Embedssvigt for milliarder

Skatteministeriet har forsømt kampen mod sort arbejde. Ministeren må gøre op med gamle dogmer om fortrolige skatteoplysninger. Bryd tavsheden og smæk sorte smileys på håndværkerbilerne, når de bliver afsløret.

UFØRE Når håndværkerbilen triller ned ad villavejen søndag eftermiddag, og frokostpizzaen koster 20 kroner, selv om der er tre mand til at tage telefon og jonglere med pizzadej, så er der gode chancer for, at der er tale om statsstøttet iværksætteri i form af sort arbejde. Statsstøttet, fordi der ikke betales moms og skat, og statsstøttet, fordi staten ikke gør nok for at komme fuskeriet til livs.

Ganske vist har skatteminister Kristian Jensen (V) siden han overtog ministeriet fra sin forgænger og partifælle Svend Erik Hovmand sat flere store aktioner og kampagner i søen, men set i forhold til, hvilken enorm udfordring staten står overfor, virker ambitionsniveauet trods busreklamer og trusler om inddragelse af næringsbreve alt for lavt. Ifølge Rockwool Fonden blev der i 2001 omsat for 73 milliarder sorte kroner om året. Og OECD anslår, at den sorte økonomi i Danmark steg med hele 27 procent fra 1998 og frem til 2001. Dermed udgjorde ulovlighederne knap fire procent af bruttonationalproduktet i 2001.

Set i det lys var det en underdrivelse af de større, da Rigsrevisionen i sidste uge gav Skatteministeret en næse for at have svigtet dets opgave. Rigsrevisionen konkluderer, at Told og Skat i 2002 og 2003 på det nærmeste har ladet området sejle. Kontrolaktioner er ikke blevet fulgt op af skatteinddrivelse, razziaer har manglet koordination, knap halvdelen af sagerne har fået lov at sylte i mere end et år, og i flere tilfælde har langsommeligheden været så udtalt, at sagerne er blevet opgivet på grund af forældelse. Hertil kommer, at hele lovsættet, der skal forhindre det sorte arbejde, er forankret i 50 forskellige love, der forvaltes af forskellige myndigheder, som ikke har tradition for at udveksle oplysninger.

Det paradoksale er, at det slet ikke behøver at være den tabersag for Kristian Jensen, som det umiddelbart ligner. Langt størstedelen af det uføre, som Rigsrevisionen påpeger, er foregået i hans forgængers embedsperiode, og der er bred enighed om, at Kristian Jensen er kommet godt fra start. Men selv med et behersket succeskriterium om at bekæmpe bare et par procent af det sorte arbejde er der god plads til forbedringer.

Derfor er det forstemmende, at skatteministeren ikke griber Rigsrevisionens forslag til forbedringer og gør indsatsen mod det sorte arbejde til sit politiske projekt. En af de mere opfindsomme ideer er at indføre en smiley-ordning. Den skyder Skatteministeriet dog ned, fordi det strider mod tavshedspligten i skattelovgivningen. Men er det ikke skatteministeren, der har initiativretten til at ændre i skatteloven? Det er en vildfarelse, der hører fortiden til, at skatteforhold skal være omgivet af en misforstået fortrolighed, der beskytter de kriminelle. Smæk dog en sort smiley på samtlige biler i de byggefirmaer, som har for vane at låne værktøj og biler ud til de ansatte, så de kan supplere lønnen med lidt sorte penge i fritiden.

Hvis der skal gøres noget effektivt ved det sorte arbejde, er det indlysende, at lovgivningen og myndighedsmaskineriet strømlines. Men det er mindst lige så indlysende, at det er nødvendigt at kaste et kritisk lys på gamle dogmer om, hvad man kan og ikke kan i skatteloven.

Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk