Sverige ved en skillevej

For svenskerne står valget til Riksdagen mellem det kendte og trygge – og det nye og spændende. Det er et paradoks, at den socialdemokratiske statsminister Göran Persson står til at tabe regeringsmagten, når det, der optager vælgerne allermest, er et traditionelt socialdemokratisk tema- nemlig jobvækst og tryghed på arbejdsmarkedet.

RØD ELLER BLÅ For de svenske vælgere står arbejdsløshed og beskæftigelse højest på dagsordenen op til riksdagsvalget søndag 17. september. Derfor burde en valgsejr ligge lige på den flade for den garvede socialdemokratiske statsminister Göran Persson. Men det gør den ikke.

Tværtimod tyder mere og mere på, at Göran Persson efter 10 år som svensk regeringsleder har mistet pusten og den folkelige appel. Kun få procent adskiller de to blokke i Sverige. Knap 47 procent af svenskerne ville i sidste uge stemme på det trygge og velkendte – nemlig den røde blok – mens knap 49 procent ville sætte kryds ved den blå blok – det nye og spændende.

Der er kort sagt lagt op til en ægte valggyser hinsidan, og gyset er ikke aftaget de seneste dage. Den borgerlige alliance bestående af Moderaterna, Folkpartiet, Centerpartiet og Kristdemokraterne havde indtil sidste uge et lille forspring. Men det kan være sat over styr efter afsløringerne af, at ledende partifolk i Folkpartiet har hacket sig ind på computere i Socialdemokraternes partihovedkvarter for at studere valgstrategi og politiske papirer. Den svenske udgave af Watergate-skandalen flytter stemmer i valgkampens slutspurt til fordel for den røde blok, viser flere meningsmålinger fra 8. september.

Selv om de officielle arbejdsløshedstal ligger i omegnen af fem-seks procent, er arbejdsmarkedspolitik hovedtema i den svenske valgkamp, hvor hverken det internationale, EU eller udlændingepolitik spiller nogen nævneværdig rolle. Den ideologiske kamp mellem den socialistiske og den borgerlige blok kommer især til udtryk på arbejdsmarkedsområdet. Her vil den borgerlige alliance reformere a-kasserne, forhøje egenbetalingen til arbejdsløshedsforsikringerne og skære i dagpengene. Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder det fra Moderaternas partileder Fredrik Reinfeldt, der også beskylder Göran Persson for at skjule den reelle arbejdsløshed. De borgerlige partier vil bruge skattelettelser til at skabe flere job.

Socialdemokraterne vil den stik modsatte vej. Dagpengene skal i vejret, og der skal ansættes flere i den offentlige sektor. Igen og igen fremhæver Göran Persson, at velfærd går frem for skattelettelser, og han forsøger at overbevise svenske lønmodtagere, om at han er garanten for højere beskæftigelse og tryghed i arbejdslivet.

Svensk LO er gået på barrikaderne for at sikre Socialdemokraterna fire år mere ved magten. Ud over indirekte partistøtte på adskillige millioner kroner sætter LO-formand Wanja Lundby-Wedin al sin energi ind på at mobilisere de 1,8 millioner LO-medlemmer til at stemme på Socialdemokraterna. »Vi bygger Sverige« hedder LO’s slogan, og i brandtaler og valgbrochurer skorter det ikke på trusler om alle de dårligdomme, som et regeringsskifte vil få for svenske lønmodtagere.

Det er ikke tomme trusler, mener økonom i svensk LO Lena Westerlund, når LO-formanden advarer mod »en lønmodtagerfjendtlig regering, der vil skade de arbejdsløse og de syge«.

»Fagbevægelsen er nødt til i klare vendinger at fortælle om konsekvenserne af en borgerlig regering. Udover at man vil konkurrere på lavere løn og sænke skatterne, vil man også skære i dagpenge og førtidspensioner og fjerne fradragsretten for faglige kontingenter. Vi opfatter det som et borgerligt angreb på selve fagbevægelsen, men også på den svenske aftalemodel,« siger Lena Westerlund.

LO-økonomen vurderer, at intentionerne fra en borgerlig svensk regering er kraftigt ansporet af, hvordan statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har gjort i Danmark. Ifølge Lena Westerlund vil den borgerlige alliance revolutionere arbejdsmarkedet på en meget usvensk måde, og derfor får den borgerlige lejr ikke let spil fra fagbevægelsen:

»De borgerlige partier vil skade de kollektive aftaler på arbejdsmarkedet og skabe en større social uretfærdighed. Vi frygter også, at svensk LO vil få mindre indflydelse fremover, og derfor bruges der mange kræfter på at forsvare fagbevægelsens rolle og den svenske model.«

I dagens Sverige er der en tæt alliance mellem Socialdemokraterna og fagbevægelsen, og »sosserne« og LO-kammeraterne ryster på hovedet over det opgør, som det danske socialdemokrati og fagbevægelse har taget.

Økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Anita Vium med speciale i EU og internationale forhold – herunder Sverige – mener, at svensk fagbevægelses store støtte til Socialdemokraterna kan få afgørende betydning for valgkampens udfald:

»Svenske socialdemokrater er mere klassiske og røde end de danske, og derfor er der også meget fælles fodslag mellem LO og Göran Persson.«

Hun peger på, at svensk socialdemokrati med ganske få undtagelser har haft magten i årtier og derfor ikke har været ude i store ideologiske kriser, der har presset partiet hen imod fornyelse.

»Men socialdemokraterne har også været heldige, fordi de har haft en talentløs opposition, der er meget ekstrem og liberal i sine forslag. Så længe oppositionen ikke går mere ind mod midten, er det tydeligt at se de ideologiske forskelle i Sverige. Det er et klart valg mellem en rød eller en blå blok,« siger Anita Vium.

Den borgerlige opposition har ifølge Anita Vium begået en bommert ved at insistere på at rokke ved dagpengesystemet og skære i taksterne.

I lang tid var Anita Vium overbevist om, at Socialdemokraterne ville få en historisk valglussing på søndag. Nu vil hun ikke blive overrasket, hvis partiet med fagbevægelsens hjælp hiver en kneben valgsejr hjem. I stil med Poul Nyrup Rasmussens overraskende valgsejr i 1998, hvor alle havde dømt den socialdemokratiske Nyrup ude af statsministeriet, men en slutspurt med fokus på lejeværdi og social retfærdighed i sidste øjeblik flyttede stemmer:

»Det er ikke særlig klogt af den svenske opposition fortsat at insistere på så store ændringer. Både fordi det gør mange svenskere utrygge, men også fordi det åbner en flanke for socialdemokraterne og LO til at gå til modangreb.«

Socialdemokraternes problem er ifølge Anita Vium, at Göran Persson er ved at være slidt.

»Svenskerne trænger til et frisk ansigt og socialdemokraterne til en ny leder,« siger hun.

Den eurobegejstrede Persson har aldrig genvundet sin store popularitet hos svenskerne, efter at de stemte nej til at erstatte kronen med den fælles europæiske valuta. Det er præcis tre år siden, et flertal af EU-skeptiske svenskere gav Persson hans til dato største politiske nederlag.

Nu venter hele Sverige spændt på, om søndagens riksdagsvalg bliver en overraskende triumf eller nederlag. Uanset udfaldet bliver det med stor sandsynlighed Göran Perssons sidste valgkamp.

Spekulationerne går allerede på, hvornår Persson trækker sig som partiformand. Problemet er, at der ikke er nogen indlysende efterfølger. Men et generationsskifte kan være på vej. Minister for infrastruktur Ulrica Messing, bistandsminister Carin Jämtin og justitsminister Thomas Bodström nævnes som arvtagere. Finansminister Pär Nuder, LO-formand Wanja Lundby-Wedin og EU-kommissær Margot Wallström, nævnes også.

Af Gitte Redder, gre@lo.dk