1.486 procent flere langtidsledige tømrere

Antallet af langtidsledige tømrere er vokset med ikke mindre end 1.486 procent, siden finanskrisen begyndte for to år siden. Langtidsledigheden er også vokset eksplosivt for andre håndværkere, viser ny analyse. Det er alarmerende, mener ekspert.

LANGTIDSPARKERET Før finanskrisen begyndte i 2008, hamrede og borede tømrerne løs på byggepladserne. Nu har mange af dem gået rundt uden værktøj i hænderne i halve og hele år. For to år siden var kun 95 tømrere og snedkere langtidsledige. I dag er tallet 1.507 – en vækst på ikke mindre end 1.486 procent.

Andre bygningshåndværkere som elektrikere, murere og malere har også oplevet en vækst på over 1.000 procent i langtidsledigheden i finanskrisens skygge. Det fremgår af en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for Ugebrevet A4. Den raketagtige vækst i antallet af håndværkere, som har gået ledige i mere end ni måneder, er alarmerende. Det mener direktøren for AE, Lars Andersen.

»De fleste håndværkere har prøvet at gå ledige i kortere perioder og er vant til at klare det. Men når ledigheden varer et år, så ruster kvalifikationerne, og troen på sig selv kan nemt dale. Det er trist for den enkelte, men også stærkt alarmerende for samfundet. Vi skal jo ikke ret mange år frem, før vi står og mangler faglærte håndværkere,« siger Lars Andersen og opfordrer til en øget indsats for, at langtidsledige håndværkere via eksempelvis efteruddannelse kan forblive i deres fag.

Mestrene mærker i allerhøjeste grad, at mange håndværkere har gået ledige alt for længe. Det fortæller konsulent Søren Meyer fra tømrersektionen i Dansk Byggeri.

»Når mestre kommer om morgenen klokken halv syv, så bliver de mødt af håndværkere, der med et CV i hånden spørger efter arbejde. Nogle af dem har kørt meget langt for at byde sig til. Mestre oplever også, at ledige ikke bare ringer én gang, men flere gange om ugen for at forhøre sig om job,« fortæller Søren Meyer.

I Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) er a-kasseleder Otto Nielsen meget bekymret for, hvad der sker med alle de nyuddannede tømrere og snedkere, der ikke får foden inden for hos en mester. 

»Jo længere tid der går, før man kommer i gang som svend, jo sværere får man ved at komme til at arbejde inden for sit fag. Der er risiko for, at vi mister en generation af håndværkere, fordi de aldrig kom til at bruge deres uddannelse,« siger Otto Nielsen, som frygter, at unge, ledige svende går over i helt andre brancher eller ender med at arbejde som ufaglærte.

Mange af de unge tømrere, som fik svendebrev i marts 2009 og september 2009 er ikke kommet i job endnu. De nyligst uddannede tømrere fra september i år har det heller ikke nemt. Ifølge fagforbundet 3F stod halvdelen af de nyuddannede i København uden arbejde efter bestået svendeprøve.

Udsigten til at langtidsledige bygningshåndværkere snart kan komme i gang, er ikke god, oplyser politisk-økonomisk konsulent Camilla Vak­gaard fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT).

»Der er ingen tegn på, at langtidsledigheden for håndværkere vil falde i 2011. Snarere tværtimod. Nogle af dem, der blev sendt hjem i vinteren 2009, er ikke kommet i arbejde endnu. Og jeg tør ikke spå om, hvordan det vil gå for dem, der i år er sendt hjem på grund af vinteren,« siger Camilla Vakgaard. 

Både fagbevægelsen og AE opfordrer langtidsledige håndværkere til at efteruddanne sig så meget som overhovedet muligt. A-kasseleder Otto Nielsen fra TIB undrer sig højtlydt over, at regeringen fra årsskiftet sparer på udgifterne til kurser for ledige på dagpenge.

»Det er fuldstændig vanvittigt, at man beskærer muligheden for at opkvalificere sig i ledighedsperioden. Uddannelse af ledige giver rigtig god mening, for så er de bedre rustet til at komme ud og bruge hænderne, når der er behov for det,« siger Otto Nielsen.

Direktør Lars Andersen fra AE har nogle forslag til at få flere ledige opkvalificeret:

»Det vil være sundt med langt mere jobrotation, hvor fastansatte får orlov til uddannelse mod, at langtidsledige passer deres arbejde imens. Eller at man gør det mere økonomisk fordelagtigt for kommunerne at give langtidsledige grønt lys til uddannelse,« siger Lars Andersen.

Win-win investeringer

Ifølge AE’s analyse har flere typer af håndværkere fået arbejdsløsheden at føle. Hvor der ved finanskrisens begyndelse næsten ingen langtidsledige elektrikere var at finde – kun 41 – så er der nu 574 elektrikere, som ikke har været i nærheden af byggestrøm i halve og hele år. Murere og malere har oplevet en tilsvarende stigning fra 55 langtidsledige for to år siden til nu 623 langtidsledige.

Ser man på alle arbejdsløse blandt byggeriets folk under BAT-kartellet, så var den i oktober på 7,4 procent, mens nettoledigheden på landsplan var 4,2 procent. A-kasseleder Otto Nielsen har et forslag til, hvordan man kan få ledigheden blandt håndværkere ned:

»I stedet for at bruge en masse millioner på dagpenge, var det bedre at bruge nogle af dem på offentlige renoveringer og byggerier. Det vil øge beskæftigelsen og spare på energiforbruget til gavn for klimaet. Bedre indeklima vil nok også glæde blandt andre mange skolebørn og lærere. Alt i alt er det ren win-win. Hvor svært kan det være,« spørger Otto Nielsen.

Seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri argumenterer også for, at nedslidte skoler, ældrecentre og forvaltningsbygninger moderniseres.

»Det offentlige bør sætte ind med energirenoveringer, og de kommende store hospitalsbyggerier bør gøres så energi-optimale som muligt. Godt nok kæmper regeringen for at nedbringe det offentliges underskud, men de her investeringer giver ikke alene arbejde, de kaster også meget af sig på længere sigt i form af sparet energi og mindre forurening,« siger Finn Bo Frandsen.

Han er glad for, at regeringen har åbnet op for, at kommunerne kan bruge flere penge på byggeri og renoveringer. Det er ifølge Lars Andersen fra AE godt, men ikke godt nok:

»Regeringen burde have sat mere gang i offentlige byggerier og renoveringer. Der er blevet bremset for hårdt op.«

’Regeringen lader stå til’

Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) skifter omkring 10.000 danskere job hver uge, og at cirka hver tredje, der bliver ledig, er i arbejde igen inden for tre måneder. Det er selvfølgelig fint med den store omsætning i job, men klappe i hænderne skal vi ikke, synes Lars Andersen fra AE.

Han hæfter sig ved, at to års finanskrise har firdoblet ledigheden blandt faglærte. Ifølge AE fra omkring 4.900 i september 2008 til 19.800 i september 2010. Ud over byggeriets folk har blandt andre mekanikere, bagere og maskinarbejderne oplevet meget længere arbejdsløshedskøer. Ser man på alle langtidsledige, er der sket en tredobling til i dag 54.600.

»En tredobling er en meget alvorlig sag. Alligevel forsøger regeringen at give indtryk af, at arbejdsløsheden ikke er det store problem. Det virker, som om den bare vil træde vande, indtil der sker generelle forbedringer i økonomien,« siger Lars Andersen.

I foråret indgik regeringen forlig om bekæmpelse af langtidsledighed. Knap en halv milliard kroner blev afsat over godt tre år til blandt andet uddannelse af langtidsledige og læseløft til ufaglærte uden basale kundskaber. Den pakke giver Lars Andersen ikke meget for:

»Hver især er elementerne i pakken sikkert udmærkede. Men pakken er mest af alt vinduespynt. Den halve milliard kroner over tre og et halvt år skal ses i forhold til, at regeringen nu gennemfører besparelser på aktivering på en halv milliard om året.«

Inger Støjberg forsikrer, at hun tager stigningen meget alvorligt.

»Jeg følger udviklingen i langtidsledigheden tæt, men nu skal vi også give tid til, at pakken mod langtidsledighed kan få lov at virke. En del af initiativerne får først virkning her fra årsskiftet,« siger hun.

Læs mere

Du kan læse hele analysen fra AE her:

http://www.ae.dk/analyse/mange-faglaerte-sidder-fast-ledighedskoen