Karakterer siger intet om skolens kvalitet

Tre fjerdedele af de danske folkeskoler rammer med næsten matematisk præcision det karaktergennemsnit, der kan forventes ud fra forældrenes sociale baggrund. Kun syv procent af skolerne gør for alvor en forskel omkring den negative sociale arv. »Vanvittigt« at offentliggøre karaktererne, siger ekspert.

TIL INGEN NYTTE I disse måneder er titusinder af forældre ved at vælge den skole, som deres børn skal starte på efter sommerferien. Skolernes hjemmesider bliver hyppigt besøgt, og mange studerer med stor flid karaktergennemsnittet. Er det højere eller lavere end på naboskolen et par gader længere væk?

I mange tilfælde er det dog skønne spildte kræfter. Oftest siger karaktererne nemlig intet om skolens pædagogiske kvalitet. På langt de fleste skoler svarer karaktergennemsnittet stort set til det, der kan forventes ud fra forældrenes sociale baggrund.

Det viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har udarbejdet for Ugebrevet A4. Den dokumenterer, at der stadig er en massiv social arv i elevernes karakterer, hvor børn af højtuddannede forældre klarer sig langt bedre end børn af ufaglærte. Derfor ligger karaktergennemsnittet af sig selv højt på skoler med mange akademikerbørn, mens skoler med mange fra ressourcesvage hjem har et meget lavere snit.

Tre fjerdedele af skolerne ligger mindre end 0,15 karakterpoint fra det, som kan forventes ud fra forældrenes baggrund. Yderligere 11 procent er mellem 0,15 og 0,2 karakterpoint fra det forventede, mens kun 13 procent for alvor skiller sig ud – positivt eller negativt. Alt i alt er det kun syv procent af skolerne, der giver eleverne et særlig højt fagligt løft i forhold til forældrebaggrunden.

For professor Erik Jørgen Hansen er tallene et bevis på, at det ikke giver mening at offentliggøre karaktererne i den form, som det gøres i dag. Han gik for nylig på pension efter årtiers forskning i social ulighed i uddannelsessystemet – senest som professor på Danmarks Pædagogi-ske Universitet:

»Det er vanvittigt, at man offentliggør karaktergennemsnittene uden at tage højde for forældrenes sociale baggrund. Den umiddelbare følge er, at forældrene fravælger skoler med lave karakterer. Det vil i mange tilfælde være uretfærdigt, da de gør et godt pædagogisk arbejde i forhold til den elevsammensætning, der nu engang er på skolen,« siger Erik Jørgen Hansen.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini er på samme linje. Hun betegner karaktergennemsnittene som »mere vildledende end vejledende«. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil dog fortsat offentliggøre tallene, da det ifølge Haarder bringer et vigtigt samfundsproblem frem i lyset:

»Vi skal ikke berøve den offentlige debat det salt, som disse kendsgerninger giver. Vi skal ikke acceptere, at skoler med mange elever fra lavere socialgrupper klarer sig dårligt. Det skal vi tage som en udfordring og gøre noget ved. Vi har også en forpligtelse til åbenhed over for forældrene,« siger Bertel Haarder.

At den negative sociale arv er tung og skræmmende, er der dog bred enighed om. Og den nye undersøgelse fra AErådet sætter kontante tal på.

Det er frem for alt forældrenes uddannelsesbaggrund, som skaber vidt forskellige chancer. Mens en elev med akademikerbaggrund i gennemsnit får 9 i dansk, bliver det kun til 7,6 for et barn af to ufaglærte forældre. En forskel på ikke mindre end 1,4 karakterpoint.

Tallene er gennemsnit, hvor nogle klarer sig bedre og andre værre. Men tendensen kommer ikke bag på Niels Christian Sauer. Han er skribent og foredragsholder om skoleforhold og arbejder til daglig som lærer på Kalbyrisskolen i Næstved:

»Generelt handler det ikke om, at børn fra svage miljøer er dårligere begavede, men at de møder i skole med helt andre forudsætninger. De fører sig ikke frem med den selvbevidsthed, begrebsverden og sprog, som er typisk for børn fra akademikerhjem. De har sværere ved at forstå en tekst, der handler om et andet miljø end deres eget. De fik ikke læst klassiske forfattere op som små, og der tales ikke om bøger og politik over middagsbordet,« siger Niels Christian Sauer.

Som eksempel nævner han »Søren« og »Finn«. Sørens far er akademiker, mens Finns forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen. Når Peter kommer hjem, spørger mor, hvordan det gik i skolen. »Godt,« svarer Finn.

»Hvad har I så lavet?«

»Nå, ikke noget«.

Den slags stiller ikke Sørens akademikerfar tilfreds. Han udfritter sønnen om alle detaljer og møder op til forældremøderne med et hav af kritiske spørgsmål.

Efter Sauers mening forstærkes skellet af den pædagogik, der er herskende i folkeskolen. I de seneste årtier er undervisningen blevet mere individualiseret og bygger på i stigende grad på elevernes »ansvar for egen læring«:

»Børnene magter slet ikke at tage ansvar for egen læring, men det gør Sørens far. Når eleverne får en større opgave, tager han leksikonet ned fra reolen, følges med Søren til biblioteket og surfer med ham på nettet. Finns far og mor har ikke de samme muligheder. På hylderne står der flere videofilm end bøger, og de forstår ikke de moderne undervisningsformer. De vil typisk spørge, om skolen ikke bare skal lære Finn at læse og regne,« siger Niels Christian Sauer.

Forældrenes uddannelsesbaggrund er dog ikke den eneste faktor, der slår igennem i karaktererne. Det har også selvstændig betydning, om far og mor bor sammen eller ej. For eksempel får en elev fra et hjem med erhvervsfaglig uddannelse 8,2 i snit, hvis far og mor bor sammen – men kun 8,0, hvis de er skilt.

Det har også betydning, om forældrene er i arbejde eller ej, og hvor mange penge de tjener. Samtidig får børn med anden etnisk baggrund lavere karakterer, også når der tages højde for, at indvandrerforældre har lavere uddannelse, oftere er arbejdsløse og så videre. Ingen af de andre faktorer spiller imidlertid en lige så stor rolle som forældrenes uddannelsesbaggrund.

Undervisningsminister Bertel Haarder mener, at uddannelsessystemet i for høj grad er indrettet efter unge »fra hjem med bøger og aviser«:

»Jeg kan huske fra min studietid på statskundskab i Århus, hvordan folk som Svend Auken, Bettina Heltberg og jeg selv kunne snakke os fra det hele i kraft af vores baggrund, mens dem fra arbejdermiljøer ikke fik de samme høje karakterer,« siger Bertel Haarder.

Han mener, at børn og forældre fra ikke-akademiske miljøer lettere kan »afkode« skolens forventninger, hvis der lægges vægt på konkrete faglige færdigheder:

»Vi skal lave undervisningsforløb, hvor kravene er tydelige, og prøverne afspejler, om man har lært dét – og ikke alt muligt andet, som eleverne har med hjemmefra. Prøven skal ikke handle om at perspektivere, det kan alle dem fra hjem med bøger og aviser, så lærerne bliver helt benovede. Jeg er også tilhænger af flere skriftlige og færre mundtlige prøver, da skriftlige prøver er mere retfærdige,« siger Bertel Haarder.

Socialdemokraterne er enige i behovet for mere konkret faglighed og støtter nye obligatoriske test i folkeskolen. Det handler imidlertid om at finde en balance:

»Vi skal gå på to ben. Der skal øget fokus på faglighed – især af hensyn til den store restgruppe, som aldrig kommer videre efter folkeskolen. Men vi skal ikke glemme andre sider af den danske uddannelsestradition: At eleverne kan samarbejde, omstille sig og er glade for at gå i skole. På de områder klarer danske elever sig bedre i PISA-undersøgelserne end børn fra andre lande,« siger Christine Antorini.

En del elever er »mønsterbrydere«, som får markant højere karakterer end gennemsnittet med samme forældrebaggrund. 15 procent af de unge i AErådets undersøgelse er mere end ét karakterpoint over det, der kan forventes ud fra de sociale baggrundsforhold. Der er dog også 18 procent, som scorer mindst et karakterpoint under snittet med samme forældrebaggrund.

En del af disse forskelle udligner sig imidlertid, når gennemsnittet på hele skoler kommer under lup. Hvis én elev klarer sig usædvanlig godt i forhold til forældrebaggrunden, trækker sidemanden måske den anden vej. Kun 13 procent af skolerne skiller sig ud – seks procent har usædvanlig lave karakterer i forhold til de sociale baggrundsforhold, mens syv procent ligger mere end 0,2 karakterpoint over det forventede.

Professor Erik Jørgen Hansen betragter dog ikke syv procent som dramatisk lavt.

»Tallene viser, at skolerne og lærerne fungerer nogenlunde ens, og at langt de største forskelle i karaktergennemsnit bunder i forskellig elevsammensætning. Spørgsmålet er, hvor meget grundskolen overhovedet kan gøre for at ændre ulighederne i samfundet. Det afgørende er forældremiljøet og det boligmiljø, hvor børnene vokser op. De materielle forhold er blevet bedre end før, men den sociale ghettodannelse er værre, og det skaber større skel,« siger Erik Jørgen Hansen.

Efter hans mening må der tages højde for disse forskelle, når Undervisningsministeriet offentliggør skolernes karaktergennemsnit. Der er en verden til forskel på en skole i et belastet boligområde og én i et villakvarter, hvor fine titler fylder godt op på forældrenes cv:

»Principielt burde man ikke offentliggøre karaktererne. Men når et politisk flertal vil, må der korrigeres for forskellen i elevsammensætning,« siger Erik Jørgen Hansen.

Christine Antorini (S) er principielt enig, men mener, at socialt korrigerede karaktergennemsnit bliver uoverskuelige for borgerne. Derfor bør de offentlige karaktergennemsnit erstattes af regelmæssige evalueringer af skolerne, hvor skoler af særlig høj kvalitet fremhæves i offentligheden:

»Vi må finde de skoler, der virkelig løfter børnene fagligt i forhold til forældrenes baggrund. De er vigtige eksempler, som andre kan lære af,« siger Christine Antorini.

Hun havde gerne set navnene på de syv procent af skolerne, som ifølge AErådets undersøgelse klarer sig rigtig godt i forhold til forældrebaggrunden. Men ifølge Danmarks Statistik skal de enkelte skolenavne være anonyme.

Undervisningsminister Bertel Haarder tror ikke på en ny form for karaktergennemsnit, hvor der tages højde for forældrenes baggrund:

»Jeg er betænkelig ved at opstille sammenligninger, hvor man udnævner bestemte skoler til at være handicappede og lægger en halv karakter oven i. Jeg bryder mig ikke om det sociale teknokrati, som ikke en djævel kan forstå, men foretrækker den rene vare. Vi har jo alle i baghovedet, at nogle skoler ligger i områder med flere sociale problemer,« siger Bertel Haarder.

Han erkender, at gennemsnittene kan få forældre til at fravælge skoler med lave karakterer, og at de dermed kan få en endnu mere skæv sammensætning. Derfor opfordres kommunerne til at følge udviklingen opmærksomt. De kan give skoler med sociale problemer ekstra penge, og som noget nyt kan de også fordele indvandrerelever med behov for sprogstøtte, påpeger undervisningsministeren.

Samtidig sondrer han skarpt mellem karaktererne efter 9. klasse og resultaterne af de nye test i folkeskolen, som ikke bliver offentliggjort:

»Prøverne efter 9.klasse er et slutresultat, mens testene er et redskab der skal forbedre undervisningen undervejs. Testresultaterne skal bruges af lærere, ledelse, kommuner og forskere, men ikke anvendes til at rangordne skolerne i pressen. Det nytter heller ikke, hvis journalisterne prøver at søge om aktindsigt. Det kommer direkte til at stå i den nye lov, at reglerne om offentlighed i forvaltningen ikke gælder på dette område,« siger Bertel Haarder.

Af Lars Olsen, lars@lo.dk