TENDENS Stress sætter uhyggelige spor på det danske arbejdsmarked og danskernes liv. Hvis du kigger dig omkring på din arbejdsplads, vil næsten hver sjette af dine kolleger have oplevet at måtte melde sig syg på grund af arbejdspres eller stress. Og konsekvenserne er alarmerende: Alvorlige sygdomme som blodpropper, hjerte-karsygdomme, depressioner og udbrændthed følger ofte i kølvandet på stress.

»Der er ingen tvivl om, at stress er et stigende problem. Arbejdet udvikler sig fra at være forholdsvis enkelt til at blive mere komplekse arbejdsprocesser med større fleksibilitet, der øger risikoen for stress. Og så er der sket en voldsom udvikling i vores krav til os selv og hinanden i privatlivet,« siger Bobby Zachariae, professor i sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet.

En ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at flere end tre ud af fem beskæftigede danskere har følt sig stressede inden for den seneste måned. Og 15 procent – svarende til næsten hver sjette – svarer ja til spørgsmålet »Sker det, at du må melde dig syg på grund af arbejdspres eller stress?«

Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser er stress årsag til helt op mod en fjerdedel af sygefraværet i Danmark. Hvis det sættes i relation til Beskæftigelsesministeriets officielle analyser af det danske sygefravær, tegnes et billede af et kolossalt samfundsproblem: 35.000 danskere er sygemeldte hver dag på grund af stress, og det koster årligt arbejdsgiverne og det offentlige otte milliarder kroner alene i sygedagpenge.

Dertil kommer enorme udgifter til behandling af de sygdomme, som stress fører med sig. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af allervæsentligste kilder til sygdom i 2020.

Ifølge Tage Søndergaard Kristensen, professor på Arbejdsmiljøinstituttet med speciale i stress og psykisk arbejdsmiljø, kan 10-12 procent af danskerne betegnes som kronisk stressede. Det vil sige, at de stort set er stressede hver eneste dag. Og de kronisk stressede har stor risiko for at blive regulært syge og få et markant dårligere liv.

»Det tager rigtig, rigtig lang tid at lappe sig selv sammen, når man bryder sammen. Det kan tage halve og hele år. Det er meget møjsommeligt. Og når disse mennesker efterfølgende vender tilbage til arbejdspladsen, kan de ofte overkomme meget lidt. Der skal ikke meget til at vælte læsset anden gang, og det kan risikere at hænge ved resten af deres liv,« siger Tage Søndergaard Kristensen.

På en af Danmarks største arbejdspladser Danfoss kan chefpsykolog Kurt Kørner sagtens genkende, at stress er et stigende problem. Siden 2000 er virksomhedens psykologiske rådgivning år for år blevet opsøgt af et stigende antal medarbejdere, der har problemer med stress. Og det er langt fra de svage medarbejdere, som bliver ramt af stress.

»Det er generelt meget engagerede, loyale medarbejdere, som er kendetegnet ved, at de er meget pligtopfyldende, og en del har tendens til perfektionisme,« siger Kurt Kørner.

Danfoss har derfor sat kraftigt ind over for stress. Det sker blandt andet ved hjælp af foredrag, hvor ledere og medarbejdere får at vide, hvad stress er, og hvordan man kan blive opmærksom på symptomerne. Derudover tilbyder virksomheden meditations- og planlægningskurser til at forebygge stress. Og frem for alt satser Danfoss hårdt på at uddanne og træne lederne i »coaching«, så de kan tale med og vejlede ansatte med stressproblemer.

»Coaching er grundlæggende udtryk for et menneskesyn om, at man får skabt et åbent og tillidsfuldt klima, hvor det er tilladt at tale om, at man i en periode er underdrejet på grund af private eller arbejdsmæssige belastninger. Det skal høres og respekteres,« siger Kurt Kørner.

Professor på Arbejdsmiljøinstituttet Tage Søndergaard Kristensen anerkender, at mange virksomheder i de seneste år har fået øjnene op for problemerne med stress. Men der kan være langt til effektiv handling:

»Man skal spørge sig selv, hvilken kultur man har på arbejdspladsen. Utroligt mange arbejdsgivere elsker at snakke om, at de går ind for et godt psykisk arbejdsmiljø. Men i næste sætning elsker de at snakke om, at vi lige skal give den en tand til, og lederen sender e-mail til folk i weekenden eller om aftenen. Så glemmer man alt om det psykiske arbejdsmiljø,« siger Tage Søndergaard Kristensen.

Kurt Kørner fra Danfoss er enig i, at det er vanskeligt at ændre arbejdskulturen på en virksomhed. Det kræver, at man tænker forebyggelse af stress ind i alle arbejdsgange og forandringsprocesser. Men han er ikke i tvivl om, at det både menneskeligt og økonomisk kan betale sig at gøre en seriøs indsats. Stress koster nemlig ikke bare virksomheden dyrt i sygefravær og udgifter til vikarer, men også i form af dårlige beslutninger og fejl fra stressede ansatte.

Mette Kindberg, næstformand i Danmarks største fagforbund HK, fortæller, at mange medlemmer ifølge HK’s egne undersøgelser er stressede. Og at forbundet først og fremmest satser på mere indflydelse til medlemmerne som vejen til mindre stress:

»Virksomheden kan forebygge stress ved at give medarbejderne indflydelse på deres eget arbejde og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Og arbejdsgiveren skal også give et frirum til, at medarbejderne kan tage en pause indimellem. Pauser skal ikke kun give mulighed for at udveksle erfaringer og dele viden. Man skal også have lov at trække stikket helt ud,« siger Mette Kindberg.

Bobby Zachariae, professor i sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet, bekræfter, at indflydelse på eget arbejde ifølge forskningen mindsker risikoen for stress:

»Men der er den krølle, at hvis man giver indflydelse til personer, som har lav tillid til deres egen evne til at håndtere indflydelse og problemer, er det faktisk mere stressende, end hvis man ingen indflydelse har,« siger Bobby Zachariae.

For nylig offentliggjorde arbejdsgiverforeningen Dansk Handel & Service en undersøgelse, der viste, at kun syv procent af medlemsvirksomhederne har en egentlig nedskrevet stresspolitik.

HK-næstformand Mette Kindberg opfordrer netop virksomhederne til at udarbejde nogle sunde politikker for, hvordan arbejdet skal fungere, så man kan undgå stress. Det behøver ikke nødvendigvis være i form af en decideret stresspolitik, men som et led i en samlet personale- og familiepolitik.

»Det skal ikke bare være medarbejdernes eget ansvar at undgå stress. Stress er et arbejdsmiljøproblem, og arbejdsgiverne har pligt til at være opmærksomme på medarbejderne og holde øje med, om nogle er for overivrige,« siger Mette Kindberg.

Hun mener, at samfundet satser alt for lidt på forebyggelse af stress. Og hun savner i høj grad et arbejdsmiljøperspektiv i Velfærdskommissonens arbejde og den politiske debat om velfærdsreformer.

»Når man satser på at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, skal man jo også sikre sig, at der er et arbejde, de kan holde til. Det hænger ikke sammen, at man bare skal have flere i arbejde. Hvad nytter det, hvis vi alle sammen går ned med flaget,« spørger Mette Kindberg.