HUNDETEGN

150.000 håndværkere skal have ID-kort

Af | @IHoumark

Kun bygningsarbejdere med sikkerhedskurser og ID-kort skal have adgang til danske byggepladser. Det er et flertal i Folketinget enige om. ID-Kortet skal modarbejde social dumping og dårlig sikkerhed. ID-kort ville have lettet opfølgningen på en dødsulykke i sidste uge.

Opfølgningen på en dødsulykke i Fredericia i sidste uge blev
forsinket fordi myndighederne ikke anede, hvem den afdøde var. Nu vil et
flertal i Folketinget have indført ID-kort på byggepladser. 

Opfølgningen på en dødsulykke i Fredericia i sidste uge blev forsinket fordi myndighederne ikke anede, hvem den afdøde var. Nu vil et flertal i Folketinget have indført ID-kort på byggepladser. 

Foto: Per Andreasen, Jyske Medier

Murere, tømrere, elektrikere og alle de andre omkring 150.000 ansatte inden for byggeriet skal snarest have et ID-kort for at få adgang til danske byggepladser. Og mere end det: For at få ID-kortet skal håndværkerne have mindst én dags uddannelse i sikkerhed på byggepladser.

Det lægger Enhedslisten op til i et beslutningsforslag, som fremsættes i Folketinget i dag. Og partiet har opbakning til tankerne om et ID-kort fra regeringen og SF.

Det betyder, at der er flertal i Folketinget for et ID-kort. Om det så bliver et kort i præcis den form, som Enhedslisten lægger op til, vil den kommende tid vise.

Ifølge beslutningsforslaget fra Enhedslisten skal alle på byggepladser - såvel danskere som udlændinge - fra og med 2015 være udstyret med det, som partiet kalder et ’håndværkerkort’. Kortet skal indeholde oplysninger om blandt andet personens navn, alder, arbejdsgiver, registrering hos SKAT, forsikring og sidst men ikke mindst uddannelse.

Det oplyser Enhedslistens ordfører for indsatsen mod social dumping, Finn Sørensen.

»Vi skal have indført håndværkerkortet for at få løftet niveauet for sikkerheden på byggepladserne og gøre det nemmere for myndigheder som SKAT og Arbejdstilsynet at kontrollere, hvad der foregår,« siger Finn Sørensen.

Hvis alle bygningsarbejdere får et ID-kort, vil det være nemmere for myndighederne at finde ud af, om udenlandske håndværkere overtræder reglerne. Det mener Ane Halsboe-Jørgensen, som er Socialdemokraternes ordfører for indsatsen mod social dumping.

»Det er meget vigtigt, at vi styrker kampen mod social dumping. Og et ID-kort vil være et relevant redskab i den kamp,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hvis man indfører obligatoriske ID-kort, vil Arbejdstilsynet og SKAT ved aktioner på byggepladser straks få et hint om det, hvis der er noget galt. Alle uden ID-kort vil automatisk være i søgelyset for at være på kant med loven.

Radikale og SF vil også gerne have et ID-kort, oplyser de to partiers arbejdsmarkedsordførere.

Polsk familie i klemme

En nylig dødsulykke illustrerer, hvordan et obligatorisk ID-kort ville kunne gøre en forskel.

Torsdag i forrige uge var den 46-årige polak Dariusz Lesnianski med til at rive et tidligere indkøbscenter ned i Fredericia. På et tidspunkt holder han en pause sammen med en kollega. Og her sker ulykken så: en tung betonplade falder direkte ned på Darek – som han blev kaldt blandt kammerater.

Darek dør, og nu er efterspillet om ansvar og erstatning i gang.

Fagforbundet 3F vil gerne hjælpe den efterladte familie. Og hvis Darek havde været udstyret med et ID-kort, ville det have været en stor fordel for fagbevægelsen og myndighederne.

Det fortæller Jan Holm Nielsen, som er gruppeformand for Bygge & Levnedsmiddel hos 3F i Fredericia.

»Det ville have været en stor hjælp for både os og Arbejdstilsynet, hvis afdøde havde haft et ID-kort på sig. Arbejdstilsynet ville straks have kunnet få en række oplysninger om ham til efterforskning og opfølgning,« fortæller Jan Holm Nielsen og fortsætter:

»Og i 3F ville vi med et ID-kort kunne få at vide, præcis hvem hans arbejdsgiver er og dermed finde ud af, om han arbejdede under overenskomst. I givet fald ville han have en pensionsordning, der giver efterladte en erstatning.«

Byggepladser er et af de farligste steder at arbejde Gunde Odgaard, leder af BAT-kartellet

3F er nu i gang med lidt af et detektivarbejde for at finde ud af, hvordan afdøde var forsikret. Entreprenøren på nedrivningsarbejdet var firmaet P. Olesen og Sønner. Men det firma havde hyret et andet firma, JLD, til at stå for noget af nedrivningsarbejdet. Og det var hos JLD, Darek var ansat.

»Vi har kontaktet JLD for at finde ud af, i hvilket et af JLD’s fire firmaer afdøde arbejdede i. Men det har JLD ikke ønsket at fortælle os,« fortæller Jan Holm Nielsen fra 3F.

Overfor Ugebrevet A4 oplyser daglig leder Jakob Nielsen fra JLD, at afdøde var ansat i ’JLD Multi’, som har overenskomst.

I sagen med Darek ville et ID-kort ikke kun have hjulpet i jagten på erstatning til efterladte. Politiet i Fredericia oplyser også, at politiet med et ID-kort hurtigere kunnet have identificeret afdøde og kontakte pårørende.

Alt for mange ulykker

Ideen om et ID-kort er langt fra ny. Fagbevægelsen har i årevis arbejdet på at få det indført, og den oprindelige tanke var mest af alt at fremme sikkerheden på byggepladserne. Tanken er, at man for at få et ’sikkerhedskort’ skal have basal viden om, hvordan man færdes på en byggeplads, og hvad man skal gøre for at forebygge ulykker.

Byggebranchen har nemlig en uhyggelig dårlig statistik for alvorlige ulykker. Blandt andet viser officielle tal følgende:

  • Bygge- og anlægsbranchen står for 13 procent af alle alvorlige arbejdsulykker og cirka 20 procent af alle dødsulykker, selvom kun 6 procent af alle beskæftigede er ansat i branchen.
  • Hvert år dør cirka syv til ti ansatte i branchen på grund af en arbejdsulykke.

Derfor har fagbevægelsen i årevis efterlyst et obligatorisk ’sikkerhedskort’ i byggebranchen.

»Byggepladser er et af de farligste steder at arbejde. Derfor er det helt rimeligt at stille krav om, at alle skal have et minimum af arbejdsmiljø-uddannelse for at få lov til at komme inden for hegnet,« siger Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i BAT-kartellet (Bygge- Anlægs- og Trækartellet).

Han oplyser, at Irland i årevis har haft et obligatoriske sikkerhedskort, som ’både fagbevægelse og arbejdsgivere er glade for.’

Kursus kun for begyndere

Af beslutningsforslaget fra Enhedslisten fremgår, at man for at få et ID-kort til byggepladser skal have et kursus i sikkerhed af én dags varighed. Kurset vil være møntet på dem, der er nye på byggepladser, og dem der efter nogle års fravær fra byggeriet kommer tilbage i branchen igen.

Vi ønsker ikke at lægge ekstra byrder på virksomheder Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører for Venstre

Dog vil der være den vigtige undtagelse, at langt de fleste rent faktisk ikke skal tage endags-kurset, fordi de får merit for den sikkerhedsuddannelse, de som faglærte allerede har været igennem. Det gælder både danske og udenlandske håndværkere.

Ifølge beregninger foretaget af BAT-Kartellet vil det årligt være omkring 12.000 bygningsarbejdere, der skal på et endags-sikkerhedskursus.

Venstre: Ikke vores kop te

Mens man i rød blok er tilhængere af et ID-kort, er Venstre imod. Det oplyser partiets arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen.

»Vi ønsker ikke at lægge ekstra byrder på virksomheder. Hverken i form af ekstra omkostninger eller øget administrativt bøvl, der kan svække virksomhedernes konkurrenceevne, så jeg er alvorlig bekymret for, om et ID-kort vil komme til at ligge virksomhederne til last,« skriver Hans Andersen til A4.

Han understreger samtidig, at Venstre ’er optaget af kampen mod social dumping og har sammen med regeringen bevilget 74 millioner kroner på finansloven til en styrket myndighedsindsats og samarbejdet med andre lande.’

Blandt arbejdsgiverne i Dansk Byggeri møder forslaget om et ID-kort også modstand. Håndværksmestrene har ikke brug for flere udgifter og mere bøvl med administration, siger Peter Stenholm. Han er direktør for arbejdsgiver-sekretariatet og juridisk afdeling i Dansk Byggeri.

»Et ID-kort vil give håndværksmestrene øgede udgifter og mere administrativt bøvl. Jeg har svært ved at se for mig, at det vil være en god idé,« siger Peter Stenholm.

BAT-kartellet har regnet på, hvad det vil koste arbejdsgiverne, hvis de skal betale for driften af et ID-kort. Kartellet skønner, at den årlige udgift efter etablering for hele byggebranchen kun bliver omkring to millioner kroner.

I BAT-kartellets beregninger skal staten bære langt den største del af udgifterne. Nemlig udgiften til endags-kurserne i sikkerhed. Her skønner kartellet den årlige udgift til omkring 16 millioner kroner.

Politisk spil i gang

Ane Halsboe-Jørgensen (S) er som nævnt positivt stemt over for et ID-kort. Men hun tror ikke, at kortet bliver præcis, som Enhedslisten drømmer om.

»Det er svært nok at være lille håndværksmester i dag, så vi skal finde en model, som ikke er for bøvlet og koster for meget for mestrene. Som Enhedslistens forslag ligger nu, er vi ikke i mål med at finde den rigtige model,« siger Ane Halsboe Jørgensen.

På Christiansborg går der nu et politisk spil i gang om ID-kortet. Kortet har allerede været debatteret i forbindelse med regeringens forhandlinger med Enhedslisten om finansloven for 2014 - og senest under de igangværende forhandlinger om at indføre begrænsninger for EU-borgeres adgang til den danske børnecheck.

Radikale er med på at indføre et ID-kort før eller senere, oplyser partiets arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq.

»Vi er bestemt åbne over for at indføre et ID-kort, og vi har tilbudt det til Enhedslisten under forhandlingerne om børnechecken. Jeg finder det meget plausibelt, at det igen kommer til at indgå i et forhandlingsforløb nu eller senere,« siger Nadeem Farooq.

SF’s arbejdsmarkedsorfører, Eigil Andersen, ærgrer sig over, at ID-kortet ikke allerede er vedtaget.

»Det er en meget stor fejl af Enhedslisten, at partiet nu to gange har sagt nej til ID-kort på byggepladserne ved ikke at indgå i aftaler om hverken finansloven eller børnechecken,« siger Eigil Andersen, og fortsætter:

»Hvis Enhedslisten mener det seriøst med hensyn til ID-kortet, vil jeg opfordre dem kraftigt til at komme tilbage til forhandlingsbordet vedrørende børnechecken.«

Enhedslisten forsøger med fremsættelsen af sit beslutningsforslag i dag at bringe et ID-kort nærmere. Det oplyser Finn Sørensen.

»Når nu der er så stor velvilje i både regeringen og hos SF over for et ID-kort, så er der ingen grund til, at det skal hænge på forhandlingerne om børnechecken,« siger Finn Sørensen.