Opgør med krænkende bøssevitser på jobbet

Fagbevægelsen har overset og undervurderet problemerne med diskrimination af homoseksuelle på arbejdspladserne, mener Jane Korczak, næstformand i 3F og formand for LO’s ligestillingspolitiske udvalg. Hun vil den hårde tone til livs, efter Ugebrevet A4 i sidste uge dokumenterede, at fire ud af ti homoseksuelle har oplevet diskrimination på jobbet.

- Hvorfor har fagbevægelsen hidtil svigtet bøsser og lesbiske?

»Fagbevægelsen har svævet i den vildfarelse, at ligestilling uanset seksuel orientering er en selvfølge. Vi har ikke været opmærksomme på diskriminationen, og undersøgelsen kunne tyde på, at vi er havnet i en grøft, hvor en alt for rå tone over for homoseksuelle accepteres på mange arbejdspladser.«

- Sidder der mange i fagbevægelsen og synes, det her er vattet bøssesnak?

»Det tror jeg ikke. Problemet har bare ikke været så nærværende, og derfor er det fint, at A4’s undersøgelse nu har sat fokus på, at der er et problem, som hidtil ikke har været kortlagt.«

- Er seksuel orientering tabu på arbejdspladserne og i fagbevægelsen?

»Ja, begge steder. Både arbejdspladserne og fagforeningerne er tilbøjelige til at henvise medarbejdernes seksuelle orientering til privatsfæren, men når en homoseksuel medarbejder diskrimineres, er det ikke længere kun et privat anliggende. Så har alle parter pligt til at reagere.«

- Nu bebuder du, at I vil reagere mod diskriminationen. Hvordan konkret?

»Når det gælder homoseksuelle, er folks private holdninger i spil, og derfor er det afgørende, at arbejdspladsen sender et klart signal om, at ingen former for seksuel chikane er acceptabel. Det skal fremgå af virksomhedens personalepolitik, og det bør diskuteres på arbejdspladsen, hvordan man får en tone, der ikke krænker nogen og sikrer ligestilling uanset seksuel orientering.«

- Undersøgelsen antyder, at diskriminationen af homoseksuelle er størst blandt ufaglærte. Er tonen blandt 3F’s medlemmer for hård?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Der er nok stor forskel fra arbejdsplads til arbejdsplads. Men antallet af mobningssager generelt tyder på, at tonen er blevet hårdere og rummeligheden mindre. Det skyldes nok både den generelle forråelse af sproget, og at tempoet og arbejdspresset på arbejdspladserne er blevet så højt, at der ikke er tid til at rette misforståelser.«

- I har hidtil argumenteret for en »hård, men kærlig tone«. Er det en fejl?

»Ja, det tror jeg. Både på vores og andre arbejdspladser bruges ofte som argument for drilleri, at det er kærligt ment, men derved placeres ansvaret for at sige fra hos den enkelte medarbejder, og det bliver urimeligt svært at sige fra.«

- Er bøssevitser over frokosten harmløse drillerier eller chikane?

»Det er chikane, hvis bøssen ved bordet føler sig utilpas ved drilleriet. Sådan må vi begynde at se på det.«

- Vil I afskaffe værkstedshumor?

»Det tror jeg ikke, vi kan. Løsningen er ikke at forbyde dårlige vittigheder. Men vi kan alle give os selv et serviceeftersyn i ny og næ: overveje om vores handlemåde og udtalelser kan krænke kolleger.«

- SF foreslår en ombudsmand for diskrimination på jobbet. Er det en løsning?

»Jeg tror ikke, at det løser problemer med psykisk arbejdsmiljø. Dårligt psykisk arbejdsmiljø løses bedst ved at skabe et miljø på arbejdspladsen, som gør det legalt at sige fra. Sådan et miljø har tillidsrepræsentanterne og forbundene et medansvar for at skabe.«

Af freelancejournalist Marie Preisler