SKÆVHED Fagbevægelsen skal på charmeoffensiv over for de kvindelige medlemmer, hvis der skal gøres op med den voldsomme dominans af mænd i forbundenes top. Mange kvinder holder sig i dag fra at være fagligt aktive, fordi de har et meget negativt billede af fagbevægelsen. De mener, det er vanskeligt at få indflydelse, og at alle beslutninger tages af mænd, der har været fagligt aktive i en menneskealder.

Det er en af de væsentligste konklusioner i en ny undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet (SFI) har gennemført for LO. SFI har interviewet afdelingsformænd, tillidsrepræsentanter og menige medlemmer i de to forbund Teknisk Landsforbund (TL) og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) for at blive klogere på, hvorfor så få kvinder gør karriere i fagbevægelsen. De to forbund befinder sig i hver sin ende af skalaen for kvindelig repræsentation. Mens TL er det LO-forbund, hvor kvinderne er bedst repræsenteret på tillidsposterne, er de kvindelige medlemmer af NNF klart underrepræsenteret.

Uanset om det negative billede af fagbevægelsen reelt holder vand eller ej, er de faglige ledere nødt til at forholde sig til, at det er sådan, mange kvinder ser på fagbevægelsen. Det mener Helle Holt, seniorforsker på SFI og projektleder på undersøgelsen. Hun opfordrer fagbevægelsen til at ændre arbejdsform, hvis kvinderne skal lokkes til at prioritere fagligt arbejde:

»Kvinderne har en opfattelse af, at det kræver et livslangt engagement at få indflydelse i fagbevægelsen. Og de har ikke fornemmelsen af, at de kan rykke noget. Derfor skal fagbevægelsen arbejde meget mere med tidsbegrænsede og målrettede projekter, hvor man kan se, at ens indsats batter noget,« siger Helle Holt.

Sådan en arbejdsform vil også have den sideeffekt, at også flere yngre mænd vil få mod på fagligt arbejde, idet kvinder og yngre mænd langt hen ad vejen deler syn på fagbevægelsen.

Tina Møller Kristensen, LO-sekretær med ansvar for blandt andet ligestilling, kalder det »livsnødvendigt«, at LO-fagbevægelsen fører en bevidst politik for at rekruttere bredere til tillidsposterne – ikke bare blandt kvinder, men også blandt eksempelvis unge og medlemmer med anden etnisk baggrund:

»Det er vigtigt, at ledelsen i fagbevægelsen afspejler medlemssammensætningen. Det er ikke bare retfærdigt, men vi tror også på, at det gør os til en bedre fagbevægelse. Man kan spørge, om vi skal have kvinder i ledelsen for kvindernes skyld eller for fagbevægelsens skyld. Jeg mener det sidste,« siger Tina Møller Kristensen.

Hun er helt indstillet på, at fagbevægelsen har en stor udfordring i at forbedre sit image og ændre arbejdsformerne, så flere får lyst til at blive fagligt aktive. Og hun mener, udfordringen bliver »endnu mere relevant«, når undersøgelsen konkluderer, at en række af de anbefalede tiltag over for kvinder også vil tiltrække flere yngre mænd.

Undersøgelsen viser også, at det ikke er nok med en politisk målsætning om at få flere kvinder ind som afdelingsformænd, bestyrelsesmedlemmer og i den øverste ledelse i fagforbundene. Det er også nødvendigt, at en eller flere nøglepersoner signalerer, at kvinder er ønskede, og direkte opfordrer dem til at stille op til tillidsposter. I TL har der gennem årene været flere af den type nøglepersoner, og Helle Holt opfordrer derfor forbundene til at udnævne »mentorer«, der har et særligt ansvar for at opfordre kvinder til at blive aktive:

»Men det er ikke ligegyldigt, hvem nøglepersonen er. Det skal være en med status som formand eller næstformand, hvis det skal have effekt,« siger Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet.

Kurt Jakobsen, organisatorisk næstformand i NNF, er udpeget som netop sådan en nøgleperson:

»Når jeg holder et oplæg for medlemmer, tillidsrepræsentanter eller afdelingsfolk, handler en del af det, jeg siger, altid om, at vi har brug for kvinderne i forbundet, og jeg opfordrer dem til at stille op til tillidsposter,« siger Kurt Jakobsen.

Selv om en tredjedel af NNF’s medlemmer er kvinder, er der ikke en eneste i det ni mand store forretningsudvalg, som har ansvaret for den daglige drift af forbundet. Det ser lidt bedre ud i hovedbestyrelsen, hvor knap hvert femte medlem er en kvinde, mens kun otte procent af afdelingsformændene er kvinder. Og de tal er ikke tilfredsstillende, mener Kurt Jakobsen:

»Det er vigtigt, at begge køn er repræsenteret, fordi vi tilstræber mangfoldighed i forbundet. Kvinder og mænd gør ikke tingene ens, og det er en styrke.«

NNF besluttede på sin kongres i 2004 at arbejde mere projektorienteret, blandt andet med det formål at få flere kvinder ind i det faglige arbejde. Derfor har forbundet nu blandt andet omlagt grunduddannelsen for tillidsrepræsentanterne, så den består af mere projektarbejde og erfaringsudveksling og kortere moduler. Og Kurt Jakobsen ser lys for enden af tunnelen. Tendensen er, at de yngste kvinder bliver mere aktive i forbundet – symboliseret ved, at de to ungdomsrepræsentanter i NNF’s hovedbestyrelse nu begge er kvinder.

De interviewede i undersøgelsen nævner også kvindernes placering og kulturen på den enkelte arbejdsplads som vigtige brikker til at forstå, hvorfor kvinder ikke anser sig selv eller anses af andre som velegnede til at repræsentere kollegerne. Det gælder særligt på NNF-området, hvor kvinderne ofte er lavest i jobhierarkiet som ufaglærte på mandsdominerede arbejdspladser. Og det er oftest de kvalifikationer, som forbindes med mænd, der betragtes som adgangsgivende til faglige tillidsposter. Det gælder måden at føre sig frem på og kvaliteter som gennemslagskraft, selvtillid og målrettethed.

De kvalifikationer, der forbindes med kvinder – eksempelvis at have social forståelse og være omsorgsfuld – lægges der ikke meget vægt på, når der skal findes tillidsfolk. Det er paradoksalt, fordi undersøgelsen viser, at netop de kvalifikationer er vigtige at have som fagligt aktiv, hvor der skal løses flere sociale opgaver både på arbejdspladserne og i lokalafdelingerne end tidligere.

Derfor har fagbevægelsen en opgave i at udbrede et mere nuanceret billede af, hvad et tillidshverv kræver, så både kvinderne selv og deres mandlige kolleger får øjnene op for, at kvinder kan være mindst lige så dygtige fagligt aktive som mænd. Samtidig bør man fremhæve de muligheder og udfordringer, der ligger i fagligt arbejde. Det kan både give personlig og faglig udvikling, man kan få et personligt netværk og ikke mindst indflydelse og magt.

»Det giver også flere karrieremuligheder at være fagligt aktiv. Det er ikke usædvanligt, at for eksempel tillidsrepræsentanter senere får et lederjob,« siger Helle Holt fra SFI.

Hun mener, at fagbevægelsen passende kan udnytte den megen fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse i disse år til at få de ufaglærte og kortuddannede til også at se mulighederne og udfordringerne i fagligt arbejde. Erfaringerne fra Teknisk Landsforbund viser nemlig, at lysten til at være fagligt aktiv er større – især for kvinder – hvis man føler en arbejds- og uddannelsesmæssig stolthed ved sit job.