Arbejdsgivere skal mere end bare advare

Virksomheder kan ikke slippe for deres ansvar for arbejdsmiljøet ved blot at bede de ansatte »passe på«, når de udfører arbejdet. Det præciserer beskæftigelsesministeren.

ANSVAR Hvis en arbejdsgivers instruktion til en ansat blot består i en formaning om, at han skal passe på, når han udfører et arbejde, er det ikke tilstrækkeligt til, at arbejdsgiveren kan slippe for straf, hvis det går galt for den ansatte under udførelsen af arbejdet.

Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, der har bedt ham forholde sig til et brev fra social- og miljøpolitisk sekretariat i 3F, der vil have klarhed over, hvad regeringens lovforslag om at lempe arbejdsgivernes ansvar for arbejdsmiljøet i praksis vil betyde. Forslaget er førstebehandlet i Folketinget og tegner umiddelbart til at få politisk flertal trods stærk modstand fra venstrefløjen og fagbevægelsen.

Et af en række eksempler i brevet på situationer, som ansatte kan komme ud for, gik ud på, at en arbejdsmand under arbejde med nogle tag-render kommer til at ramme to luftledninger med stærkstrøm og pådrager sig stærke forbrændinger. Mester havde på forhånd instrueret ham om, at han skulle passe på, når han tog tag-renderne. 3F ville gerne vide, hvem der havde ansvaret for, at ulykken skete.

Det vil beskæftigelsesministeren ikke give noget bud på. Men han slår fast, at det ikke er nok, at mesteren alene har oplyst arbejdsmanden om, at han skal passe på. Dermed har han ikke opfyldt sin instruktionsforpligtelse.

Det samme slår ministeren fast i forbindelse med en anden sag, hvor en fremmedsproget arbejder er kommet til skade. Ganske vist har den overordnede givet omfattende instruktioner, men forsømt at sikre sig, at instruktionerne er forstået.

»Hvis den ansatte ikke har forstået instruktionerne, vil arbejdsgiveren, uanset om vedkommende har gjort ekstra ud af det, formentlig ikke have opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljø-loven,« skriver beskæftigelsesministeren.

I svaret erkender han i øvrigt, at der måske vil være flere sager, som ikke kan føres, fordi anklagemyndigheden ikke kan bevise forsæt eller uagtsomhed i virksomheden. Ministeren oplyser, at politi og anklagemyndighed efter Justitsministeriets opfattelse vil få lidt mere at gøre med sager vedrørende arbejdsmiljøet, men de ekstra udgifter vil kunne afholdes inden for de eksisterende bevillinger.

Af Karsten Christensen (NET-Redaktionen, Lynx Media)