Faglærte job har lav prestige blandt unge

De unge tillægger faglærte job en markant lavere status end resten af befolkningen. Det viser A4’s unikke kortlægning af de faglærtes prestige. Den lave prestige kan blive dybt problematisk for rekrutteringen til håndværks- og handelsuddannelserne, der i forvejen mister tusindvis af elever hvert år, mener eksperter.

TABERFAG Hvis du ønsker anerkendelse og status i det danske samfund, skal du holde dig langt væk fra de erhvervsfaglige uddannelser. Det er den korte konklusion på den første danske kortlægning af, hvilken prestige faglærte job nyder blandt danskerne. Og undersøgelsen afdækker en markant rutsjetur nedad i generationernes bevidsthed for 21 af 28 job, der alle kræver en erhvervsfaglig uddannelse: Jo yngre man er, desto lavere prestige giver man de faglærte job.

»Undersøgelsen afslører et klart status tab for de traditionelle håndværksfag,« vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

A4’s kortlægning, som er udført af Analyse Danmark, er det første systematiske forsøg på at sætte tal på den prestige, der knytter sig til danskernes job. Et repræsentativt udsnit på 2.155 danske vælgere har tildelt hver enkelt stillingskategori prestigepoint på en skala fra 0, som er slet ingen prestige, og til 10, som er meget høj prestige. Resultatet er et beskedent gennemsnit på 4,4 til 28 stillinger, der bygger på en erhvervsfaglig uddannelse fra en handelsskole eller en teknisk skole.

Undersøgelsen viser samtidig, at stort set alle de traditionelle håndværks- og handelsfag rangerer lavere hos de unge på 18-29 år end hos arbejdsmarkedets ældste på 60-70 år. Kun 6 af de 28 job har højere stjerne hos de unge end hos de ældre.

»Generationseffekten er helt klar, specielt i forhold til nogle af de klassiske håndværkere som malere, bagere og maskinarbejdere. De unge opfatter dem som nogle, der bare står og laver det, de bliver sat til af mester. De er sunket i de unges bevidsthed, fordi de hører industrisamfundet til,« vurderer Flemming Ibsen.

Resultaterne af A4’s undersøgelse sender højlydte advarselssignaler ud på fremtidens arbejdsmarked, hvor kvalificerede faglærte kan blive en endnu større mangelvare end i dag. Det mener udviklingsleder i Dansk Industri, Connie Brumvig:

»Det er et ret alvorligt faresignal, det her. Vi kommer til at mangle et vækstlag og et væsentligt potentiale i virksomhederne, hvis ikke vi har nogle velfungerende erhvervsuddannelser, der kan tiltrække de unge.«

Hun er oprørt over, at nogle af de vigtigste faggrupper for industrien ligger særligt lavt på de unges prestigebarometer. Det gælder for eksempel maskinarbejderne, der for nyligt skiftede navn til industriteknikere – netop for at ryste jobbet ud af det forrige århundredes klædedragt.

»Det er bekymrende, fordi netop de jobfunktioner, som maskinarbejderen eller industriteknikeren udfører, er væsentlige for et effektivt produktionssystem i vores virksomheder. Og det er meget vanskeligt at skaffe kvalificerede folk til de stillinger allerede i dag,« siger Connie Brumvig.

Manglen på kvalificerede faglærte skyldes ikke alene, at dansk industri netop nu har gyldne tider. Tal fra Undervisningsministeriet viser et dramatisk fald fra 2000 til 2004 på 22 procent i antallet af elever, der færdiggjorde en erhvervsfaglig uddannelse. Talt på hoveder betyder det, at arbejdsmarkedet alene på disse fire år har fået 22.000 færre nyuddannede faglærte. Og faldet kan ikke forklares med små ungdomsårgange, der ifølge Danmarks Statistik kun er skrumpet med fem procent i samme periode.

Hvis prestigetabet fortsætter med at udhule den faglærte arbejdsstyrke, kan det blive svært for dansk erhvervsliv at klare sig i den internationale konkurrence, frygter Connie Brumvig:

»De fag, der er ved at synke til bunds på den her prestigeliste, skal løftes. Ellers får vi svært ved at rekruttere de unge, vi har brug for, hvis virksomhederne fortsat skal være konkurrencedygtige i fremtiden.«

I en analyse fra august i år forudser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at Danmark om 10 år vil mangle 136.000 personer med erhvervsfaglig uddannelse, hvis det hidtidige uddannelsesmønster fortsætter.

Det fik for nyligt Socialdemokraterne til at foreslå at lægge gymnasier og erhvervsuddannelser sammen. Om det ville forbedre de tekni-ske skolers image, er et åbent spørgsmål, men et eller andet skal der gøres for at signalere, at de erhvervsfaglige uddannelser ikke kun er for de svageste unge, mener også Dansk Industri.

Konsulent Signe Rønn Sørensen fra Teknologisk Institut mener, at de erhvervsfaglige uddannelser og arbejdspladser bliver nødt til at imødekomme de unges krav om selvudvikling, hvis prestigen – og søgningen til fagene – skal løftes.

»De nye generationer på arbejdsmarkedet vil realisere sig selv gennem arbejdet,« siger Signe Rønn Sørensen, som står bag flere analyser af de erhvervsfaglige uddannelser for blandt andre Undervisningsministeriet.

Hun mener, de unge i højere grad end tidligere generationer lader sig styre af prestige, når de vælger fag:

»Deres uddannelsesvalg er i høj grad båret af fortællinger. Det kan man også aflæse af de stillinger, der scorer højt i denne undersøgelse, fotografen og kokken for eksempel, som begge står stærkt i medierne,« siger Signe Rønn Sørensen på baggrund af A4’s undersøgelse.

Kokkene og fotograferne bryder nemlig billedet af, at de faglærtes prestige generelt er i frit fald hos de unge. Sammen med falckredderen og den grafiske designer nyder de større respekt hos de unge end hos de ældre, sandsynligvis fordi alle fire job lugter lidt af den tiltrækkende medieverden. Også kontorfunktionæren og forsikringsassurandøren ligger marginalt højere hos de unge, men her er det snarere duften af boglig uddannelse, der trækker op.

Den ansvarlige for Falcks redderuddannelse, lægelig direktør Sven Trautner, er ikke meget for at lade tv-serier om heltemodige reddere løbe med æren for, at Falck-redderne har høj prestige blandt de unge.

»Vi er meget påpasselige med, at vi ikke får elever, der bare er tændt af blå blink. Vi har en dansk kultur, som er meget forskellig fra den amerikanske, man kan se i forskellige tv-serier. Den gode danske jordbundethed vil vi gerne beholde,« siger Sven Trautner.

Han glæder sig til gengæld over, at Falck får flere ansøgere med studentereksamen, og at der generelt ikke har været rekrutteringsproblemer i de år, hvor ungdomsårgangene har været faldende. Det, mener han, især skyldes, at uddannelsen giver flere muligheder end tidligere, og at redderne kan videreuddanne sig inden for andre sundhedsuddannelser.

»Det er vigtigt for den nye generation, at der ikke er nogen blindveje, og at de kan bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet med den uddannelse, de får,«siger Sven Trautner.

Ingen af de traditionelle håndværksfag går fri af prestigefaldet, men der synes dog at være en tendens til, at de mindre fysiske og mest boglige fag ligger højest på listen, mens de fag, der oser mest af røg, støj og møg, opfattes som mindst attraktive. Elektrikeren og den finansuddannede har for eksempel noget højere prestige end både smeden og automekanikeren.

En af de faggrupper, der for alvor har foretaget en rutsjetur ned af danskernes rangstige, er de butiksansatte. En svindende status, der tydeligt aflæses i de unges interesse for at uddanne sig til faglært salgsassistent. Over 10 år er tilgangen til kontor- og handelsuddannelserne næsten halveret med 46 procent færre nye elever fra 1995 til 2004.

»På vores bedsteforældres tid havde butiksfaget jo meget høj prestige. Det blev opfattet som en fin uddannelse at stå i butik, og det var folk, der betød noget i samfundet,« siger Jørgen Hoppe, formand for de butiksansattei HK Handel.

I dag står detailhandlen ofte sidst på de unges ønskeliste – selv når de har valgt at starte på en handelsskole, erkender Jørgen Hoppe:

»Banker, apoteker og forsikringsselskaber efterspørger de samme kompetencer, som man får på en detailhandelsuddannelse, og de giver meget mere i løn og meget bedre arbejdstider. Når vi har et flaskehalsproblem i detailhandlen, så er det, fordi vi har et dårligt image og en lav prestige, der får de butiksuddannede til at forsvinde, når der er job at få andre steder.«

Og A4’s undersøgelse varsler endnu større rekrutteringsproblemer for detailhandlen, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Han undrer sig ikke over, at jobbet som salgsassistent ligger lavt på de unges prestigeskala i dag.

»Det er jo ikke mærkeligt, for detailhandlen mishandler på mange måder deres ansatte. For det første er der vanvittige arbejdstider, og for det andet er der meget lidt kompetenceudvikling. Man tager stadig flere ufaglærte ind og satser benhårdt på at minimere omkostninger, og det er en personalestrategi, som ikke gør det særligt attråværdigt at være der,« mener Flemming Ibsen.

»Hvis man ikke ændrer arbejdsmiljøet og lønniveauerne – og dermed fagets image – så får man et problem i hele detailhandlen fremover, det er der ikke tvivl om.«

Kun industrislagterne og de ansatte i institutionskøkkenerne har lige så lav prestige som de ansatte i detailhandlen. For køkkenassistenterne er det en særlig bitter pille at sluge. De behøver nemlig kun at kigge over gaden til restaurationskøkkenet, hvor kokkenes prestige ligger helt i top på de unges liste. Og selv om nedgangen i ansøgertallet til køkkenuddannelsen ser ud til at vende efter navneskiftet til »ernæringsassistent« sidste år, så har institutionskøkkenerne stadig svært ved at få uddannet personale.

»Der er så meget fokus på de uddannelser, man kan komme i fjernsynet med, og der står folk jo ikke i kø til en serie om ernæringsassistentens hverdag i 10 dele,« siger Ghita Parry, formanden for de køkkenansattes fagforening, Kost- og Ernæringsforbundet, den tidligere Økonomaforeningen.

Ghita Parry er overbevist om, at de unge vil se anderledes på ernæringsassistenternes prestige, når de bliver lidt ældre og møder køkkenpersonalets kyndige madlavning og viden om ernæring i deres egen hverdag som forældre i en vuggestue eller patienter på et sygehus. Samtidig sætter hun sin lid til, at det nye navn vil få befolkningen til at forbinde ernæringsassistenterne med sund og lækker mad i stedet for brun sovs og kartofler.

»Vi skal have fortalt nogle gode historier om ernæringsassistenten, så skal vi nok rykke opad prestigestigen,« lover Ghita Parry.

Og det er den rette indstilling, mener konsulent på Teknologisk Institut Signe Rønn Sørensen:

»Skal fagene løftes, så må man skabe nogle andre fortællinger om jobbene, der gør de unges uddannelsesvalg mere nuanceret. Her spiller vejlederne en meget vigtig rolle. Vi har set eksempler på, at gode vejledere kan åbne helt nye veje for unge, så de ikke er så begrænsede af medievirkeligheden.«

Det kan være nødvendigt med en øjenåbner. En undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning fra 2005 viser, at 32 procent af de unge bliver inspireret af tv, når de skal finde frem til drømmejobbet.

Af Tanja Nyrup Madsen, tnm@lo.dk