Socialrådgivere på flugt fra arbejdspres

Regeringens beskæftigelsesplan »Flere i arbejde« og krav om at stramme grebet om kontanthjælpsmodtagerne presser socialrådgiverne. En ny rundspørge viser, at socialrådgiverne bukker under for stress af den voksende mængde lovkrav. Flere får psykiske arbejdsskader, og socialrådgivernes formand vil fremover anmelde flere kommuner til Arbejdstilsynet.

UDPINT Socialrådgiverne er på randen af sammenbrud. En hel faggruppe af kommunalt ansatte sagsbehandlere, der skal få kontanthjælpsmodtagere i arbejde, er ved at gå i opløsning af overarbejde, stress og manglende anerkendelse fra politisk side. Flere og flere socialrådgivere bukker under og bliver sygemeldte eller vil droppe helt ud af deres fag.

Det viser en rundspørge, som Ugebrevet A4 har gennemført i samarbejde med DICAR – Center for analytisk journalistik. 403 kommunalt ansatte socialrådgivere med ansvar for fortrinsvis kontanthjælpsmodtagere har deltaget i rundspørgen, hvis resultater må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Begge har nemlig gjort det til regeringens største succeskriterium at få flere kontanthjælpsmodtagere væk fra overførselsindkomst og ud i fast arbejde. Men de socialrådgivere, der skal motivere og anvise kontanthjælpsmodtagere til at tage nyt job, er udbrændte og ude af stand til at nå mængden af arbejde.

A4-rundspørgen viser:

• Tre ud af fire socialrådgivere – 74 procent – oplever, at arbejdsmængden er for stor til, at de kan klare opgaverne indenfor normeret arbejdstid. Flere fremhæver, at de har så travlt, at de ikke har tid til at overholde loven. Mange knokler udover normal arbejdstid.
• Mere end seks ud af ti socialrådgivere – 63 procent – svarer, at de ikke forventer at være i deres nuværende job om fem år. Mange af dem begrunder lysten til at finde nyt job med et for stort arbejdspres, for meget administrativt arbejde og for lidt tid til den menneskelige kontakt – dét, de opfatter som det egentlige socialrådgiverarbejde.
• Næsten ni ud af ti af de socialrådgivere, der har været i jobbet så længe, oplever, at arbejdsmængden er vokset i de seneste fem år. Blandt dem, der har svaret, at arbejdsmængden er vokset de seneste år, peger flertallet på, at arbejdsbyrden vokser i takt med øgede lovkrav om opfølgning og indberetning.
• Stress truer med at slå socialrådgiverne omkuld. Fire ud af fem socialrådgivere føler sig stressede i større eller mindre grad. Under to procent svarer, at de aldrig er stressede.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Henning Breinholt erkender blankt, at det for mange af de kommunalt ansatte socialrådgivere, der arbejder med beskæftigelse, revalidering og integration kan være »et mareridt at gå på arbejde«.

»Jeg har det dårligt med, at så mange socialrådgivere knækker psykisk. Jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes, at kravene til sagsbehandlingen vokser og vokser. Der kommer hele tiden nye regler, og konsekvensen er, at hver sag tager længere tid. Uanset hvor mange timer socialrådgiverne pukler, bliver de sjældent færdige,« siger Henning Breinholt.

Dansk Socialrådgiverforening vil nu lave en kortlægning af bureaukratiet på kontanthjælpsområdet for at få flere ressourcer til de kommunale sagsbehandlere.

Også Ole Pass, socialchef i Rødovre kommune og formand for de danske socialchefer, nikker genkendende til socialrådgivernes egen oplevelse af deres arbejdssituation. Som chef bliver han ofte konfronteret med utilfredshed, opgivelse og træthed blandt de kommunale sagsbehandlere.

»Der er mange årsager til det. Deres selvværd er i bund, fordi de fra øverste politiske sted udsættes for en helt urimelig mistænkeliggørelse af ikke at passe deres arbejde godt nok. Det er en gruppe overbebyrdede og pligtopfyldende medarbejdere, der udover et stort arbejdspres som konsekvens af blandt andet nye lovkrav også presses fra politisk side. De mødes med helt absurde krav og forventninger, og det gør dem ekstra sårbare,« forklarer Ole Pass.

Adskillige andre undersøgelser dokumenterer ligesom A4-rundspørgen, at mange socialrådgivere slås med dårlig trivsel og stort arbejdspres. Ifølge Arbejdstilsynet er der de seneste fem år sket en markant stigning i antallet af anmeldelser om arbejdsbetingede psykiske lidelser blandt socialrådgivere. I 1999 var tallet 33, mens det i 2003 var helt oppe på 142, og i Dansk Socialrådgiverforening vurderer man, at det kun er toppet af isbjerget.

I januar 2005 har Arbejdstilsynet udarbejdet en rapport om det psykiske arbejdsmiljø blandt socialrådgiverne på arbejdsmarkedscenter Vest og Jobvest i Århus. Her lyder vurderingen:

»Arbejdet er ikke planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de psykosociale belastninger i arbejdet er af sådan en karakter, at de på kort eller lang sigt kan medføre psykisk træthed, stress og udbrændthed hos de ansatte.«

Arbejdsforholdene på hovedstadens socialkontorer har været så kaotiske, at Folketingets ombudsmand er gået ind i sagen. Arbejdspres og sygdom har betydet ineffektiv sagsbehandling, der blandt andet har betydet, at socialrådgiverne har måttet opgive næsten halvdelen af de lovpligtige samtaler med 19.000 borgere på kontanthjælp. Netop de samtaler skal hjælpe borgerne ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

Borgmestre og rådmænd for landets seks største kommuner sendte i sommer et brev til beskæftigelsesministeren, hvor de protesterede over, at kommunerne pålægges stadig flere opgaver over for de ledige, uden at der følger ekstra penge med til sagsbehandlingen.

Professor i arbejdspsykologi fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Mogens Agervold har i mange år beskæftiget sig med stress og arbejdsmiljø. Han fremhæver, at tidspres og høje arbejdskrav skaber en uholdbar situation for kommunale sagsbehandlere. Ifølge Mogens Agervold tyder meget på, at der er en sammenhæng mellem stress-symptomer og depressioner og det høje sygefravær i branchen.

»Den nemme løsning på problemet er at nedsætte arbejdspresset og ansætte nogle flere socialrådgivere. Men det handler ikke kun om ressourcer. Også en reorganisering af arbejdet og kompetenceudvikling af medarbejderne hjælper. At føle sig god til sit job er en buffer mod stress, og fordi der hele tiden stilles nye krav til sagsbehandlerne, skal de også hele tiden have et kompetenceløft for at kunne klare arbejdspresset,« siger Mogens Agervold.

Endelig peger han på, at netop socialrådgivere, der i det daglige arbejder med mennesker, også skal have et psykisk overskud for at kunne mestre den svære professionelle balance, det er at arbejde og ofte have ansvar for tunge sager, der afgør et menneskes umiddelbare fremtid.

»Som sagsbehandler skal du evne ikke at overinvolvere dig i klienterne. Du skal engagere dig og samtidig bevare den professionelle distance, for ellers bliver dit job en belastning. Det kræver også kompetencer, den rette arbejdsmængde og overskud,« fastslår Mogens Agervold.

Socialrådgivernes formand Henning Brienholt mener ikke, at kommuner og regering kan komme uden om en opnormering, hvis der skal rettes op på arbejdsforholdene. Han understreger, at socialrådgiverforeningen i første omgang vil forsøge at forhandle sig frem til bedre arbejdsvilkår.

»Lykkes det ikke at få flere ressourcer, må vi melde flere kommuner til Arbejdstilsynet. Vi kan ikke blive ved med at se gennem fingre med, at medlemmerne bliver syge af at gå på arbejde,« siger Henning Breinholt, der også efterlyser bedre ledelse, der kan prioritere i de voksende sagsmapper.

Socialchefernes formand Ole Pass medgiver, at socialcheferne har et stort ledelsesansvar for at genskabe socialrådgivernes arbejdsglæde.

»Som ledere står vi også i et dilemma og føler os pressede, for vi skal både overholde loven og sikre, at medarbejderne har det godt. Som chefer må vi tage på vores skuldre, at når vi har de formkrav, må vi acceptere, at det går ud over kvaliteten. I dag bliver socialrådgiverne desværre målt på antallet af flueben ud for sagerne frem for på den kvalitet, sagerne er løst med,« siger Ole Pass. Han tilføjer, at lederne også må fjerne presset fra sagsbehandlerne ved at prioritere og sige, at det er okay at lade nogle sager ligge.

Alarmklokkerne ringer hos både Socialrådgivernes formand og socialchef Ole Pass, når de hører, at godt seks ud af ti socialrådgivere i A4-rundspørgen ikke kan se sig selv i deres nuværende job om fem år. Allerede i dag er det svært at rekruttere arbejdskraft, og der er mange ubesatte stillinger på netop arbejdsmarkedsområdet. Sygemeldinger på grund af nedslidning gør problemerne værre, og nye stillinger og vikariater besættes med nyuddannede uden erfaring.

Ifølge socialchef Ole Pass er det lettere at få socialrådgivere til at arbejde med børn og unge end med at bringe ledige i job:

»Det er den upopulære del. Der er ingen prestige i det, og jeg kan godt forstå det med det omdømme, politikerne giver det. Du sidder på et kontor, hvor du hele tiden konfronteres med, at du er en fiasko. Det er meget lidt tillokkende frivilligt at søge sådan et job, og det handler i bund og grund om, at der er for lidt politisk forståelse for arbejdets omfang og ingen politisk anerkendelse af ens arbejdsindsats. Paradokset er, at beskæftigelsesministeren ikke kan gennemføre sin beskæftigelsesplan »Flere i arbejde« uden engagerede socialrådgivere,« siger Ole Pass.

Socialrådgiverforeningens formand Henning Breinholt siger lige ud, at den tiltagende mangel på socialrådgivere slet og ret skyldes, at »folk ikke kan holde deres arbejde ud og søger væk«.

»Politikerne kaster guld på gaden. Ud over de mange personlige tragedier som følge af stress er det også en ond cirkel, for konsekvensen bliver en dårligere service for borgerne, og at færre kommer i beskæftigelse,« siger Henning Breinholt.

Af Elisabeth Mesterton Graae, emg@lo.dk ; Gitte Redder, gre@lo.dk