MIRAKELKUR EU-kommissionen forsøger onsdag at puste nyt liv i Lissabon-processen for bæredygtig vækst, flere job og social samhørighed, så EU kommer nærmere målet om at være den førende region i verden inden for videnøkonomien i 2010. Med et debatoplæg til EU-topmødet i marts sætter kommissionen fokus på forskning, udvikling og uddannelse.

Formanden for Det Europæiske Råd, den østrigske kansler Wolfgang Schüssel fastslog dog allerede i sidste uge, at det er i de enkelte lande, det store arbejde ligger, hvis målene skal nås.

På et møde i Europa-Parlamentet, hvor kommissionsformand José Manuel Barroso også deltog, sagde Wolfgang Schüssel, at EU hverken i dag eller i de kommende år kan skaffe flere arbejdspladser med det budget, som allerede er aftalt frem til 2013.

»Men vi kan skabe forbilleder, vi kan forpligte os selv, og vi kan sætte nye temaer på den euro-pæiske dagsorden,« sagde Wolfgang Schüssel.

Lissabon-processen, der blev skudt i gang i den portugisiske hovedstad på EU-topmødet i foråret 2000, er allerede i høj grad placeret i medlemslandene. De 25 medlemslande har hver især skrevet rapporter om, hvad de gør for at få gang i processen. Kommissionen analyserer nu rapporterne, og på topmødet i marts bliver det diskuteret, om regeringerne skal ændre den nationale politik, så den bliver rettet ind på processen.

EU-kommissionens nye debatoplæg ventes blandt andet at indeholde:

• Konkrete planer for et Europæisk Institut for Teknologi. EU bruger årligt omkring 100 milliarder euro mindre på forskning og udvikling end USA.
• Flere forslag til, hvordan de enkeltes medlemslandes uddannelser kan anerkendes i hele EU. Desuden bliver der igen fokus på ældrepolitikken, hvor EU har sat som mål, at de ældres beskæftigelse er oppe på 50 procent i år 2010. Samtidig tager Kommissionen hul på en større diskussion om energipolitikken.
• Kommissionen ønsker et europæisk energimarked og en større satsning på biomasse.

Kommissionens nye udspil vil formentlig ikke opstille nye, konkrete mål for Lissabon-processen. På sidste forårs topmøde gjorde stats- og regeringslederne status efter de første fem års arbejde med processen og konstaterede, at EU ligger langt efter målene og langt efter de lande, Europa konkurrerer med.

Den økonomiske vækst i de 12 euro-lande var i 2004 kun på 2,2 procent mod ni procent i Kina, 6,4 procent i Indien og 4,3 procent i USA. Målet er en vækst på mindst tre procent årligt. Beskæftigelsen halter også bagefter. Målet er, at 70 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder har et job, men i 2004 var beskæftigelsen stadig kun på 63,3 procent.

I sidste uge kom nye tal for udviklingen i produktiviteten, der også er trist læsning i EU-landene. De viste, at hvor produktiviteten i 2005 steg med 1,9 procent i Japan og 1,8 procent i USA, steg den kun med 0,5 procent i de 15 »gamle« EU-lande. I 2004 øgede kineserne produktiviteten med hele 8,4 procent.

Både det østrigske EU-formandskab og EU-kommissionen satser på, at de små og mellemstore virksomheder kan sætte gang i væksten og jobskabelsen. Dertil kommer, at kommissionen satser på et indre marked for tjenester og service. José Manuel Barroso lægger her også et ansvar på medlemslandene.

»Servicesektoren og de små og mellemstore virksomheder er dem, der leverer flest nye job i Europa. Derfor bør de modtage al den støtte fra de politiske ledere, som de fortjener,« sagde kommissionsformanden på et møde i Europa-Parlamentet i sidste uge.

Både Barroso og kansler Schüssel lægger vægt på at få lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer inddraget i arbejdet med at skabe vækst, job og tilpasse arbejdsmarkedet til den moderne videnøkonomi.