En ny, aktiv og »mildt venstreorienteret« generation er på vej blandt de helt unge. De 18-20-årige er markant anderledes end de 25-30-årige, og opbruddet sætter sig spor i både stemmeafgivning, fagligt engagement og politisk organisering:

• Gallup har for Ugebrevet A4 foretaget den hidtil største kortlægning af de unges partivalg. Mens den borgerlige dominans er massiv blandt vælgerne som helhed og hos de unge over 24 år, er der blandt de 18-20-årige et knebent flertal for centrum-venstre-partierne.
• Elevorganisationer på gymnasier og tekniske skoler oplever øget engagement og de bredeste aktioner blandt uddannelsessøgende i mange år. For ti år siden var under en snes elevråd med i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning – nu er medlemstallet 98.
• Mens de borgerlige ungdomsorganisationer går tilbage, er der fremgang for unge socialdemokrater og folkesocialister.

»Tallene i den store Gallup-undersøgelse er utrolig tydelige: Jo yngre – desto mere venstreorienterede. Vi er vidner til en ny og mildt venstreorienteret generation blandt de helt unge. De ligner mere deres forældre, der var unge i årtiet efter 1968, end den borgerlige generation af unge på omkring 30,« siger lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, der forsker i generationer og politik.

Tendensen fremgår af en stor Gallup-undersøgelse, som bygger på knap 54.000 interviews og dermed tegner et langt mere detaljeret billede end normale vælgeranalyser. Tallene skal ses i lyset af den stærke borgerlige overvægt, som i disse år præger dansk politik.

Blandt de 27-30-årige stemmer hele 55 procent således på Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, og Fogh-regeringen med støttepartier har en overvældende overvægt på 16 procent. Derimod får V, K og O »kun« 47 procent blandt de 18-20-årige – her er kneben overvægt til socialdemokrater, radikale og venstrefløjen. De helt unge og »den røde generation« på 45-55 er de eneste aldersgrupper, hvor der er flertal for et regeringsskifte. I alle de øvrige generationer er der flertal for partierne til højre for midten.

Forskerne er i de seneste år blevet stadig mere opmærksomme på den politiske »generationseffekt«. De 45-55-årige dannede deres mening i de aktivistiske 1970’ere og er stadig en »rød« generation, hvor mange stemmer på centrum-venstre-partierne. Derimod trækkes dansk politik markant til højre af de 25-35-årige, hvis værdier og holdninger blev grundlagt i Schlüter-årene i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.

Meget tyder på, at de yngste vælgere udgør en tredje generation med deres egne holdninger og politiske identitet. Og Johannes Andersen bruger omhyggeligt udtrykket mildt venstreorienteret:
»Kun få af nutidens unge er tilhængere af en klassisk socialdemokratisk lighedspolitik med massiv omfordeling af goderne. Men den nye generation er utrolig opmærksom på, at alle har lige muligheder for at dyrke deres forskellighed. Og flertallet vil gerne kombinere personlig selvrealisering og valgmuligheder med den tryghed, der ligger i velfærdsstaten.«

Gallup-undersøgelsen viser, at Socialdemokraterne med over 30 procent af stemmerne står ret godt blandt de helt unge. Det er bemærkelsesværdigt, fordi partiet historisk har stået svagt i ungdommen – og de unge i øvrigt plejer at følge de politiske vinde og stemme med vinderne. Også SF står med over 10 procent stærkt blandt de 18-20-årige.

Den nye generation er især optaget af det sociale rum – at være sammen, få gode oplevelser og have gode sociale relationer. Det politiske er en del af det sociale og langt fra det afgørende for de unge. JOHANNES ANDERSEN, lektor ved Aalborg Universitet

På den anden fløj samles stemmerne især om Venstre og Dansk Folkeparti.  De radikale får med seks procent lidt mere end blandt vælgerne som helhed, men sympatien for Marianne Jelved & Co. er langt større hos de lidt ældre unge på 27-30 år.

Gallup-undersøgelsen viser et lignende mønster ved 2001-valget. Tendensen blandt de helt unge kan således ikke forklares med VK-regeringens politik eller andre aktuelle forhold. Den bunder i langt mere grundlæggende værdier og holdninger hos de unge.

Også på anden vis er de mere aktive end generationen før. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) organiserer elevrådene landet over, men tilslutningen til organisationen er ofte et politisk stridspunkt på det enkelte gymnasium. For ti år siden var under en snes elevråd med i DGS, men efter solid fremgang er medlemstallet nu oppe på 98.

DGS-formand Rasmus Meyer-Frederiksen peger på, at organisationens landsmøde sidste år samlede halvtreds procent flere end året før, og at efterårets aktionsdag mod besparelser på uddannelserne var den bredeste elevprotest i mange år:

»Personligt ser jeg ikke kun forklaringen i nedskæringerne på uddannelserne, men også i en ny politisk bevidsthed blandt unge. Det er afgørende, hvornår man danner sine politiske holdninger, og nutidens unge har helt andre erfaringer end den generation, der var 15-18 år ved Berlin-Murens fald i 1989,« siger Rasmus Meyer-Frederiksen.

»Murens fald skabte en konsensus om, at markedsøkonomien, kapitalismen og USA var det eneste rigtige, og det præger generationen før os. De unge i dag tør igen udfordre det etablerede. Mange er indignerede over uretfærdighederne i verden og en globalisering, der forstærker ulighederne. Vi har kun set toppen af isbjerget. De unge i dag er klart mere venstreorienterede end unge for få år siden,« vurderer gymnasieelevernes formand.

Også eleverne på de tekniske skoler var med i sidste års brede protester imod besparelser på uddannelserne.

»Der er større interesse for at deltage i arbejdet. De unge i dag læner sig ikke så meget tilbage, men stiller i højere grad kritiske spørgsmål til deres uddannelse. De forlanger kvalitet og ordentlige lærere,« siger Matias Bredde Jensen, der i tre år var formand for Erhvervsskolernes Elev Organisation (EEO), som samler elevrådene på de tekniske skoler.

Udviklingen i de politiske ungdomsorganisationer peger samme vej. Mens Venstres og Konservativ Ungdom står langt svagere end for 8-10 år siden, melder flere sig under fanerne hos de unge socialdemokrater og folkesocialister.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) har fået næsten tusind nye medlemmer i det seneste år. Mens den typiske DSU’er tidligere var en belæst gymnasieelev på 16-17 år, er der i dag stor tilgang af unge på tekniske skoler:

»Nedskæringerne på skolerne har gjort VK-regeringen upopulære, og vi har været massivt tilstede blandt de faglige unge. Vi har kørt kampagner om konkrete emner som manglen på praktikpladser og prisstigninger på kollektiv trafik. Mange på de tekniske skoler stemte på Venstre og Dansk Folkeparti på grund af udlændingepolitikken, men regeringens politik på andre områder giver dem stof til eftertanke,« siger DSU-formand Kristian Madsen.

Også SF’s Ungdom har fremgang. Mens de unge folkesocialister skrumpede i 1990’erne, har der været medvind siden 2001-valget:

»Tidligere var vores nye medlemmer typisk gymnasieelever, men i dag er de mere blandede – der er både skoleelever, faglige og studerende. De er især optaget af de globale uretfærdigheder, at ulandene får fair vilkår over for ilandene, og at flygtninge herhjemme behandles ordentligt,« siger SFU-formand Jane Sørensen.

Johannes Andersen advarer imod at se de nye tendenser som en gentagelse af 1970’ernes politiske aktivisme. Dagens unge er en »overskuds-generation«, der bruger deres kræfter på alt fra musikgrupper og popstars-konkurrencer i TV til aktioner for bedre undervisning:

»1970’ernes unge var en af de mest politiske generationer i historien og meget orienteret mod det politiske rum. For 1980’ernes unge var det afgørende det økonomiske rum – at klare sig godt, gøre karriere og tjene penge. Den nye generation er især optaget af det sociale rum – at være sammen, få gode oplevelser og have gode sociale relationer. Det politiske er en del af det sociale og langt fra det afgørende for de unge,« påpeger Johannes Andersen.

Derimod føres arven fra 1968 videre på anden vis. De 18-20-årige er nemlig børn af »den røde generation«, der voksede til i årene efter 1968 og var unge i de politisk aktive 1970’ere:

»Forældrene har præget de unge med grundlæggende værdier som tolerance og lige muligheder, og far og mor er ofte partnere i politiske diskussioner. Vi ved fra andre undersøgelser, at hjemmets holdning stadig har betydning for de unges valg. Socialdemokraterne og venstrefløjen får næsten to tredjedele af stemmerne blandt de unge, der er vokset op i et socialdemokratisk eller venstreorienteret hjem,« påpeger Johannes Andersen.

Gallup-undersøgelsen viser ikke kun stor forskel på de helt unge og de lidt ældre unge, men også på drenge og piger. Blandt pigerne er centrum-venstre-partierne ikke kun i flertal hos de 18-20-årige, men også i de øvrige aldersgrupper op til 27 år. Derimod er der hos drengene borgerligt flertal i alle aldersgrupper, men mindst blandt de helt unge. Som det ses i grafikken, er det fælles for begge køn, at de yngste er mere venstreorienterede end de lidt ældre unge.
Kønsforskellen gik også som en rød tråd gennem den store holdnings-undersøgelse af de 18-30-årige, som for nylig blev bragt i Ugebrevet A4. Den viste, at omkring 20 procent af de unge er meget lighedsorienterede og efterlyser større omfordeling af goderne – hér er mange piger. Andre 30 procent er individualistiske og kritiske over for velfærdsstaten, og hér er flest drenge. Den brede gruppe i begge køn tilhører dog midtergruppen på omkring 40 procent, som støtter fællesskab og velfærd, bare det ikke drives for vidt.

SF’s gruppeformand Aage Frandsen er gymnasielærer, og indtil i sommer forenede han arbejdet i Folketinget med undervisningen på Århus Akademi. Også han oplever dagens unge som klart mere venstreorienterede end for 8-10 år siden. En af forklaringerne kan være, at de helt unge kun var små børn under 1980’ernes krise og massearbejdsløshed. De er vokset til i de gode tider sidst i 1990’erne:

»På mange måder minder de seneste år om 1960’erne – højkonjunktur, lav arbejdsløshed, stor vækst i forbruget. I mange år var det den gængse opfattelse, at hvis folk blev forarmede, så blev de også venstreorienterede. I virkeligheden er det snarere omvendt: At venstreorienteringen trives bedst, når mennesker har overskud og tør være kritiske,« siger han.