenet. Og for den enkelte stressede lønmodtager betyder det ifølge Naja Rod Nielsen, at de i gennemsnit får en levetid, der er et halvt år kortere end andres, og at de også har større sygelighed.

»Omkostningerne for den enkelte er høje. Først og fremmest går det ud over livskvaliteten. Man bliver mere anspændt og er præget af ulyst. Det er helt sikkert ikke rart. Ud over det, ser det også ud til, at der er en sammenhæng mellem stress og depressioner og hjerte- karsygdomme,« siger Naja Rod Nielsen.

Undersøgelser, som Socialforskningsinstituttet har gennemført for regeringens Familie- og Arbejdslivskommission har vist, at 6 ud af 10 børnefamilier oplever stress, og at både far og mor føler sig meget stressede i hver femte familie. Ugebrevets nye undersøgelse, der viser, at 34 procent desuden føler sig mere stressede end for et år siden, er derfor interessant, mener formand Linda Nielsen fra Familie- og Arbejdslivskommissionen.

Til januar skal kommissionen overlevere regeringen en værkstøjskasse til at bedre balancen mellem arbejde og familie. Set i lyset af de nye tal, hvor en lille tredjedel – værst for de 30-39-årige – oplever, at balancen i deres arbejde og familieliv er tippet den forkerte vej i løbet af det seneste år, kan det dog se ud til, at kommissionens intentioner får trange kår.

»Undersøgelsen vidner i hvert fald om, at behovet for at gøre noget ved balancen mellem arbejde og familie er stort. Det er ikke uden grund, at der nu er megen debat om emnet, for det er, som A4’s tal viser, noget, folk oplever som et meget stort problem. Og aktuelt er det klart, at manglen på arbejdskraft gør problemet endnu mere voldsomt,« siger Linda Nielsen, der ud over at være formand for kommissionen også er tidligere rektor for Københavns Universitet.

Hun mener derfor, at undersøgelsen på det nærmeste bør blive den røde løber, der baner vej for, at alle kan indse, at der skal gøres noget ved sammenhængen mellem arbejde og familieliv.

»Nu er problemerne så tydelige for enhver, at vi er nødt til at tage det op og finde ud af, hvad vi kan gøre. Det er så det, vi vil komme med en række anbefalinger til.«

Linda Nielsen pointerer dog, at den megen stress i familierne ikke kun skyldes det højspændte arbejdsmarked.

»Det rødglødende arbejdsmarked med stor mangel på arbejdskraft forstærker helt sikkert problemerne med at få arbejdet til at hænge sammen med familielivet. Men de høje krav, vi stiller til os selv om at ville det hele, samt karakteren af vores arbejde spiller også en stor rolle,« siger hun.

Og hun tilføjer med adresse til en anden A4-undersøgelse, der har påvist, at de mange forandringer på arbejdsmarkedet skaber frustrerede lønmodtagere:

»Arbejdspladsens krav om effektivitet, engagement og forandringsvillighed er også med til at stresse og gøre det svært at få balancen mellem arbejde og familie til se fornuftig ud.«

Paradoksalt nok kan manglen på arbejdskraft også ende med at få den modsatte virkning og blive den markedskraft, der bidrager til en bedre sammenhæng mellem arbejde og familie.

»Jo mere du som lønmodtager kan vælge mellem arbejdsgiverne, desto mere bliver balancen mellem arbejde og familieliv også et konkurrenceparameter. Fornuften kommer også til at spille en rolle, for selv om du kan presse folk, kan du kun presse dem til en vis grænse. Derfor kan det hverken betale sig menneskeligt eller økonomisk at slide medarbejderne helt ned,« lyder det fra Linda Nielsen.

LO-sekretær Tina Møller Kristensen er enig i, at undersøgelsen skal tages alvorligt og betegner tankegangen om at lade medarbejderne arbejde meget over for kortsigtet.

»Det er fuldstændig klassisk, at virksomhederne altid starter med at få de ansatte til at løbe hurtigere, når der er travlt. Det giver den maksimale og kortsigtede fortjeneste til virksomheden. Men det nedslider folk, og det kan ikke betale sig for hverken de ansatte eller arbejdsgiveren,« siger Tina Møller Kristensen.

Hun mener, det meget overarbejde dokumenterer vigtigheden af, at overenskomsterne har klare regler for, hvor meget der må arbejdes over, hvordan overarbejdet skal varsles, og hvor meget det skal koste.

»Jeg synes det er meget høje tal for overarbejdet. Og det understreger, hvor vigtigt det er, at der bliver sat grænser for fleksibiliteten i de kollektive rammer, vi har. Det må ikke være sådan, at det er den enkelte lønmodtager, der skal sætte grænserne, når arbejdsgiveren kræver fuld fleksibilitet. Arbejdsgiverne er nødt til at tage undersøgelsen seriøst og begynde at tænke lidt længere end bare at kræve mere fleksibilitet i overenskomsterne. Det er jo helt ude i skoven,« siger Tina Møller Kristensen og henviser til Dansk Industri, der har varmet op til de kommende overenskomstforhandlinger med ønsker om mere fleksibilitet.

I Dansk Industri er arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen enig, i at det er en kortsigtet løsning kun at satse på overarbejde. Men hun fastholder, at fleksibiliteten er vigtig for virksomhederne.

»I en tid med mangel på arbejdskraft er det naturligt, at virksomhederne benytter sig af overarbejde. Men de gør det under hensyn til, at det også skal være bæredygtigt, og der er ingen virksomheder, der ser fordele i at nedslide medarbejderne. Det er desuden vigtig at huske, at overenskomsterne også har indbygget en beskyttelse af arbejdstagerne, både hvad angår overarbejde og regler om afspadsering,« siger Mette Rose Skaksen og tilføjer:

»Så der er ikke tale om et tagselvbord for virksomhederne – heldigvis da.«

Set fra virksomhedernes side vidner undersøgelsen ifølge Mette Rose Skaksen også om, at tidspunktet, hvor der skal findes andre løsninger på den manglende arbejdskraft end overarbejde, hele tiden rykker nærmere.

»Det er klart, at det på længere sigt ikke er en holdbar løsning at satse på overarbejde. Hvis virksomhederne ikke tror, at presset på arbejdsmarkedet vil lette inden for en overskuelig periode, er det klart, at de er nødt til at overveje andre løsninger på manglen på arbejdskraft.«

Mette Rose Skaksen nævner, at de løsninger blandt andet kan være lettere adgang til import af udenlandsk arbejdskraft, outsourcing af opgaver samt bedre integration af indvandrere og personer fra arbejdskraftreserven.

»Vi har en stærk interesse for at skabe mere langsigtede løsninger,« siger Mette Rose Skaksen.

Den interesse deler Tina Møller Kristensen fra LO. Hun frygter, at arbejdsmarkedet ellers kan ende i en ond cirkel.

»Det værste scenario er, at vi udbygger problemet med mangel på arbejdskraft, fordi vi nedslider og dermed udstøder store grupper af dem, der i øjeblikket er i arbejdsstyrken. Derfor skal manglen på arbejdskraft løses på en anden måde end overarbejde,« siger hun.

I Familie- og Arbejdslivskommissionen mener formand Linda Nielsen, at det principielt er to lige store problemer, om virksomhederne mister ordrer, eller om medarbejderne bliver nedslidt på grund af for højt arbejdspres, fordi virksomhederne ikke kan få arbejdskraft.

»Det er klart, at det vækstmæssigt og samfundsmæssigt er et stort problem, at virksomhederne må sige nej til ordrer. Men for den enkelte er det et stort problem, at der kommer menneskelige konsekvenser oveni. Samtidig er der også et samspil mellem det menneskelige og det samfundsmæssige, for du kan kun have en ordentlig arbejdskraft, hvis arbejdskraften har det godt. Så enkelt er det. Det er et fælles ansvar,« siger Linda Nielsen.