MÆND OG KVINDER Reformen af det kommunale danmarkskort vil få stor betydning for tusindvis af danske kvinder som ansatte, brugere og borgere i kommuner og amter. Derfor er det en stor fejl, at kommunalreformen ikke er blevet underkastet et grundigt ligestillingsmæssigt eftersyn. Det mener en gruppe faglige organisationer, kvindeorganisationer og forskningscentre, som nu i fællesskab arrangerer en høring om reformens konsekvenser for ligestillingen.

Mere end tre fjerdedele af de ansatte i amter og kommuner er kvinder, og reformen kan blandt andet betyde, at en række af disse job på længere sigt vil forsvinde og dermed forøge kvindearbejdsløsheden, som i forvejen er højere end mændenes ledighed. Det mener blandt andre Ann-Dorte Christensen, lektor ved Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet, der er med til at arrangere høringen:

»Der er jo ikke sat ressourcer af til at gennemføre de mange omstruktureringer, som kommunalreformen lægger op til. Man kan derfor frygte, at det vil koste kvindejob. Både blandt det lavtuddannede rengørings- og plejepersonale, hvor opgaverne kan blive udliciteret og privati-seret. Også blandt kontorassistenter, sagsbehandlere og socialrådgivere på kommunekontorerne og amtsgårdene er der mange kvinder,« siger Ann-Dorte Christensen.

Reformen kan også betyde, at det i forvejen begrænsede antal kvindelige ledere vil falde yderligere. I dag er kun 14 procent af de kommunale topledere kvinder, og de står foran hårde kampe for at fastholde deres positioner, når eksempelvis seks nuværende kommunaldirektører skal kæmpe om blot én post som kommunaldirektør efter kommunalreformen.

Ann-Dorte Christensen kalder det stærkt problematisk, at arbejdet med kommunalreformen ikke har fulgt spillereglerne i ligestillingsloven. Dels var kun en af 14 medlemmer af strukturkommissionen kvinder, og dels var kun fire af de oprindelige 46 lovforslag om kommunalreformen gennemgået for de kønsmæssige konsekvenser af forslaget – den såkaldte mainstreaming. Det indebærer, at man både kigger på de direkte og indirekte kønsmæssige konsekvenser. En alvorlig indirekte konsekvens af kommunalreformen er eksempelvis, at mange vil få længere til arbejde, når arbejdspladsen på kommunekontoret eller amtsgården flyttes længere væk:

»Det vil specielt ramme kvinder, fordi vi ved, at de tager det største slæb med at hente børn, og at de ikke så ofte har bil som mændene. Det kræver derfor, at man får en bedre infrastruktur, hvor man kan komme frem og tilbage på rimelig tid med offentlig transport. I mange tyndt befolkede områder vil det blive et problem for kvinderne,« siger Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter.

Ikke blot i forhold til kvinder som ansatte, men også som borgere og brugere af de offentlige serviceydelser kan kommunalreformen få stor betydning. Det gælder eksempelvis i ældreplejen, fordi kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd, og derfor kan ændringer ramme kvinderne anderledes end mændene. På samme måde vil omstrukturering af beskæftigelsesindsatsen ramme mænd og kvinder forskelligt, fordi det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt. Og ændringer i sundhedssektoren vil påvirke kønnene forskelligt, fordi kvinder og mænds sygdomsmønstre er forskellige.

Arrangørerne af høringen foreslår derfor, at regeringen gentænker kommunalreformen en ekstra gang med ligestillingsbriller på og gennemfører en grundig vurdering af, om den får utilsigtede ligestillingskonsekvenser:

»Når man laver en helt ny lokalpolitisk start, er det et problem, at man ikke gør noget på ligestillingsområdet. Vi forlanger egentlig bare, at man tager det her alvorligt. Det er vigtigt, og det er ikke for sent endnu,« siger Jane Korczak, næstformand i fagforbundet 3F.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) vil ikke foretage yderligere analyser af de ligestillingsmæssige konsekvenser af kommunalreformen:

»Det er en misforståelse, at vi slet ikke har undersøgt de ligestillingsmæssige konsekvenser af kommunalreformen. Vi har gennemgået de enkelte lovforslag for, om de har en væsentlig ligestillingsmæssig konsekvens. Og for de, der har det, har vi foretaget en nærmere vurdering,« siger Eva Kjer Hansen.

Hun erkender, at reformen vil have forskellige konsekvenser for mænd og kvinder, men mener ikke, at det skyldes de enkelte lovforslag, men derimod at det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt. Og det er ifølge ligestillingsministeren en helt anden, men absolut relevant diskussion.