130.000 færre erhvervsaktive i Udkanten i 2040

Af

Selv om pensionsalderen stiger, vil andelen af erhvervsaktive falde i alle landets kommuner. Drænet er mest voldsomt i Udkantsdanmark, hvor en stadig mindre andel arbejdende borgere skal sikre velfærden. Dårligere offentlig service kan blive konsekvensen, påpeger fagfolk. Flere borgmestre er alligevel optimistister.

Foto: Foto: Lars E. Andreasen/Scanpix

FORSØRGERBYRDE Når de nyfødte på Læsø i 2040 fylder 27, vil de med stor sandsynlighed være flyttet fra øen.

Danmarks Statistik regner med, at knap fire ud af ti i den erhvervsaktive alder om 27 år vil være forsvundet fra Kattegats største ø, hvilket gør saltøen til den danske kommune, som mister flest erhvervsaktive set i forhold til hele kommunens befolkning.

Læsø er ikke den eneste kommune, som skrumper på andelen af erhvervsaktive. Det sker i hele landet, men værst ser det ud i Udkantsdanmark. Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af befolkningsfremskrivningstal fra Danmarks Statistik.

I Danmark som helhed falder andelen af erhvervsaktive fra 66,1 procent i dag til 62,3 procent i 2040 – altså med knap fire procentpoint. Men i de 46 udkantskommuner er faldet på mere end fem procentpoint – fra 64 til 58,8 procent.

Det lyder måske ikke af meget, men for de enkelte kommuner kan der være tale om drastiske tal. For eksempel bliver arbejdsstyrken på Læsø næsten 40 procent mindre, mens der i 2040 er gjort et indhug på 30 procent i det arbejdende folk i Lolland Kommune i forhold til i dag.

Selv om eksperter påpeger, at en faldende andel i den erhvervsaktive alder højst sandsynligt vil skabe økonomiske udfordringer for en kommune på grund af mindre skattegrundlag, er Læsøs borgmester ikke bekymret om netop dette forhold.

»Mange i den tredje alder på øen har gode pensioner, som er udgangspunkt for et godt skattegrundlag for os. Vi er så lille et samfund, at nogle få meget velhavende ældre, som vi har, kan få procentuel stor indflydelse på vores økonomi,« siger borgmester Thomas Wrichsberg Olsen, Lokallisten.

Til gengæld er det faldende befolkningstal som helhed ’et meget stort problem’, erkender saltkommunens øverste politiske og administrative leder. I øjeblikket er der 1.839 borgere på øen, mens der i 2040 forventes at være 1.387.

»Når vores befolkningstal falder hvert år, bliver det sværere og sværere at opretholde et bæredygtigt samfund. Det bliver sværere at drive de forskellige institutioner med så lille et befolkningstal,« siger han.

Kommunal service udfordres

Af de ti kommuner, hvor andelen falder mest, er ni af dem i Udkantsdanmark. Modsat er der ingen af de ti kommuner, som rammes mindst af den demografiske udvikling, som ligger i Udkantsdanmark. Selv om pensionsalderen i 2040 forventes at være hævet til 70 år, forventes Udkantsdanmark samlet at miste 133.217 personer i den erhvervsdygtige alder.

»Som udgangspunkt vil udviklingen gå i retning af, at der bliver mere pres på økonomien i kommunerne, hvor andelen falder mest. De vil få sværere ved at levere den service, som de har i dag,« siger Kurt Houlberg, programchef hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), som har forsket i kommunaløkonomi i mange år.

Men der kan være undtagelser, hvis ældrebefolkningen er ressourcestærke, både økonomisk, som Læsøborgmesteren påpeger, men også helbredsmæssigt.

»Meget tyder på, at når befolkningen lever længere, så vil sundhedsudgifterne ikke stige i samme takt som levealderen, men snarere med den halve takt. Hvis en kommunes ældre klarer sig bedre end gennemsnittet, er det derfor ikke utænkeligt, at udviklingen vil reducere udgiftsbehovet,« siger Kurt Houlberg.

En kommune vil også kunne få gavn af stærke ældre på andre måder.

»De vil kunne give en hånd med i daginstitutioner og være besøgsvenner for mindre velfungerende ældre. Derved vil de kunne være supplement til kommunalt ansatte og potentielt også kunne spare kommunen for nogle udgifter,« siger han.

Dårlig service skaber ond cirkel

I pædagogernes og sosu’ernes fagforeninger er formændene nervøse for, at den demografiske udvikling får negative konsekvenser for den service, som kommunerne kan levere til borgerne i for eksempel børnehaver og på plejehjem.

»Det bliver sværere at opretholde det samme kvalitetsniveau i velfærdsinstitutionerne, når man har færre penge at gøre det med. Jeg frygter, at man laver besparelser ved at spare på antallet af pædagoger, så normeringerne bliver dårligere,« siger Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening BUPL.

Det er ikke kun af frygt for, at hans egne medlemmer vil miste job. Det vil også være en ond cirkel for kommunerne.

»Hvis man vil tiltrække borgere til en kommune, skal man have gode skoler og daginstitutioner. Det handler derfor om for kommunerne at investere i at opretholde gode institutioner, så man ikke risikerer at tabe på længere sigt,« siger han.

I FOA, hvor blandt andet sosu’erne er organiseret, udtrykker formand Dennis Kristensen også frygt for dårligere service.

»Vi kan se, at kommunerne i stigende grad gør brug af ikke uddannet arbejdskraft. De er billigere end de uddannede. Jeg er bange for, at de fremadrettet vil se det som en økonomisk fordel at tage ikke uddannede for at spare, hvis deres indtægter falder,« siger han.

Risiko for dårligt omdømme

Høgni Kalsø Hansen, lektor i regional udvikling ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, vurderer også, at konsekvensen af en mindre andel i den erhvervsaktive alder typisk vil være faldende skattegrundlag. Han påpeger dog, at det også kommer an på, hvorvidt befolkningen i den erhvervsaktive alder matcher erhvervsstrukturen i det enkelte område.

»Hvis nedgangen i andelen i den erhvervsaktive alder bliver erstattet af en positiv udvikling i de kompetencer, som den tilbageværende arbejdskraft har, så behøver det ikke have så store konsekvenser, da de fleste vil have et arbejde,« siger lektoren.

»Men mange steder vil man både se en nedgang i andelen af erhvervsaktive og andelen, som er i beskæftigelse, fordi dårligt uddannede og kontanthjælpsmodtagere flytter til områderne. Kommunen risikerer at få et dårligt omdømme, som gør, at folk, der potentielt kunne gøre en forskel i kommunen, ikke vælger at bosætte sig,« forklarer Høgni Kalsø Hansen.

Turistkommune har rige ældre

I Odsherred Kommune, hvor andelen af erhvervsaktive forventes at falde fra at udgøre 62,8 procent til 55,3 procent, er borgmesteren ikke bange for, at skattegrundlaget falder.

»Beregninger i kommunen viser, at de ældre, som flytter hertil, er økonomisk velfunderede. Derfor er det ikke nødvendigvis en udfordring i forhold til den kommunale økonomi. Samtidig bliver man ældre og ældre, før man har brug for hjælp,« siger Odsherreds borgmester Thomas Adelskov (S).

Som landets største sommerhuskommune vil Odsherred også have mange ældre i 2040, da mange vælger at bosætte sig i deres sommerhus, når de går på pension, vurderer borgmesteren, men han har samtidig en formodning om, at andelen i den erhvervsaktive alder ikke vil falde så markant, som Danmarks Statistik forudser.

»Vi har de seneste to år arbejdet målrettet med at tiltrække folk, som gerne vil indgå i bofællesskaber. Det er folk, som synes, det er vigtigt, hvad der foregår rundt om dem, og som derfor vil være gode bidragydere til kommunens landsbyer og byer i form af aktivitet i foreninger, på skoler og kulturelt,« siger Thomas Adelskov og fortæller, at kommunen også vil arbejde fremadrettet for at tiltrække denne målgruppe, som samtidig vil kunne bidrage til kommunekassen.

Borgmesteren forventer ikke, at kvaliteten i kommunens service vil falde som følge af den demografiske udvikling, men derimod vil det som på Læsø presse kommunekassen, at det samlede befolkningstal er faldende.

»Vi bliver 160 til 180 færre om året, hvilket betyder, at vi får mindre og mindre i bloktilskud, så vi er nødt til hvert år at kigge på besparelser,« siger han.

Borgmester afviser fald

I Gribskov Kommune, som trods sin status som bykommune også ligger i top ti over de kommuner, hvor andelen af erhvervsaktive forventes at falde mest frem mod 2040, regner Danmarks Statistik med, at andelen falder med 7,4 procentpoint. Men det står i modsætning til den konservative borgmesters vurdering.

»Vi forventer en fremgang i andelen af erhvervsaktive. Danmarks Statistik har ikke taget hensyn til alle de tiltag, vi har gjort de seneste år,« siger borgmester Jan Ferdinandsen og fortæller, at kommunen blandt andet har oprettet et erhvervsråd, som har samlet kommunens erhvervsforeninger, så de kan samarbejde i stedet for at konkurrere mod hinanden i forhold til erhvervsmæssige tiltag.

Samtidig har kommunen ifølge borgmesteren fået rettet op på den dårlige økonomi, som tidligere har præget kommunen, hvilket også kan være med til at tiltrække folk.

Grunden til, at andelen af erhvervsaktive forventes at falde mest i Udkantsdanmark, er ifølge Høgni Kalsø Hansen, at der mangler arbejdspladser i yderkommunerne.

»En del virksomheder har ikke været konkurrencedygtige, hvilket betyder, at virksomheder lukker og dermed bliver der mangel på arbejdspladser,« siger han.

Kurt Houlberg fra KORA peger på, at der samtidig er sket en centralisering af uddannelsesinstitutionerne, hvilket får de unge til at flytte til byerne, hvor mange efterfølgende bliver boende.

Erhvervssparring skal redde saltøen

Hvis kommunerne vil forsøge at tiltrække erhvervsdygtig arbejdskraft og dermed et godt skattegrundlag til kommunen, skal de sætte penge og tid af til at lave nogle grundige undersøgelser af, hvad der er af erhvervsmæssigt potentiale i den enkelte kommune, og hvordan det kan udnyttes, siger Høgni Kalsø Hansen.

Programchefen fra KORA vurderer, at det måske kan hjælpe kommunerne at lave kampagner for at tiltrække erhvervsaktive.

»De skal slå på nogle af de naturmæssige herligheder og billige bosætningsmuligheder, der er de enkelte steder. Det er der allerede mange kommuner, som prøver på, men det er et langt sejt træk,« siger han.

På Læsø har kommunen blandt andet lavet et samarbejde med erhvervscentrene i Frederikshavns Kommune, som har over ti konsulenter ansat, for at hjælpe øens virksomheder med sparring, så de nyfødte ikke behøver at være flyttet fra saltøen om 27 år på grund af manglende jobmuligheder.

»Ofte er virksomhederne på Læsø meget gode producenter, men de er ikke så gode til afsætning. Konsulenterne kan rådgive virksomhederne om, hvordan de for eksempel kan afsætte deres produkter i fællesskab,« forklarer Læsø-borgmesteren.