Danske seniorer er blandt Europas flittigste

Præcis en måned før Velfærdskommissionen barsler med sine forslag til reformer, anklager direktøren for den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut økonomerne for at overdrive den økonomiske fare, hvis efterlønnen ikke afskaffes. I et europæisk perspektiv arbejder danske seniorer meget, og der er ingen ældrebyrde i Danmark, mener Henning Jørgensen. Han irettesættes af velfærdsforsker, der kalder ældrebyrden en realitet.

NEDTÆLLING Danskerne hører til blandt de allerflittigste i Europa. Vi pukler, fra vi er unge, til vi er gamle. Og sammen med Sverige ligger vi helt i top, når vi ser på beskæftigelsesgraden blandt 55-64-årige. De nyeste tal fra EU’s stati-stiske kontor Eurostat viser, at mere end seks ud af ti i den aldersgruppe arbejder i Danmark, mens det samme tal i Belgien er tre og i Tyskland fire.

Når de danske seniorer knokler på arbejdsmarkedet, er der ingen grund til at tage efterlønnen fra dem, mener direktøren for europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI, Henning Jørgensen.

Han vurderer, at den offentlige debat op til velfærdskommissionens endelige rapport den 7. december er gået helt over gevind i unødvendige dommedagsprofetier.

»Det er på høje tid at demontere bomben om den danske ældrebyrde. Den findes ikke. Det er et nøje planlagt spil, op til velfærdskommissionen lancerer sit udspil, og så laver man ideologiske skrækscenarier og overdriver problemerne for at bane vejen for at fjerne nogle af grundpillerne i den danske velfærdsmodel,« siger Henning Jørgensen, der indtil sidste år var professor på Aalborg Universitet.

I 2004 var cirka 181.000 danskere på efterløn. Men samtidig var 60,3 procent af danskerne mellem 55 og 64 år i beskæftigelse, og det giver næsten europæisk rekord i beskæftigelsesgrad i den aldersgruppe. Kun overgået af Sverige med en beskæftigelsesgrad på 68,6. Alle andre EU-lande halter bagefter, og gennemsnittet for de 25 EU-lande er, at kun fire ud af ti EU-borgere mellem 55 og 64 år er ude på arbejdsmarkedet.

»Selv om mange går på efterløn, er ældre danskere stadig blandt dem i Europa, der arbejder allermest og allerlængst og derfor bidrager mest til samfundsøkonomien. Velfærdskommissionen maner ældrebyrden frem som et spøgelse, der ikke findes i virkelighedens verden, og det hele hviler på en nyliberal teori, der er håbløst forældet«, lyder kritikken fra Henning Jørgensen.

Han efterlyser mere realisme i debatten, og derfor beklager han, at det europæiske perspektiv er fuldstændig fraværende i den danske debat.

Velfærdsforsker på Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet Michael Baggesen Klitgaard medgiver, at det europæiske perspektiv er forsvundet fra den danske debat.

»Det er rigtigt, at vi sammenlignet med andre lande ikke får samme store ældrebyrde i fremtiden, fordi fødselsraten herhjemme er større end i for eksempel Spanien og Italien. Men det er en fejlslutning at sige, at fordi de har et større problem i andre lande, behøver vi ikke gøre noget i Danmark,« fastslår Michael Baggesen Klitgaard.

Han fremhæver, at med færre unge, færre i den erhvervsaktive alder og væsentlig flere pensionister bliver ældrebyrden en kendsgerning i Danmark. Men på linje med Henning Jørgensen vurderer han, at nogle væsentlige problemstillinger overses i den danske debat.

»Vi har importeret debatten fra EU og OECD, hvor alle diskuterer den demografiske udviklings betydning for beskæftigelsen. Men vi glemmer at se på interessante paradokser, som at vi herhjemme til trods for en attraktiv efterlønsordning stadig har Europas højeste gennemsnitsalder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

Set med hans øjne er det også et paradoks, at vi med et højt dagpengeniveau, der for mange lavtlønnede kun giver et lille incitament til at arbejde, stadig samlet set har en af de højeste beskæftigelsesgrader i Europa.

Dansk økonomi er ifølge professor Henning Jørgensen robust som aldrig før, og derfor er han uforstående over for, at vi ikke har råd til at bevare efterlønnen. Uddannelsesniveauet stiger i Danmark, og dermed vil færre gå på efterløn i fremtiden, påpeger han. Kvinder bliver stadig længere på arbejdsmarkedet, nedslidningen bliver mindre, og flere unge betaler ikke længere ind til efterlønsordningen og vil derfor ikke have ret til efterlønnen fremover.

Frem for at nedlægge efterlønsordningen mener Henning Jørgensen, at reformerne langt hellere skulle handle om at udvikle fleksible tilbagetrækningsordninger, ligesom det er vigtigt at få nedsat sygefraværet, der årligt koster Danmark 11 milliarder kroner.

»Danskernes problemer er ikke dovenskab, men at vi arbejder som gale. Al europæisk statistik dokumenterer, at vi arbejder meget effektivt og længe i Danmark. Derfor får vi stress, og det giver sygefravær. I stedet for forringelser af velfærden er der brug for forbedringer af velfærdssamfundet,« siger Henning Jørgensen.

Han fremhæver, at vi i 2040 vil være dobbelt så rige i Danmark som nu. Kædet sammen med at vi i europæisk målestok er langt foran med arbejdsmarkedspensioner og individuel opsparing til alderdommen, og at danske kvinder føder flere børn end i resten af Europa, er der ifølge ETUI-direktøren ingen grund til brutale spareøvelser.

Han hamrer også en pæl gennem myten om, at internationale virksomheder ikke vil investere i et land med høje skatter. Det forholder sig ifølge Henning Jørgensen stik modsat, og han henviser til, at virksomheder vægter den sociale sammenhængskraft i et samfund højt, når de placerer sig på verdenskortet.

»Det er jo også tankevækkende, at de euro-pæiske lande med den højeste beskæftigelse også er dem med de højeste sociale udgifter. Ved at prioritere social- og sundhedspolitik sikrer man, at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet og dermed også, at de via skatterne bidrager til at opretholde velfærdssamfundet.«

Henning Jørgensen lægger ikke fingre imellem i sin kritik af økonomerne i regeringens velfærdskommission:

»Det er utroligt, at økonomer kan have den anseelse, når deres teorier baserer sig på forkerte scenarier. Selv om vi generelt lever længere, er det ikke ensbetydende med dramatiske udgiftsstigninger til pension og ældrepleje. Efter min overbevisning er Velfærdskommissionen slaver af en økonomisk teoribygning, der har vist sin uduelighed i virkeligheden. Man pisker sig selv med skorpioner i Danmark, og det virker ikke som spor andet end sandheder ved stambordet i det liberale værtshus,« siger Henning Jørgensen.

Han mener, at danske politikere accepterer en forkert dagsorden, hvor en ideologisk sammensat velfærdskommission gør markedet og erhvervslivet til offer for arbejdsudbuddet, der ifølge velfærdskommissionen vil blive markant mindre i fremtiden og dermed risikerer at lægge dansk økonomi og velfærd i ruiner.

»Det er et statisk, ensidigt og forkert billede. Der er ikke realøkonomiske argumenter for at forringe velfærdsservicen i Danmark. Se dog ud i Europa, hvor Danmark er hestehoveder foran på mange parametre,« siger Henning Jørgensen.

Velfærdsforsker Michael Baggesen Klitgaard anfører, at de barske angreb på velfærdskommissionen absolut ikke kommer fra en uafhængig kant. Han mener, at Henning Jørgensen »stensikkert« plejer politiske interesser i sin egenskab af direktør for europæisk fagbevægelses forskningsenhed:

»Det er helt forkert at beskylde velfærdskommissionen for at gå et bestemt ideologisk ærinde. Selvfølgelig har den borgerlige regering overvejet, hvilke mennesker de satte ind i kommissionen. Det gælder alle regeringer til alle tider. Men at tro, at man kan give Torben M. Andersen (formand for Velfærdskommissionen, red.) et bestemt politisk mandat, og at konklusionen er skrevet på forhånd, er helt forkert. Så ville Torben M. Andersen ikke kunne være der med sin høje faglige integritet, og det er han,« siger Michael Baggesen Klitgaard.

Af Gitte Redder, gre@lo.dk ; research af Elisabeth Mesterson Graae, emg@lo.dk