Hvis de helt unge vælgere bestemte, kunne socialdemokrater og radikale igen danne regering. De 18-20-årige har markant andre holdninger end de »ældre unge« på omkring 30 år. De er aktive i elevråd, går i demonstrationer – og hælder til centrum-venstre-partierne.
En ny, aktiv og »mildt venstreorienteret« generation er på vej blandt de helt
unge. De 18-20-årige er markant anderledes end de 25-30-årige, og opbruddet
sætter sig spor i både stemmeafgivning, fagligt engagement og politisk
organisering:
- Gallup har for Ugebrevet A4 foretaget den hidtil
største kortlægning af de unges partivalg. Mens den borgerlige dominans er
massiv blandt vælgerne som helhed og hos de unge over 24 år, er der blandt de
18-20-årige et knebent flertal for centrum-venstre-partierne.
- Elevorganisationer på gymnasier og tekniske skoler
oplever øget engagement og de bredeste aktioner blandt uddannelsessøgende i
mange år. For ti år siden var under en snes elevråd med i Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning – nu er medlemstallet 98.
- Mens de borgerlige ungdomsorganisationer går tilbage, er der fremgang for
unge socialdemokrater og folkesocialister.
»Tallene i den store Gallup-undersøgelse er utrolig tydelige: Jo yngre –
desto mere venstreorienterede. Vi er vidner til en ny og mildt venstreorienteret
generation blandt de helt unge. De ligner mere deres forældre, der var unge i
årtiet efter 1968, end den borgerlige generation af unge på omkring 30,« siger
lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, der forsker i generationer og
politik.
Tendensen fremgår af en stor Gallup-undersøgelse, som bygger på knap 54.000
interviews og dermed tegner et langt mere detaljeret billede end normale
vælgeranalyser. Tallene skal ses i lyset af den stærke borgerlige overvægt, som
i disse år præger dansk politik.
Blandt de 27-30-årige stemmer hele 55 procent således på Venstre,
Konservative og Dansk Folkeparti, og Fogh-regeringen med støttepartier har en
overvældende overvægt på 16 procent. Derimod får V, K og O »kun« 47 procent
blandt de 18-20-årige – her er kneben overvægt til socialdemokrater, radikale og
venstrefløjen. De helt unge og »den røde generation« på 45-55 er de eneste
aldersgrupper, hvor der er flertal for et regeringsskifte. I alle de øvrige
generationer er der flertal for partierne til højre for midten.
Røde og blå generationer
Forskerne er i de seneste år blevet stadig mere opmærksomme på den politiske
»generationseffekt«. De 45-55-årige dannede deres mening i de aktivistiske
1970’ere og er stadig en »rød« generation, hvor mange stemmer på
centrum-venstre-partierne. Derimod trækkes dansk politik markant til højre af de
25-35-årige, hvis værdier og holdninger blev grundlagt i Schlüter-årene i
1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.
Meget tyder på, at de yngste vælgere udgør en tredje generation med deres
egne holdninger og politiske identitet. Og Johannes Andersen bruger omhyggeligt
udtrykket mildt venstreorienteret:
»Kun få af nutidens unge er tilhængere af
en klassisk socialdemokratisk lighedspolitik med massiv omfordeling af goderne.
Men den nye generation er utrolig opmærksom på, at alle har lige muligheder for
at dyrke deres forskellighed. Og flertallet vil gerne kombinere personlig
selvrealisering og valgmuligheder med den tryghed, der ligger i
velfærdsstaten.«
Gallup-undersøgelsen viser, at Socialdemokraterne med over 30 procent af
stemmerne står ret godt blandt de helt unge. Det er bemærkelsesværdigt, fordi
partiet historisk har stået svagt i ungdommen – og de unge i øvrigt plejer at
følge de politiske vinde og stemme med vinderne. Også SF står med over 10
procent stærkt blandt de 18-20-årige.

Den nye generation er især optaget af det
sociale rum – at være sammen, få gode oplevelser og have gode sociale
relationer. Det politiske er en del af det sociale og langt fra det afgørende
for de unge. JOHANNES ANDERSEN, lektor ved Aalborg Universitet
På den anden fløj samles stemmerne især
om Venstre og Dansk Folkeparti. De radikale får med seks procent lidt mere
end blandt vælgerne som helhed, men sympatien for Marianne Jelved & Co. er
langt større hos de lidt ældre unge på 27-30 år.
Gallup-undersøgelsen viser et lignende mønster ved 2001-valget. Tendensen
blandt de helt unge kan således ikke forklares med VK-regeringens politik eller
andre aktuelle forhold. Den bunder i langt mere grundlæggende værdier og
holdninger hos de unge.
Elevråd og
protester
Også på anden vis er de mere aktive end generationen før. Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) organiserer elevrådene landet over, men
tilslutningen til organisationen er ofte et politisk stridspunkt på det enkelte
gymnasium. For ti år siden var under en snes elevråd med i DGS, men efter solid
fremgang er medlemstallet nu oppe på 98.
DGS-formand Rasmus Meyer-Frederiksen peger på, at organisationens landsmøde
sidste år samlede halvtreds procent flere end året før, og at efterårets
aktionsdag mod besparelser på uddannelserne var den bredeste elevprotest i mange
år:
»Personligt ser jeg ikke kun forklaringen i nedskæringerne på uddannelserne,
men også i en ny politisk bevidsthed blandt unge. Det er afgørende, hvornår man
danner sine politiske holdninger, og nutidens unge har helt andre erfaringer end
den generation, der var 15-18 år ved Berlin-Murens fald i 1989,« siger Rasmus
Meyer-Frederiksen.
»Murens fald skabte en konsensus om, at markedsøkonomien, kapitalismen og USA
var det eneste rigtige, og det præger generationen før os. De unge i dag tør
igen udfordre det etablerede. Mange er indignerede over uretfærdighederne i
verden og en globalisering, der forstærker ulighederne. Vi har kun set toppen af
isbjerget. De unge i dag er klart mere venstreorienterede end unge for få år
siden,« vurderer gymnasieelevernes formand.
Også eleverne på de tekniske skoler var med i sidste års brede protester imod
besparelser på uddannelserne.
»Der er større interesse for at deltage i arbejdet. De unge i dag læner sig
ikke så meget tilbage, men stiller i højere grad kritiske spørgsmål til deres
uddannelse. De forlanger kvalitet og ordentlige lærere,« siger Matias Bredde
Jensen, der i tre år var formand for Erhvervsskolernes Elev Organisation (EEO),
som samler elevrådene på de tekniske skoler.
Fremgang for DSU og SFU
Udviklingen i de politiske ungdomsorganisationer peger samme vej. Mens
Venstres og Konservativ Ungdom står langt svagere end for 8-10 år siden, melder
flere sig under fanerne hos de unge socialdemokrater og folkesocialister.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har fået næsten tusind nye medlemmer
i det seneste år. Mens den typiske DSU’er tidligere var en belæst gymnasieelev
på 16-17 år, er der i dag stor tilgang af unge på tekniske skoler:
»Nedskæringerne på skolerne har gjort VK-regeringen upopulære, og vi har
været massivt tilstede blandt de faglige unge. Vi har kørt kampagner om konkrete
emner som manglen på praktikpladser og prisstigninger på kollektiv trafik. Mange
på de tekniske skoler stemte på Venstre og Dansk Folkeparti på grund af
udlændingepolitikken, men regeringens politik på andre områder giver dem stof
til eftertanke,« siger DSU-formand Kristian Madsen.
Også SF’s Ungdom har fremgang. Mens de unge folkesocialister skrumpede i
1990’erne, har der været medvind siden 2001-valget:
»Tidligere var vores nye medlemmer typisk gymnasieelever, men i dag er de
mere blandede – der er både skoleelever, faglige og studerende. De er især
optaget af de globale uretfærdigheder, at ulandene får fair vilkår over for
ilandene, og at flygtninge herhjemme behandles ordentligt,« siger SFU-formand
Jane Sørensen.
Inspiration fra far og
mor
Johannes Andersen advarer imod at se de nye tendenser som en gentagelse af
1970’ernes politiske aktivisme. Dagens unge er en »overskuds-generation«, der
bruger deres kræfter på alt fra musikgrupper og popstars-konkurrencer i TV til
aktioner for bedre undervisning:
»1970’ernes unge var en af de mest politiske generationer i historien og
meget orienteret mod det politiske rum. For 1980’ernes unge var det afgørende
det økonomiske rum – at klare sig godt, gøre karriere og tjene penge. Den nye
generation er især optaget af det sociale rum – at være sammen, få gode
oplevelser og have gode sociale relationer. Det politiske er en del af det
sociale og langt fra det afgørende for de unge,« påpeger Johannes Andersen.
Derimod føres arven fra 1968 videre på anden vis. De 18-20-årige er nemlig
børn af »den røde generation«, der voksede til i årene efter 1968 og var unge i
de politisk aktive 1970’ere:
»Forældrene har præget de unge med grundlæggende værdier som tolerance og
lige muligheder, og far og mor er ofte partnere i politiske diskussioner. Vi ved
fra andre undersøgelser, at hjemmets holdning stadig har betydning for de unges
valg. Socialdemokraterne og venstrefløjen får næsten to tredjedele af stemmerne
blandt de unge, der er vokset op i et socialdemokratisk eller venstreorienteret
hjem,« påpeger Johannes Andersen.
Røde piger
og blå drenge
Gallup-undersøgelsen viser ikke kun stor forskel på de helt unge og de lidt
ældre unge, men også på drenge og piger. Blandt pigerne er
centrum-venstre-partierne ikke kun i flertal hos de 18-20-årige, men også i de
øvrige aldersgrupper op til 27 år. Derimod er der hos drengene borgerligt
flertal i alle aldersgrupper, men mindst blandt de helt unge. Som det ses i
grafikken, er det fælles for begge køn, at de yngste er mere venstreorienterede
end de lidt ældre unge.
Kønsforskellen gik også som en rød tråd gennem den
store holdnings-undersøgelse af de 18-30-årige, som for nylig blev bragt i
Ugebrevet A4. Den viste, at omkring 20 procent af de unge er meget
lighedsorienterede og efterlyser større omfordeling af goderne – hér er mange
piger. Andre 30 procent er individualistiske og kritiske over for
velfærdsstaten, og hér er flest drenge. Den brede gruppe i begge køn tilhører
dog midtergruppen på omkring 40 procent, som støtter fællesskab og velfærd, bare
det ikke drives for vidt.
SF’s gruppeformand Aage Frandsen er gymnasielærer, og indtil i sommer
forenede han arbejdet i Folketinget med undervisningen på Århus Akademi. Også
han oplever dagens unge som klart mere venstreorienterede end for 8-10 år siden.
En af forklaringerne kan være, at de helt unge kun var små børn under 1980’ernes
krise og massearbejdsløshed. De er vokset til i de gode tider sidst i
1990’erne:
»På mange måder minder de seneste år om 1960’erne – højkonjunktur, lav
arbejdsløshed, stor vækst i forbruget. I mange år var det den gængse opfattelse,
at hvis folk blev forarmede, så blev de også venstreorienterede. I virkeligheden
er det snarere omvendt: At venstreorienteringen trives bedst, når mennesker har
overskud og tør være kritiske,« siger han.