Danskernes nye rangorden

En høj uddannelse er langt den sikreste vej til en prestigefuld stilling i det danske samfund. Men en flot uniform eller en tur i medierne hjælper også. Ugebrevets store kortlægning af fagenes prestige viser en helt ny rangorden i det danske samfund, hvor præsten og skolelæreren må vige for skuespilleren og it-konsulenten.

HIERARKI Øverst troner piloten. Han er et slags alfa menneske, særligt udvalgt til at gennemføre en lang og svær uddannelse, siden belønnet med en millionhyre og iklædt en uniform, der viser, at han har ansvaret. I politisk forstand har han ingen magt, men i den internationale lufthavnsverden er han kongen. Og han behøver ikke deltage i et talkshow for at være en synlig figur i offentligheden.

Piloten scorer med andre ord højt på alle de fem parametre, der ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse af prestigen på det danske arbejdsmarked er med til at løfte et fag op ad danskernes rangstige:

• Høj uddannelse/ekspertise
• Hård konkurrence om jobbet/uddannelsen
• Synlighed/berømmelse
• Høj løn
• Magt/indflydelse

Også advokater, læger og forskere har alle forudsætninger for at vække beundring. De besidder en særlig viden, som er svær at få adgang til, og som giver dem magt, penge og synlighed i samfundet. Sammen med piloterne befolker de den absolutte top i danskernes hierarki, som det udfolder sig i A4’s omfattende kortlægning af, hvilken prestige 99 stillinger på det danske arbejdsmarked nyder.

2.155 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år har vurderet prestigen for 99 almindelige stillinger i Danmark med en karakter fra 0, som er slet ingen prestige, til 10, som er meget høj prestige. Resultatet er en rangorden, der dokumenterer, hvordan vi danskere ser på hinanden anno 2006. Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for A4 og er den første af sin art siden 1950’erne.

Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), er en af Danmarks førende forskere i social arv. Han vurderer, at undersøgelsen bidrager med værdifuld viden om det danske samfunds lagdeling:

»Danskerne er overraskende enige om, hvem der udfører et stykke prestigefyldt arbejde. Der er en betydelig robusthed på tværs af alder, uddannelse og indkomst i, hvad der vurderes at være et job med høj prestige, og hvilke job der vurderes til ikke at være det. Og det er egentlig et sundt tegn i mine øjne.«

Kortlægningen viser blandt andet, at

• højtuddannede dominerer toppen af danskernes rangorden,
• naturvidenskabelige og tekniske fag som tandlæger, ingeniører og it-konsulenter ligger højere på listen end humanistiske fag,
• skuespillere, forfattere og modedesignere har givet kulturen en plads helt i toppen af det danske hierarki,
• langt de fleste håndværksfag ligger under gennemsnittet,
• alle, der underviser, ligger lavere end andre med lignende uddannelse,
• arbejdsløshed giver markant lavere prestige end ethvert job – især blandt de unge.

Universiteterne er stadig hovedporten til et liv med anseelse og prestige. 8 ud af de 10 fag, der scorer højere end 7 af 10 mulige prestigepoint, har en lang videregående uddannelse. Piloten og jordemoderen er undtagelserne.

Ingeniører og forskere er med i den absolutte elite og får flest point af de unge. Det burde give nye rekrutteringsmuligheder til de naturvidenskabelige uddannelser.

Men A4’s undersøgelse viser samtidig, at der er åbnet nye smutveje til toppen, som næppe fandtes for et par generationer siden, da de første kontroversielle danske studier i »social rang og mobilitet« fandt sted på Københavns Universitet. Den mest iøjnefaldende bagvej går gennem medierne. Her overhaler skuespillere (6,5 point), fodboldspillere (6,5), modedesignere (6,2), journalister (6,1), filmfotografer (6,1), forfattere (6,1) og reklamefolk (6,0) personer med langt højere uddannelser, der sjældnere finder vej til fjernsynet.

»Undersøgelsen viser, at der er sket uendeligt meget over tiden. Hvor journalister, skuespillere og sangere nærmest rangerede på linje med sigøjnere og andet pak for 50 år siden, så kan man jo næsten ikke blive noget finere i dag,« bemærker studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange.

Det overrasker ham, at medierne betyder så meget for et fags omdømme:

»Vi ser et usædvanligt kraftigt aftryk af det mediesamfund, vi lever i. Folk må jo have set for meget morgen-tv, når kokken ligger så højt,« siger Jakob Lange om kokkens 5,5 prestigepoint.

Han mener, medierne også har sin del af æren for, at de universitetsuddannede scorer så højt på danskernes nye prestigeskala. Det gælder for eksempel universitetslektoren med 7,2 point:

»Jo højere uddannelse du har, desto større chancer er der også for, at du kommer i fjernsynet. Universitetslektorer er nok overraskede over, at de har så høj en prestige, men hvis du ser fem-seks lektorer fise ud og ind af utallige programmer som eksperter, så har du måske forklaringen der. Der står jo universitetslektor i bunden af skærmen hver gang.«

En tur i tv giver ikke kun point i form af berømmelse, bemærker Jacob Lange. Det øger også lektorens indflydelse i samfundet, så på den måde er bedømmelsen ikke udtryk for rent medielir.

Der findes endnu en smal vindeltrappe til toppen af danskernes hierarki. Vi kunne kalde den nåleøjet. Den får man adgang til, når man er en af de særligt udvalgte, der bliver optaget på en uddannelse med meget skrappe optagelseskriterier, eller får et job, der kræver særlige personlige egenskaber. Det gælder for eksempel jordemoderen, der med kun tre et halv års uddannelse ligger tårnhøjt på listen med 7,2 point. Som nummer syv i hierarkiet ligger hun næsten lige så højt som lægerne – og 22 pladser over en almindelig sygeplejerske. Det har ryet som uddannelsen med Danmarks højeste karaktergennemsnit nok sin del af æren for.

Men logikken virker også den modsatte vej.

Fag med ingen eller meget lille adgangsbegrænsning har ingen opdrift på prestigeskalaen. Fri – eller næsten fri – adgang er formentlig med til at presse en hel stribe offentlige fag fra hjemmehjælpere og dagplejere til pædagoger og skolelærere nedad i anseelse.

»Der er jo ikke noget ved at være i et erhverv, hvor alle og enhver kan komme ind,« siger arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitetscenter, Steen Scheuer.

Han vurderer, at offentlige fag inden for omsorg eller undervisning er dobbelt ramt:

»Vi vurderer helt gennemgående folk, der arbejder med børn og gamle, urimeligt lavt.«

Folkeskolelærerne (4,6 point) ligger helt nede på en 47. plads på listen – lige under stewardessen. Pædagogen (4,1) må se sig hensat til en 65. plads med samme karakter som en frisør (4,1). Og et par pladser under de ufaglærte stilladsarbejdere (3,2) finder vi hjemmehjælperen (3,1) og plejehjemsassistenten (3,1) som nummer 82 og 83 i hierarkiet.

Professor i sociologi på Aalborg Universitet Jens Christian Tonboe finder det forstemmende, at hele den offentlige velfærdsservice »ligger helt dernede og roder«:

»Fagenes prestige bliver præget af dem, de betjener, nemlig gamle, syge og børn, og det er der ikke meget prestige i. Det er på mange måder deprimerende læsning, for det afspejler en nedvurdering af nogle af de helt centrale og væsentlige funktioner i vores samfund,« mener sociologen.

Forskningsleder i AKF Torben Pilegaard Jensen er godt klar over, at det offentlige er ved at ende med en stribe »taberfag«. Så hvis de unge skal vælge disse fag frem for modefagene, må man slå på de gode jobmuligheder, mener han:

»Det illustrerer i mine øjne, at vejledningen til de unge i høj grad må rette sig mod jobmulighederne. Når så mange unge ønsker at være kok eller modedesigner, så afspejler det jo en medieskabt forvirring med hensyn til vilkårene i de job. Vi ved, at arbejdsmarkedet er dynamisk og foranderligt, men det er stadig logik for høns, at der ikke er brug for så mange kokke og modedesignere.«

Samtidig skal de unge have at vide, at man sagtens kan leve et helt og lykkeligt liv, selv om man vælger et job nederst på prestigeskalaen.

»Det er vigtigt for de unge at erkende, at vi lever i et lagdelt samfund. Hvis man tror, man bliver lykkelig ved at få det fineste job, så tager man fejl. At tro, at det vigtigste her i livet er at stræbe efter de højeste positioner, kan nemt føre til nederlag,« mener Torben Pilegaard Jensen.

Hvis man hverken har lang uddannelse, medietække eller har klaret sig gennem en nåleøje-uddannelse, så er penge sidste vej op ad rangstigen. Ejendomsmægleren er nok det bedste eksempel på, at det giver høj status at have råd til en stor bil. Med en placering lige over gymnasielæreren og en prestigekarakter på 5,6 er ejendomsmæglerne drønet langt forbi andre med lignende uddannelser. Måske hjulpet lidt på vej af »Hammerslag« og andre tv-programmer.

Har man ikke selv penge, giver det prestige at have ansvaret for andres. Revisoren ligger med karakteren 6,4 helt oppe i danskerens superliga, mens de bankansatte med 4,9 prestigepoint ligger langt over de fleste andre erhvervsuddannede.

Den grundlæggende enighed om fagenes prestige er ikke uden nuancer. Kigger man nærmere på de 2.155 danskere, der har deltaget i A4’s undersøgelse, viser det sig, at dem med en studentereksamen eller en mellemlang uddannelse er den gruppe, der tydeligst markerer forskellene på høj og lav i vores samfund. De forgylder så at sige toppen med høje karakterer og fordømmer bunden med lave karakterer.

Selv om kontanthjælpsmodtageren med sine 0,7 prestigepoint ligger underst i hierarkiet, uanset hvem man spørger, så får de et ekstra tryk ned ad stigen af de personer, der alene har en studentereksamen eller har mellemlange uddannelser. Stod det alene til dem, skulle kontanthjælpsmodtagerne helt ned på et halvt prestigepoint. Til sammenligning vurderer de danskere, der aldrig selv har fået en uddannelse efter folkeskolen, kontanthjælpsmodtagerens prestige dobbelt så højt til 1,1 point. De finder det også betydeligt mere statusfyldt end resten af danskerne at have lavt rangerende job som for eksempel dagplejer eller rengøringsassi-stent, som i den samlede bedømmelse får henholdsvis 3,2 og 2,0 point.

Dem uden uddannelse ser til gengæld ikke helt så meget op til toppen af hierarkiet. De giver for eksempel »kun« jordemoderen 6,3 prestigepoint, mens dem med en mellemlang uddannelse belønner hende et helt point højere med 7,3 point. Et mønster, der går igen, for hele toppen af hierarkiet.

Sociologiprofessor Jens Christian Tonboe mener, det skyldes, at »dem i midten af uddannelses-skalaen har meget at vinde – og meget at tabe«:

»Derfor lægger de afstand til de marginaliserede og fremhæver de glorificerede. De markerer tydeligst normerne i vores samfund. Det er også dem, der er flest af – i samfundet og undersøgelsen. Det er dem, der tydeligst markerer polariseringen i vores samfund og dem, der skaber nye taber- og vinderfag ved at skubbe dem ud i enderne af skalaen,« siger Jens Christian Tonboe.

Sociologiprofessoren mener, de højtuddannede har bedre råd til at være tolerante, fordi de ikke selv er truede eller har brug for at markere afstand til bunden. Og de kortuddannede har af indlysende årsager en langt bedre forståelse for de job, der ligger længst nede på skalaen. Til gengæld har de ikke noget forhold til toppen, som de derfor heller ikke har brug for at glorificere.

Ugebrevets systematiske kortlægning af fagenes prestige ligger så langt fra de historiske studier i socialgrupper og samfundsrang, at sammenligning ikke giver nogen mening. Men undersøgelsen giver i sig selv et fingerpeg om, hvilke fag der har oplevet fald eller stigning i prestige over tid. Nogle faggrupper vurderes nemlig systematisk forskelligt af unge og gamle.

Jens Christian Tonboe tolker generationsforskellene som et historisk skifte i danskernes rangorden:

»Vi har jo et aftryk af den historiske prestigeopfattelse, hvis vi ser på de ældre aldersgrupper. Pensionisterne lægger vægt på de job, der havde høj prestige tidligere: Præsten og gymnasielæreren – selv skolelæreren. De unge lægger mere vægt på fag inden for innovation, formidling og kultur. Det afspejler et holdningsskifte i samfundet.«

I danskernes rangorden anno 2006 ligger skuespilleren (6,5) 20 pladser over gymnasielæreren (5,5), der nu må tage til takke med en plads i hierarkiet på linje med kokken og grafikeren. Men hos de 60-70-årige er gymnasielæreren stadig i sin storhedstid. De giver ham 6,3 point og placerer ham dermed side om side med en akademisk fuldmægtig i det offentlige. Men jo yngre undersøgelsens deltagere er, desto lavere karakter giver de gymnasielæreren, og hos de 18-29-årige er han sunket til 5,0 prestigepoint  – lidt under en laborant (5,1) med tre et halvt års uddannelse.

»Man snakker voldsomt meget om uddannelse og videnssamfundet, og her er undervisning jo fuldstændigt centralt og afgørende. Men samtidig er det noget af det mest nedvurderende i dag. Tendensen er meget tydelig, og den rækker ud i fremtiden, fordi det er de unge, der fører an,« bemærker Jens Christian Tonboe.

Af Tanja Nyrup Madsen, tnm@lo.dk