Forbundsformænd ønsker Tyrkiet velkommen i EU

Et flertal af formændene for otte af de største LO-forbund ønsker, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Men der skal gælde strenge overgangsordninger, så det danske arbejdsmarked ikke kommer under pres. EU-eksperter opfordrer fagbevægelsen til at blande sig mere i debatten.

ÅBENHED Selv om modstanden mod tyrkisk medlemskab af Den Europæiske Union (EU) i de seneste uger er vokset til at være en fuldvoksen storm, der var tæt på at få optagelsesforhandlingerne til at bryde sammen, inden de overhovedet gik i gang, er et flertal af formændene for otte af de største LO-forbund positivt indstillet over for tyrkisk indlemmelse i EU. Det fremgår af en rundringning, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Ud af de otte topfolk i LO-fagbevægelsen svarer fem, at de på lang sigt mener, det vil være positivt, at Tyrkiet optages i EU. Dog med det forbehold, at de skal leve op til de politiske og økonomiske kriterier, der blandt andet går på, at Tyrkiet skal respektere menneskerettighederne, have demokrati og en fungerende markedsøkonomi. Én formand ønsker ikke at lægge sig fast på den endelige samarbejdsform mellem EU og Tyrkiet, men er positiv over for videre forhandlinger. To formænd er i tvivl. Ingen af de adspurgte formænd er grundlæggende imod tyrkisk medlemskab af EU.

Poul Erik Skov Christensen, formand for Fagligt Fælles Forbund (3F), der med 364.000 medlemmer er Danmarks næststørste fagforbund, er en af de varme fortalere for tyrkisk medlemskab af EU.

»Tyrkiet er jo en del af den globaliserede verden. Og at forestille sig, at Tyrkiet ikke skal være medlem, er forkert. Lukker man af for tyrkisk medlemskab af EU, umuliggør man også, at EU kan påvirke Tyrkiets udvikling i en positiv retning. Samtidig vil man også lukke af for et stort marked, da tyrkerne vil orientere sig øst på, hvis ikke de bliver medlemmer,« siger Poul Erik Skov Christensen.

I det hele taget har han ikke meget tilovers for den frygt, der er for tyrkisk medlemskab.

»Jamen herregud, der var også nogle, der havde en stor frygt for Portugals indtræden i EU, men det gik ikke ud over det danske og europæiske arbejdsmarked. Og derfor mener jeg heller ikke, at Nordeuropa skal være så bange for tyrkisk medlemskab af EU,« siger han.

Heller ikke John Dahl, formand for HK, landets største fagforbund med 370.000 medlemmer, frygter tyrkernes eventuelle indtræden i EU, selv om han ligesom de andre formænd understreger, at det er hans personlige holdning og ikke forbundets, han giver udtryk for.

»Tyrkiet skal være medlem, hvis de opfylder de politiske og økonomiske kriterier. Og de tyrkiske arbejdere skal være så hjerteligt velkomne i Danmark, hvis de arbejder på samme vilkår som danskerne,« siger John Dahl.

Thorkild E. Jensen, formand for 141.000 medlemmer i Dansk Metal, vil ikke lægge sig fast på, hvilken form for samarbejde der skal være med tyrkerne, men er dog grundlæggende positivt indstillet over for videre forhandlinger med de tyrkiske ledere.

»Det er i alles interesse, at forhandlingerne fortsætter. Men det er alene begyndelsen på en proces, hvor det ikke er muligt at se, hvad enden bliver,« siger Thorkild E. Jensen.

Han tilføjer, at det selvfølgelig også kommer an på, hvor vidtgående reformer Tyrkiet laver i fremtiden, selv om han er dybt imponeret over den udvikling, der har fundet sted.

»Jeg synes, at man allerede må sige, at Tyrkiet har været igennem en reformproces. De har fået mere styr på deres økonomiske forhold. Inflationen og renterne er under kontrol, og landet har en høj økonomisk vækst. Hvis de kan fortsætte den udvikling, og hvis de opfylder de politiske kriterier, så har EU både en økonomisk og en politisk interesse i at trække Tyrkiet tættere på Europa,« siger Thorkild E. Jensen.

Faktisk mener han, at et af de største problemer kan blive, at Tyrkiet om 10-15 år er i så højt et økonomisk gear, at landet slet ikke har interesse i at blive medlem af et hensygnende europæisk samarbejde karakteriseret ved vækst-rater meget langt under væksten i Tyrkiet, der i 2004 oplevede en vækst i bruttonationalindkomsten på hele 9,9 procent.

Dennis Kristensen, formand for LO’s tredjestørste medlemsforbund Fag og Arbejde (FOA), vil på nuværende tidspunkt være skeptisk over for at optage Tyrkiet i EU. Men han mener, at optagelsesforhandlingerne skal fortsætte og mener på længere sigt, at det vil være rigtigt at optage Tyrkiet.

»På den ene side skal vi passe på, at vi ikke får skabt et EU, der er de riges klub, men på den anden side skal vi også sikre, at der ikke kommer et for stort pres på dansk velfærd,« siger Dennis Kristensen.

Forbundsformændenes grundlæggende positive holdning til tyrkisk medlemskab af EU er i modstrid med den lunkne holdning til Tyrkiet, som de politiske ledere i Danmark i den seneste tid har gjort sig til talsmænd for.

Det gælder først og fremmest den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i en kronik i Politiken for to uger siden satte spørgsmålstegn ved, om EU kan bevare sin sammenhængskraft, hvis Tyrkiet optages i fællesskabet.

Men også Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har gjort sig til fortaler for andre tilknytningsformer end et egentligt tyrkisk medlemsskab.

Er LO-fagbevægelsen i modstrid med de politiske ledere i Danmark, kan den til gengæld bryste sig af at være i samklang med befolkningen, som det fremgår af en frisk meningsmåling fra analysefirmaet Epinion.

I Epinions meningsmåling erklærede 67 procent af de 1.009 repræsentativt udvalgte danskere sig enige i, at Tyrkiet bør blive medlem af EU i fremtiden, hvis landet gennemfører de nødvendige politiske og økonomiske reformer. Kun 29 procent af de adspurgte mente, at Tyrkiet aldrig bør optages i EU på grund af landets historiske og kulturelle forhold. Disse resultater skal dog ses i lyset af, at 60 procent af de adspurgte i samme meningsmåling gav udtryk for, at de var imod tyrkisk medlemskab af EU på nuværende tidspunkt.

Fagforeningsledernes positive holdning til EU stemmer også godt overens med holdningen i den europæiske fagbevægelse ETUC, der forleden sendte en pressemeddelelse ud, hvor de udtrykte glæde over de påbegyndte forhandlinger og den eventuelle fremtidige optagelse af Tyrkiet i EU.

Selvom forbundsformændene generelt er for tyrkisk medlemskab af EU, er de også enige om, at det er vigtigt at beskytte det hjemlige arbejdsmarked. Af rundringningen fremgår det, at syv af de otte formænd mener, at der skal gælde særlige overgangsordninger for Tyrkiets eventuelle indtræden i EU.

Når EU skal lægge sig fast på overgangsordningernes indhold, mener flere formænd, at man bør skele til de begrænsninger, der blev sat i værk i forbindelse med den seneste udvidelse. Her blev det besluttet, at arbejdere fra de nye EU-lande skal have arbejdstilladelse, før de kan arbejde i Danmark.

Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal, er en af de, der mener, at overgangsordninger kan komme på tale. Men han mener, at det er mindst lige så vigtigt at sikre, at Tyrkiet fortsætter med at udvikle sig økonomisk og velstandsmæssigt.

»Det, vi hele tiden skal være opmærksomme på, er, at hvis folk har noget at bestille og har udsigt til velstand og velfærd, så har de ikke lyst til at forsvinde derfra, hvor de befinder sig. Derfor tror jeg, at det er meget vigtigt, at Tyrkiet bliver ved med at udvikle sig – også ind over den anatolske højslette – hvis ikke der skal ske en massiv udvandring, når og hvis Tyrkiet bliver medlem af EU,« siger Thorkild E. Jensen.

Denne udmelding modtages positivt af Tyrkiets svar på LO, DISK:

»Den eneste måde at mindske frygten for udvandring fra Tyrkiet er at sikre, at de økonomi-ske og sociale forhold i Tyrkiet fortsætter med at udvikle sig positivt,« siger Tonguc Coban, direktør for internationale relationer i DISK.

Marlene Wind, lektor i international politik og EU-ekspert på Københavns Universitet, hilser forbundsformændenes positive holdninger velkommen.

»Debatten i Danmark har på det seneste været præget af en række negative udmeldinger. Det kan gøre det meget svært at få en åben debat om tyrkisk medlemskab i fremtiden, og derfor vil det være godt, hvis vi også hører fra dem, der mener, at tyrkisk medlemskab vil være en god ting,« siger Marlene Wind.

Hun hæfter sig også ved, at debatten indtil videre har overset de vigtigste emner.

»Der skal være langt mere fokus på, hvad vi kan få ud af at få Tyrkiet med i EU. Det drejer sig blandt andet om, at Tyrkiet kan bidrage til, at der findes nogle i arbejdsstyrken om 20 år, hvor en aldrende vesteuropæisk befolkning kan skabe store problemer. Ligeledes er der ikke særlig meget fokus på, hvordan Tyrkiets indlemmelse i EU kan gøre verden til et mere sikkert sted,« siger hun.

Anne Mette Vestergaard, europapolitisk chefrådgiver på Dansk Institut for Internationale Studier, er knap så skeptisk over for den hjemlige debat, men ligesom Marlene Wind mener hun, at det vil være positivt, hvis fagbevægelsen tager aktiv del i EU-debatten.

»Fagbevægelsen kan være med til at højne vidensniveauet hos en gruppe af borgere, der må-ske ikke følger EU-debatten så nøje. Blandt andet kunne man sørge for at bringe information ud på arbejdspladser og skrive om emnet i fagbladene,« siger Anne Mette Vestergaard.

Tilsyneladende er fagforeningslederne heller ikke bange for at blande sig, selv om de indtil videre har været næsten usynlige i debatten om EU’s fremtid. Ud af de otte fagforeningsledere svarer syv, at fagbevægelsen skal deltage i diskussionen om Tyrkiets optagelse i EU. Blot en enkelt er imod.

Blandt tilhængerne af mere debat er Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal.

»Vi har en forpligtelse til at sikre, at Tyrkiets optagelse i EU og hele diskussionen om EU kommer på medlemmernes dagsorden. Og vi skal minde om, at vi også skal diskutere de her emner, når der ikke er afstemning,« siger Thorkild E. Jensen.

Når fagbevægelsens deltagelse i debatten ikke har været så imponerende indtil videre, skyldes det ifølge Thorkild E. Jensen, at diskussionen om Tyrkiets optagelse i EU er meget følsom og let blandes sammen med debatten om indvandreres forhold på det danske arbejdsmarked.

Også FOA-formand Dennis Kristensen er fortaler for, at fagbevægelsen tager del i diskussionen om tyrkisk medlemskab af EU, selv om han ligesom de fleste andre ikke mener, at fagbevægelsen skal forsøge at sætte den politiske dagsorden.

»Vi har en naturlig adgang ud fra, hvad det betyder for arbejdsmarkedet og medlemmernes hverdag. Det bedste, vi kunne gøre i den forbindelse, er at få en afklarende diskussion, så de, der er i tvivl, får et bedre grundlag for at beslutte sig,« siger Dennis Kristensen.

Af Peter G. H. Madsen, phm@lo.dk