2.000 kroner er en formue for de fattigste

Af

Mens Lars Løkke Rasmussen kom til at sige, at 2.000 kroner kun rækker til et par sko, viser ny analyse, at beløbet ville forøge en enlig kontanthjælpsmodtagers månedlige rådighedsbeløb med op til 36 procent. Ifølge eksperter er det tilstrækkeligt til, at mennesker på kanten af arbejdsmarkedet ville tage et job.

Foto: Foto: Colourbox

LØKKESKO »2.000 kroner…!? Det kommer an på, hvem man er…«

Morskaben var stor, da Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste uge stod i Folketinget og talte om sko til 2.000 kroner.

Men mens Løkke var i tvivl om, hvorvidt 2.000 kroner ’til sig selv’, som det hed, får mennesker til at gå fra ledighed til job, viser en analyse, at beløbet ville forøge en kontanthjælpsmodtagers månedlige rådighedsbeløb med 36 procent. Efter skat, husleje og eventuelle udgifter til daginstitutioner.

Med andre ord ville en enlig kontanthjælpsmodtager ikke have 5.598 kroner til at betale mad, forsikringer, transport, telefon, internet og andre udgifter, men derimod 7.598 kroner.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har foretaget beregningerne ved at benytte Økonomi- og Indenrigsministeriets ’familietypemodel’. Undersøgelsen viser også, at de 2.000 kroner ville give en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn i børnehave og SFO en indtægtsfremgang på 14 procent.

To af landets førende forskere i fattigdom og lavindkomstgrupper kritiserer, at en toppolitiker ved så lidt om, hvad mennesker på bunden har at rutte med.

»2.000 kroner betyder ikke noget i den øverste ende af indkomstskalaen. Det har Løkke jo fuldstændig ret i. Men det betyder rigtig rigtig meget i den anden ende, når man er på kanten af samfundet,« vurderer lektor Morten Ejrnæs, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

»Med de ekstra penge får børnene pludselig mulighed for at deltage i aktiviteter på samme måde som deres jævnaldrende. Det vil sige klubaktiviteter, udflugter og biografbesøg med kammerater, som der i et vist omfang pludselig vil være råd til,« siger Morten Ejrnæs.

Årsløn: 1,5 mio. kroner

Lars Løkke Rasmussen beklagede i weekenden i et brev til Venstres bagland, at han gjorde sig lystig over prisen på sko. Samtidig oplyste han, at han selv tjener 1.458.214 kroner om året.

Professor Jørgen Elm Larsen fra Københavns Universitet kalder Løkkes udsagn en ’hån’ mod lavindkomstgrupper.

»Lars Løkke sammenligner med sin egen omgangskreds, og der er 2.000 kroner jo småpenge. For dem, der ligger i bunden af samfundet, er det en hån. Man har ikke forstået, hvad sådan et beløb om måneden vil gøre for deres tilværelse,« siger Jørgen Elm Larsen, der fortsætter:

»2.000 kroner ekstra ville give nogle mennesker mulighed for at købe noget sundere mad. Grønt og frugt for eksempel, som er noget af det, der tit spares på. Fritidsinteresser er også tit på dagsordenen i børnefamilier,« siger Jørgen Elm Larsen.

Kraftig lønstigning

Direktør i AE Lars Andersen er også ude efter Lars Løkke Rasmussens fornemmelse for penge.

»Vi taler om en indkomststigning på mellem 12 og 36 procent afhængig af, hvilken familietype vi taler om. Man kan sammenligne det med, at lønnen på det generelle arbejdsmarked for øjeblikket stiger med et par procent om året. Så det er da noget, som flytter noget,« siger Lars Andersen.

I brevet til Venstres bagland skriver Lars Løkke Rasmussen, at 2.000 kroner er meget værd.

Men Løkke skriver også, at ’for mange mennesker er 2.000 kroner om måneden ikke meget for at stå tidligt op, smøre madpakker, sidde i kø og arbejde hele dagen – frem for at lade være.’

Fattigdom eksisterer jo

Morten Ejrnæs peger på, at den slags udsagn tyder på, at Løkke ikke aner, hvad det vil sige at være økonomisk udfordret i Danmark. Og at Løkke måske har glemt, at der findes fattigdom.

»Det er kritisabelt, at nogle beslutningstagere indimellem sidder med så skæv en opfattelse af, hvordan folk lever på bunden,« siger Morten Ejrnæs, der fortsætter:

»Fattige vil gerne have arbejde, og de har i allerhøjeste grad brug for 2.000 kroner mere. Men jeg tror også, at rigtig mange mennesker i Danmark er i så uproblematisk en økonomisk situation, at man ikke registrerer, hvad ting koster. Derfor bliver man overrasket, når man møder mennesker, der er nødt til at overveje, hvornår der er råd til sunde madvarer eller en søndag i skoven,« siger Morten Ejrnæs:

»At der er mennesker, der må lave den form for overvejelser og bekymringer, er uvant for mange af os.«

2.000 er en oplagt gulerod

I august offentliggjorde Økonomi- og Indenrigsministeriet en analyse, der viste, at hver femte enlige forsørger får under 40 kroner ind på kontoen, hvis lønnen stiger med 100 kroner. Det skyldes blandt andet, at mange enlige både får aftrappet boligstøtte og tilskud til daginstitution, hvis lønnen stiger. Tilbage er derfor spørgsmålet, som Lars Løkke Rasmussen forsøgte at besvare i Folketingssalen i forrige uge:

Får en ekstra månedlig gevinst på 2.000 kroner til sig selv et menneske til at gå fra ledighed til job?

»Det kommer an på forudsætningerne for at tage et job. Hvis man har helbredet og kvalifikationerne, er 2.000 kroner om måneden et oplagt incitament,« vurderer Jørgen Elm Larsen.

Lars Andersen, AE, mener, hele spørgsmålet om, hvorvidt nogle vil tage et arbejde for 2.000 kroner er absurd og uden for timing i en tid, hvor Danmark har mistet 150.000 til 170.000 arbejdspladser.

»Det er en form for mistænkeliggørelse af folk, hvor det grundlæggende problem er, at beskæftigelsen er for lav,« vurderer Lars Andersen, der fortsætter:

»Det interessante er, at Løkke taler om ikke at gide stå op og smøre madpakker og gå på arbejde. Men der er masser af mennesker i dag, som har en mindre gevinst end 2.000 kroner ved at arbejde – og som stadig tager på arbejde.«

»Det er som om, Løkke siger, det er folks egen skyld, at de er arbejdsløse,« vurderer Lars Andersen.

Udfordret på helbredet

Jørgen Elm Larsen peger på forskning, der viser, at mennesker på de allerlaveste ydelser ofte slås med alvorlige helbredsproblemer.

»Det er tit den største barriere for at komme i arbejde. Det er ikke altid bare et spørgsmål om vilje. Men for de fleste, der har de her indkomster, vil 2.000 kroner dog være et kraftigt incitament, hvis du næsten opnår en fordobling af rådighedsbeløbet,« vurderer han.

Morten Ejrnæs er heller ikke i tvivl om, at et ekstra rådighedsbeløb på 2.000 kroner er et væsentligt incitament til at tage et job.

»Der er en gruppe af mennesker, arbejdsløse, for hvem incitament betyder rigtigt meget, fordi de har tilstrækkelige ressourcer til at reagere på incitamentet,« siger han.

»Men for en stor del af de arbejdsløse kommer en diskussion om 2.000 kroner til at virke virkelighedsfjern. Fordi de ikke kan gøre en ekstra indsats. De kommer endnu engang til at sidde tilbage med den påstand, at de ’er så dovne, at de ikke engang vil reagere på 2.000 kroner’. Langt hovedparten af de fattige er sat i sådan en situation, at de ikke kan reagere,« siger Morten Ejrnæs og peger på flere barrierer for især svage ledige.

Dels skal arbejdsløse kæmpe med flere – og mere – arbejdsmarkedsparate ledige lige nu på grund af krisen. Dels bliver et menneske dårligere stillet af at leve et liv med afsavn, oplyser han.

Job er væk

SF’s politiske ordfører Jonas Dahl mener generelt, at folk i Danmark gerne vil arbejde. Problemet er manglen på arbejdspladser.

»Jeg er ikke i tvivl om, at folk vil tage et arbejde, hvis de får 2.000 kroner ud af det. Det er en markant stigning i den enkeltes rådighedsbeløb. Det her er udtryk for en arrogance, som Lars Løkke udviser overfor den almindelige dansker. 2.000 kroner er åbenbart ikke særlig meget for Lars Løkke, men det er mange penge for almindelige mennesker,« vurderer Jonas Dahl.

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen vil kun svare skriftligt på Ugebrevet A4’s spørgsmål i forbindelse med denne artikel. Hans Andersen har fået følgende spørgsmål:

  • Er en stigning i rådighedsbeløb på 36 procent nok til, at nogle vil tage et arbejde?
  • Hvor meget vurderer du som tommelfingerregel, der skal til, før en kontanthjælpsmodtager vil tage et job?

Hans Andersen besvarer dog ikke spørgsmålene i den mail, han sender tilbage.

Skal kunne betale sig

I stedet peger han på, at AE-analysen kun forholder sig til, hvad der sker, hvis der kommer ’2.000 kroner dumpende ned fra himlen til en kontanthjælpsmodtager,’ som han skriver.

Hans Andersen mener ikke, at analysen forholder sig til, at det for mange danskere – i Venstres øjne – ikke kan betale sig at arbejde i dag. 

»Regeringens egne beregninger viser, at 330.000 danskere har et svagt økonomisk incitament til at arbejde. Det er ikke rimeligt. Det er det, vi forholder os til,« skriver Hans Andersen.

En kontanthjælpsmodtager i et parforhold skal ifølge Hans Andersen finde et job til 35.000 kroner for overhovedet at få en gevinst på 1.000 kroner om måneden.

»Det er næppe de fleste, der som det første kan finde et job til mere end 35.000 kroner om måneden,« fortsætter Hans Andersen. 

Netop derfor har Venstre, påpeger han, foreslået en jobreform med et såkaldt ’moderne’ kontanthjælpsloft, der skal lægge et loft over de samlede ydelser, man kan modtage som kontanthjælpsmodtager. Samtidig slår han fast, at der skal gives skattelettelser til de laveste indkomster.

»Det skal kunne betale sig at stå op, smøre madpakker, køre på arbejde og yde en indsats,« slutter Hans Andersen.