BYRÅD I disse måneder opruster lokalpolitikere over hele landet til kampen om posterne i by- og regionsråd. Kampen bliver afgjort ved kommunalvalget i november, og der er udsigt til ekstra hård kamp, fordi 271 byråd og 13 amtsråd på grund af kommunalreformen skal koges ned til henholdsvis 99 og fem lokale og regionale politiske kamppladser.

Det betyder, at »de store elefanter« – borgmestre, udvalgsformænd og byrådsmedlemmer fra de hidtidige kommunalbestyrelser – skal slås mod hinanden om langt færre poster end hidtil. Og i det spil kan hunelefanterne meget vel blive tabere. Allerede i dag er kun en ud af fire lokalpolitikere en kvinde, og en række ligestillingsforskere frygter, at sammenlægningerne vil reducere kvindeandelen yderligere.

Drude Dahlerup, professor og kønsforsker ved Stockholms Universitet, er en af skeptikerne:

»Man kan virkelig være bekymret for repræsentationen af kvinder i lokalpolitik fremover. I forvejen er andelen af kvinder faktisk gået tilbage i de seneste år, og det kan gå endnu værre nu. Når der bliver færre pladser at kæmpe om, vil du typisk tage fra toppen, og der sidder klart flest mænd. Det vil gå ud over kvinderne,« siger Drude Dahlerup.

Ved det seneste kommunalvalg i 2001 blev kvinder valgt ind på henholdsvis 27,0 og 27,3 procent af pladserne i by- og amtsråd. Dermed er der tale om en tilbagegang siden valget i 1993, hvor andelen af valgte kvinder toppede i både kommuner og amter. Henholdsvis 27,9 og 31,0 procent af de valgte i 1993 var kvinder.

Ann-Dorte Christensen, lektor ved Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet frygter også, at de mange sammenlægninger af kommuner og amter vil betyde, at kvindernes andel af lokalpolitikerne vil dale yderligere.

»Det er ude af trit med ligestilling og en målsætning om kønsbalance i politik, når man har en repræsentation, der slet ikke afspejler befolkningen og den betydning, som kønnet har for holdninger og beslutninger. Undersøgelser viser, at kvinder eksempelvis er mere kritiske over for udliciteringer og går mere op i at beskytte de svage. De er også mere tilbøjelige til at forsvare velfærdsstaten,« siger Ann-Dorte Christensen.

Forskerne nævner flere årsager til, at kvinderne formentlig vil tabe terræn i kampen om posterne i lokalpolitikken. De væsentligste er:

• De valgte kvinder i dag er typisk i andet og tredje geled. Eksempelvis sidder kvinderne kun på ni procent af borgmesterposterne. Og hvis eksempelvis seks kommuner skal slås sammen til én, vil de tunge drenge – hidtidige borgmestre og udvalgsformænd – være svære at konkurrere med for menige byrådsmedlemmer, fordi kendte ansigter har nemmere ved at trække stemmer.
• Tidligere erfaringer med fusioner og sammenlægninger viser, at kvinderne bliver taberne i den åbne hårde kamp om pladserne. Mændenes netværk er bedre til at støtte hinanden, og kvinder har en tendens til at holde sig tilbage i åbne magtkampe.
• I den nye struktur vil kommunerne få endnu flere opgaver, og dermed vil fritidsjobbet som lokalpolitiker kræve endnu mere tid og gøre det sværere at få familielivet til at hænge sammen. Da kvinderne generelt tager et større ansvar for familien end mændene, vil det svække kvindernes lyst til at stille op.

Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter, mener, at det sidstnævnte punkt er en væsentlig forklaring på, at der er langt færre kvinder i lokalpolitik end i landspolitik. I Folketinget er 37,7 procent af medlemmerne kvinder.

»Lokalpolitik bliver betragtet som fritidspolitik i modsætning til landspolitik, som er et mere almindeligt job med møder i dagtimerne. Og med de nye kommuner med flere opgaver vil arbejdsbyrden blive endnu større. Hvis man ikke laver strukturelle ændringer af den måde, lokalpolitikken fungerer på, tror jeg, det vil blive meget svært at tiltrække kvinder,« siger Karen Sjørup.

Erfaringen fra sammenlægningerne af de bornholmske kommuner i 2002 støtter ligestillingsforskernes frygt for, at kvinderne vil blive dårligere repræsenteret efter kommunalreformen. På Bornholm slog de daværende fem kommuner og Bornholms Amt sig sammen til Bornholms Regionskommune, og de hidtidige fem byråd og et amtsråd blev erstattet af ét regionsråd. Og mens den gennemsnitlige kvindeandel i de seks gamle råd var 26,2 procent, er kun 22,2 procent af pladserne i det nye regionsråd besat af kvinder.

I forbindelse med den seneste kommunalreform i 1970 blev der netop etableret en kampagne for flere kvinder i lokalpolitik, og frygten for dårligere kvinderepræsentation blev rent faktisk gjort til skamme. Det var dog i en periode, hvor kvindeandelen i lokalpolitik var i en stærk udvikling i modsætning til nu, hvor kvindernes repræsentation stagnerer.