Dårligt indeklima er et overvurderet problem

Ny undersøgelse fra Københavns Universitet sætter alvorligt spørgsmålstegn ved indeklimaets betydning for symptomer som hovedpine, træthed og tørre slimhinder hos de ansatte. Årsagen kan lige så godt være dårlige chefer eller konflikter med kolleger.

NY VIDEN Arbejdspladsens indeklima er en stærkt overvurderet årsag til træthed og utilpashed hos de ansatte. Indeklimaet bliver ofte uretfærdigt udpeget til syndebuk for symptomer, der reelt bunder i dårlige chefer og konflikter med kollegerne.

Det viser en ny Ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet, forfattet af læge Charlotte Brauer fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Glostrup.

Hun dokumenterer, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem oplevelsen af indeklimaet og symptomer som hovedpine, træthed og tørre slimhinder. Hun mener blot, det er blevet en legal og »nem« forklaring at give indeklimaet skylden for symptomerne:

»Det er nemmere at pege på indeklimaet end arbejdsklimaet. Men i nogle tilfælde er det mere relevant at kigge nærmere på de psykosociale forhold på arbejdspladsen og i hjemmet. Forholdet til chefen, konflikter med kolleger og tilstanden på hjemmefronten kan være en langt vigtigere forklaring,« siger Charlotte Brauer.

Ved hjælp af spørgeskemaer har hun undersøgt sammenhængen mellem oplevede symptomer og indeklima hos 1.402 tilfældigt udvalgte voksne danskere. De blev inddelt i to grupper: Én gruppe fik at vide, at undersøgelsen handlede om indeklima på arbejdspladsen. Den anden gruppe fik at vide, at den handlede om indeklimaet i hjemmet. Da Charlotte Brauer lagde vægt på indeklimaet i hjemmet, svarede deltagerne, at deres symptomer var værst, når de var hjemme. Var fokus derimod på arbejdspladsen, oplevede fem gange flere, at trætheden kom fra indeklimaet på jobbet.

På den baggrund konkluderer Charlotte Brauer, at indeklima og symptomer minder om hønen og ægget. Det er umuligt at sige, hvad der kom først. Det dårlige indeklima eller ansatte, der har det dårligt og peger på indeklimaet som årsag.

Alene megen opmærksomhed på indeklimaet på en arbejdsplads fører til, at flere mener, at deres symptomer stammer fra jobbet.

»Er medarbejderne på en skole eller en virksomhed først begyndt at bekymre sig om indeklimaet, vil mange flere tilskrive deres lidelser indeklimaet på netop den skole eller virksomhed,« siger Charlotte Brauer.

Kommuner og alle andre skal derfor tænke sig godt om, inden klager over hovedpine og irriterede slimhinder fører til nye dyre skoler eller langvarige renoveringer, mener Charlotte Brauer.

Undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om indeklimakonsulenter overhovedet kan bruge folks egne forklaringer til noget, mener ingeniør Finn Gamél fra Arbejdstilsynet.

»Vi har længe vidst, at man skal tage folks udsagn om indeklima med et gran salt. Men Charlotte Brauers undersøgelse viser, hvor lidt man kan bruge spørgeskemaundersøgelser til. Går der først panik og offentlighed i en sag, kan man ikke bruge dem til ret meget,« siger Finn Gamél.

Han understreger, at undersøgelsen handler om uspecifikke symptomer som hovedpine og træthed. Netop her mangler sammenhæng mellem årsag og virkning.

»Men der er selvfølgelig en lang række konkrete forhold, hvor sammenhængen er åbenbar. Sidder du i træk, risikerer du at få myoser. For meget sollys generer øjnene, dårlig luft gør én sløv. Så det skal vi fortsat gøre noget ved,« siger Finn Gamél.

Arbejdsskadestyrelsen kan heller ikke se forbindelsen mellem hovedpine, tørre slimhinder og indeklima. Ganske vist definerede verdenssundhedsorganisationen WHO i 1979 det såkaldte indeklimasyndrom som en kombination af bygninger og symptomer som træthed, hovedpine, tørhed, kløe og irritation. Men trods betegnelsen er indeklimasyndrom ikke et bestemt medicinsk syndrom, og det er heller ikke en anerkendt erhvervssygdom, som man kan få arbejdsskadeerstatning for.

»Der mangler ganske enkelt videnskabeligt belæg for, at de diffuse symptomer skyldes indeklimaet,« siger koordinerende overlæge Bent Mathiesen fra Arbejdsskadestyrelsen.

De seneste seks år har styrelsen modtaget over 900 anmeldelser, der angiver indeklimasyndrom som årsag. Men sagerne bliver alle afvist, med mindre der er tale om astma, allergi og forskellige hudsygdomme.

Charlotte Brauers undersøgelse bør føre til selvkritik hos forskere og indeklimakonsulenter, mener professor i arbejdsmedicin Jens Peter Bonde på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Århus Universitetshospital.

»Fremover skal forskere og konsulenter forholde sig mere kritisk til folks selvrapporterede oplysninger. Risikoen for at tage fejl er enorm, når man blot spørger folk, hvad de fejler og derefter forsøger at måle sig frem til årsagerne på arbejdspladsen. Indeklima er en kompleks sag, som handler om meget mere end bygninger,« siger Jens Peter Bonde.

Det ved man alt om i Nordvestjysk BST, som giver råd om arbejdsmiljø til omkring 450 virksomheder med 13.000 ansatte. Her har man taget konsekvensen af det, arbejdspsykolog Christian Løkke kalder psykologiske kædereaktioner omkring indeklimaet.

Hver gang den jyske bedriftssundhedstjene-ste får en sag om dårligt indeklima, er Christian Løkke med:

»I omkring halvdelen af vores sager bunder problemet ikke i mangel på udluftning eller den slags, men i psykosociale reaktioner og indlagte reaktionsmønstre,« siger Christian Løkke.

Han husker en skole, hvor de ansatte lagde sig syge på stribe og klagede over hovedpine, træthed og udslet på huden. Medarbejderne pegede på tre klasselokaler som årsag til deres lidelser. I det ene fandt Nordvestjysk BST skimmelsvamp. I de to andre lokaler var der intet.

»Det var en gåde. Mange af lærernes symptomer kunne ikke skyldes skimmesvamp. Og skimmelsvamp i det ene lokale forklarer ikke symptomerne hos lærerne i de øvrige lokaler,« siger Christian Løkke.

Det viste sig, at nogle gamle bøger i det ene lokale afgav en ubehagelig lugt, som folk tog med sig og mente var årsag til deres symptomer.

»Da vi fjernede bøgerne, blev lærerne raske,« siger Christian Løkke.

Han har også oplevet sager, hvor medarbejderne var parate til at køre retssag på dårligt indeklima, selv om alle undersøgelser viste, at bygningen intet fejlede.

»Indeklima er en bekvem årsag. Den er teknisk og forsimpler forklaringen. Og så fritager den folk for at tage ansvar. Der er meget sjældent én enkelt årsag til, at folk bliver syge. Ofte er forklaringen en slags psykologisk kædereaktion eller bunder i dårlige arbejdsforhold,« siger Christian Løkke.

Charlotte Brauer pointerer, at vi sagtens kan lide af hovedpine og tør hud, men indeklimaet er ikke nødvendigvis skyld i symptomerne:

»Det er simpelthen svært at påvise en sammenhæng mellem for eksempel hovedpine og støj eller tørre slimhinder. Ved en række andre sygdomme kan man tage en blodprøve og henføre en bestemt virus eller bakterie til en bestemt sygdom. Men indeklima-bakterien findes ikke,« siger Charlotte Brauer.

Netop manglen på en bestemt bakterie betyder, at indeklima-eksperterne ofte er henvist til at spørge folk selv.

Når det handler om symptomer som hovedpine, træthed og irriterede slimhinder, er indeklimaet ofte kun en meget lille del af problemet, mener Charlotte Brauer.

»Indeklimaet kan have betydning for, hvordan folk oplever velvære og komfort. Men indeklimaet er kun sjældent direkte skadeligt for vores helbred,« siger Charlotte Brauer.

For eksempel kan skimmelsvamp og husstøvmider være et problem for allergikere. Det er også bevist, at ordentlig ventilation nedsætter symptomer og øger personers produktivitet. Asbest og luftarten radon forøger risikoen for kræft. Og formaldehyd kan irritere øjne og luftveje:

»I alle disse tilfælde er der en påviselig sammenhæng mellem påvirkning og symptomer. Men hos mange vil symptomer som irriterede slimhinder, tør hud, hovedpine, træthed og koncentrationsbevær næppe skyldes indeklimaet,« siger Charlotte Brauer.

Ifølge undersøgelsen lider mellem 10 og 20 procent af befolkningen af symptomer som hovedpine og tørre slimhinder.

Af Tonni Vinkel Sørensen