Ulighed bliver stueren
INTERVIEW Først var socialminister Eva Kjer Hansen (V) for et års tid siden tæt på at blive væltet, fordi hun udtalte sig positivt om stigende økonomisk ulighed. Siden er andre Venstre-politikere kommet i uføre på samme konto. Men nu blåstempler beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) debatten ved at slå fast, at øget økonomisk ulighed er ok, hvis det skyldes øget vækst. Den kovending er administrerende direktør Martin Ågerup fra den liberale tænketank Cepos godt tilfreds med.
UDMELDNING »Jeg tolker den nye melding sådan, at øget
lighed ikke er en selvstændig målsætning for regeringen. Det er jeg glad for,
fordi Danmark i forvejen er verdens mest lige land, og vi har nogle problemer
med at få de sidste i arbejde, som formentlig ikke kan løses, uden at uligheden
stiger som en afledt effekt.«
- Har du savnet disse liberale toner fra regeringen?
»Regeringen har en forpligtelse til at forklare, hvorfor den fører den
politik, den fører. Man kan ikke både sige, at man arbejder for øget lighed, og
samtidig sige, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde eller uddanne sig.
De ting hænger ikke sammen. Jeg synes, der er et alt for overdrevent fokus på
lighed, og det skaber nogle barrierer mod vigtige politiske tiltag.«
- Ser du uligheden som et tabu i regeringen?
»Det er i hvert fald nogle ting, som er svære at diskutere. I perioden efter
Eva Kjer Hansens udtalelser har der ikke været en vilje til at forsvare sådan
noget som kontanthjælpsloftet. Situationen er jo den, at siden loftet blev
indført, er den løn, man skal tjene, for at det kan betale sig at arbejde, for
et ægtepar på kontanthjælp faldet fra cirka. 26.000 til cirka 22.000 kroner om
måneden. Faktisk kunne man hævde, at kontanthjælpsloftet stadig er for højt, men
diskussion er umuligt at føre.«
- Det er vel også meget klogt at træde varsomt. For meget snak om ulighed
sender vel vælgerne direkte over til Socialdemokraterne?
»Hvis man har så lille selvtillid og tiltro til sine politiske standpunkter,
så er det formentlig rigtigt. Men man kunne jo også anlægge den vinkel, at man
med gode argumenter kan påvirke folkeopinionen. Det er set før.«
- Hvornår?
»For eksempel lykkedes det for Schlüter-regeringen at fjerne
dyrtidsreguleringen uden at blive væltet, fordi den havde argumenterne på sin
side. I øjeblikket står vi jo med den meget store udfordring i, at vi ikke har
arbejdskraft nok. Alligevel ser jeg ikke nogen væsentlige tiltag til at håndtere
problemet, og der spiller hele ulighedsdiskussionen også ind. For en af måderne
at få mere arbejdskraft på er jo at sænke marginalskatterne, og ja det øger
uligheden.«
- Mener du, at angsten for ulighedsdebatten er overdrevet i forhold til, at
du mener, folk godt kan acceptere mere ulighed, hvis det bliver forklaret?
»Der er lidt tale om kejserens nye klæder. Der skal ikke så meget politisk
mod til at prikke hul på myte om, at ulighed er et stort problem. Folk kan godt
acceptere, at nogle af de store udfordringer bliver løst, og at uligheden som en
sideeffekt stiger ganske lidt.«
- Hvorfor er det så, at politikerne alligevel ikke tør tage livtag med
emnet?
»Ulighed er så abstrakt et begreb og det blandes sammen med fattigdom. Det,
at uligheden øges, betyder jo ikke nødvendigvis, at der bliver flere fattige.
Uligheden kan også øges ved, at de mest velstillede får større afkast af deres
aktier eller en stor værdigevinst på deres boliger. Det er der jo ikke nogen,
der bliver fattigere af.«
- Mangler politikerne på Christiansborg mod, eller er de gode til at
fornemme, hvad der kan forklares?
»Vi mangler nogle, der står frem med lidt mere politisk mod. Det, der
kendetegner ulighedsdebatten, er, at ingen vil stå ved, at det har nogle
konsekvenser for uligheden, at man har sænket skatterne for at det kan betale
sig at arbejde, og vi har indført kontanthjælpsloftet. Så længe man ikke står
ved det, så er det klart, at folk vil antage, at det nok er noget forfærdelig
noget, der foregår. Og journalister vil jagte historier om ulighed og hele tiden
pirke til emnet.«
Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk