TALETID

114 politikere taler mere end Lars Løkke Rasmussen i folketingssalen

Af

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Kristian Thulesen Dahl er de partiledere, der taler mest i folketingssalen. Begge har siden 2011 sagt over tre gange så meget som Lars Løkke Rasmussen. Den mest talende politiker er dog et menigt folketingsmedlem. Du gætter ikke hvem.

Der bliver sagt mange ord i Folketingssalen, men ikke alle politikere er lige talende. Lars Løkke Rasmussen (V) hører til de mindst talende partiledere.  

Der bliver sagt mange ord i Folketingssalen, men ikke alle politikere er lige talende. Lars Løkke Rasmussen (V) hører til de mindst talende partiledere.  

Foto: Martin Sylvest/Scanpix

Oppositionens leder Lars Løkke Rasmussen er den stille dreng i folketingssalen, hvis man sammenligner med de fleste af hans kolleger i Folketinget. Fra 4. oktober 2011 til 18. marts 2015 har Lars Løkke Rasmussen udtalt sig i folketingssalen på 32 møder og haft 239 kommentarer.

Både Helle Thorning-Schmidt og Kristian Thulesen Dahl har sagt tre gange så meget i folketingssalen som Løkke siden 2011. Faktisk har hele 114 politikere som blandt andre Villum Christensen (LA), Thomas Danielsen (V) og Flemming Møller Mortensen (S) talt mere end Venstres formand.

Så meget taler toppolitikerne
Note: Brian Mikkelsen indgår i opgørelsen for de Konservative, da partiets landsformand, Søren Pape Poulsen, ikke er medlem af Folketinget. Flere partiledere har ikke haft hvervet i hele valgperioden, men har haft andre poster. Kilde: Ugebrevet A4, analyse af referater fra møder i folketingssalen fra folketingets hjemmeside.

Det viser Ugebrevet A4's analyse af referater fra folketingssalen fra perioden, hvor Helle Thorning-Schmidt har været statsminister. I gennemgangen har A4 automatisk optalt, hvor mange gange hver politiker har udtalt sig. Korte kommentarer, lange indlæg, svar og spørgsmål tæller lige meget i opgørelsen.

Lars Løkke Rasmussens pressechef meddeler, at Venstres formand ikke selv ønsker at deltage i et interview om, hvorfor han er forholdsvis stille i folketingssalen. Politisk ordfører Inger Støjberg vil dog gerne fortælle hvorfor:

»Man skal se det i det lys, at Lars Løkke er leder af oppositionen og har mange andre opgaver end at stå på Folketingets talerstol. Han har været til stede i salen og deltaget i debatter med statsministeren. Og hvis man ser på den politiske dækning og debat, kan man se, at Venstres politik i høj grad har været i centrum. Lars Løkke har også indgået i en lang række aftaler, som han har forhandlet på plads. Det er godt nok, at Lars Løkke er nummer 115 (i kommentarer i folketingssalen red.).  Det er slet ikke et udtryk for, om man er en aktiv spiller i politik eller ej. Man kan ikke bruge opgørelsen til så meget,« mener hun.

Inger Støjberg peger på, at det heller ikke er fair at sammenligne Løkke med ministre, der automatisk får stor taletid i salen, når de fremlægger lovforslag i Folketinget og svarer på spørgsmål.

S: Løkke er gået i talestolsstrejke

Et par gange har Lars Løkke Rasmussen holdt sig væk fra folketingets talerstol i mere end 200 dage. De lange fraværsperioder gav ham øgenavnet ’Løkke i Hængekøjen’ på Twitter, i aviser og på nettet. Sidste år markerede Løkke sig dog markant mere i folketingssalen end i 2012 og 2013.

Det er naturligt, at man som partileder står på mål for sin politik og svarer på spørgsmål. Jeg ville ønske, at Lars Løkke havde større lyst til det, så den politiske debat ikke bliver reduceret til korte punchlines. Maja Panduro (S), politisk ordfører

Alligevel savner Socialdemokraternes ordfører stadig Lars Løkke Rasmussen på talerstolen. Regeringen skal stille op til byger af spørgsmål fra oppositionen, men oppositionens leder kan godt trække sig tilbage og nægte at svare, mener Maja Panduro.

»Det er et problem, at Løkke putter med politikken på den måde. Danskerne kan ikke få svar på, hvem der skal fyres med nulvækst, eller om Venstre vil gå efter dagpengemodtagerne igen? Der er skabt stor usikkerhed omkring det eksperiment, som Venstre vil kaste Danmark ud i. Det er naturligt, at man som partileder står på mål for sin politik og svarer på spørgsmål. Jeg ville ønske, at Lars Løkke havde større lyst til det, så den politiske debat ikke bliver reduceret til korte punchlines,« siger Maja Panduro.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, giver ikke meget for Socialdemokraternes kritik af Løkke.

»Jeg har efterhånden vænnet mig til, at noget af det eneste, Maja Panduro kommer med, er en sønderlemmende kritik af Lars Løkke. Hun må kritisere alt det, hun vil. Det ændrer ikke på, at Lars Løkke er en markant og synlig leder for oppositionen. Det ændrer heller ikke ved, at Venstre har haft en lang række udspil på stort set alle områder blandt andet inden for integration, landbrug og udkantsområder. Jeg kunne til gengæld godt tænke mig at høre, hvad regeringen vil gøre fremadrettet. I stedet for hvad de har gjort bagudrettet,« svarer Inger Støjberg.

Kristian Thulesen Dahl nyder debatten

Dansk Folkepartis partileder er den næstmest aktive partileder i folketingsdebatterne. Kristian Thulesen Dahl siger, at han nyder at blande sig i den demokratiske debat.

»Hvis man har en politisk bacille i kroppen, er folketingssalen et godt sted at være. Det er demokratiets højborg, hvor alle kan komme til orde, og hvor mindretallet har beskyttelse. Der er meget, som lever og ånder i folketingssalen. Det er et sted, hvor jeg godt kan lide at opholde mig,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Tjek, hvor meget hver politiker har talt
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af referater fra møder i folketingssalen fra folketingets hjemmeside

Selv om der bliver diskuteret bravt i folketingssalen, flytter politikerne sig sjældent i deres holdninger. Men Folketingets talerstol har alligevel stor værdi, mener partilederen for Dansk Folkeparti.

»Det er et udstillingsvindue, hvor journalister og danskere har mulighed at følge med i, hvad der sker. Samtidig dyrker man relationer på tværs at partier, og det er en fordel, når der skal laves politiske forlig. Folketingssalen er også et godt sted at udstille de beslutninger, andre har truffet, og spørgetimen er en mulighed for at afsløre statsministerens bluffnummer, når hun for eksempel taler om stram asylpolitik,« mener han.

Debatten er væsentlig for at finde fælles løsninger. Den skal være så offentlig som muligt. Finn Sørensen (EL)

Netop statsminister Helle Thorning-Schmidt er suverænt den partileder, der har talt mest i folketingssalen. Det er ikke mærkeligt, for statsministeren holder taler til åbnings- og afslutningsdebatter og svarer på spørgsmål fra salen – både når Kristian Thulesen Dahl og mange andre folketingsmedlemmer er skeptiske over regeringens politik.

»Man skal ikke være i tvivl om, at vi har en statsminister, der gerne stiller op, tager debatten og selv aktivt tager ordet,« lyder opbakningen fra politisk ordfører Maja Panduro (S).

Se hvem der slår statsministeren i talelyst

Med 1.483 indlæg på 115 møder i folketingssalen er et enkelt folketingsmedlem mere taleglad end selv statsministeren: Finn Sørensen fra Enhedslisten slår alle på Christiansborg, når det gælder debatlyst siden 2011.

Selv er han glad for førstepladsen.

»Det kan jeg godt være lidt stolt af. Jeg behøver ikke skamme mig. Det er lidt min natur, at vi i folketingssalen får skabt en politisk afklaring. Debatten er væsentlig for at finde fælles løsninger. Den skal være så offentlig som muligt, så vælgerne kan se, hvordan hver politiker tænker,« siger Finn Sørensen.

Han bruger folketingssalen til at belyse nuancer i beslutningerne og bliver også klogere på sine egne og andres ideer og argumenter.

»Nogle gange går der drilleri i den, men normalt er debatten med til at afklare, hvad folk mener,« siger han.

Taleglad kuglestøder løber til salen

En debutant ved folketingsvalget i 2011 er også blevet præmie-debattør. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance vandt tidligere sølv ved OL som kuglestøder. Nu har han taget rekorden som den politiker, der har blandet sig i debatten ved flest møder i folketingssalen siden 2011. På 160 møder ud af 391 har Joachim B. Olsen taget ordet.

»Jeg kan godt lide at sidde på mit kontor med tv’et tændt med debat fra folketingssalen. Bliver debatten livlig, kan jeg godt finde på at løbe derned. Det er spændende at være i salen, hvor man kan stille ministre spørgsmål, og de skal svare ærligt. Det er en vital og spændende del af folketingsarbejdet,« siger Joachim B. Olsen, der især diskuterer beskæftigelsespolitik livligt.

De kæmper mest for deres synspunkter

Netop Liberal Alliance og Enhedslisten er de partier, som markerer sig mest i folketingssalen i forhold til partiernes størrelse. Joachim B. Olsen forklarer, at det er en del af Liberal Alliances mål at være aktiv i folketingssalen.

»Det er en del af vores kultur,« siger han.

Enhedslistens Finn Sørensen peger også på en anden grund til den store taleiver. Det er vigtigt at argumentere imod en politik, man er uenig i.

»Både Enhedslisten og Liberal Alliance har en grundlæggende anden opfattelse end de andre partier. Det er skattelettelser kontra velfærd. Enhedslisten står fast om velfærden, mens Helle Thorning og de andre med skattelettelser udhuler midlerne til velfærd. Når det drejer sig om privatisering, står vi også alene. Hvis man vil slås for sine synspunkter, er man mere aktiv,« fastslår han.

Små partier taler mest

Der er også en anden forklaring på, at mindre partier som Enhedslisten og Liberal Alliance er så ihærdige i folketingssalen, forklarer Christian Kock, professor i retorik på Københavns Universitet.

»Partierne står lidt marginalt og prøver at undgå at blive overset. Når de store partier slås, går de ind og vil også have noget af opmærksomheden. De store partiledere og partier behøver ikke bruge samme strategi,« fortæller professoren.

Så meget har hvert parti sagt i folketingssalen siden 2011
Kilde: Ugebrevet A4, analyse af referater fra møder i folketingssalen fra folketingets hjemmeside

Pressen kontakter automatisk Socialdemokraterne og Venstre, når sager dukker op. Derfor kan politikerne i de partier læne sig lidt mere tilbage i folketingssalen – de skal nok få opmærksomhed alligevel.

Når politikerne fra de mindre partier indtager talerstolen så ofte, skyldes det også, at hver politiker har flere ordførerposter og skal dække store områder.

»I de store partier, vil der være flere folketingsmedlemmer, der sidder på de bageste rækker. I et mindre parti kan man ikke gemme sig så meget. Uanset partiets størrelse er der lige så mange lovforslag at forholde sig til,« konkluderer Christian Kock.

Tavs vandværksordfører dropper talerstolen

Tre venstrepolitikere har talt mindst fra folketingets talerstol de seneste år: Hans Christian Thoning, Birthe Rønn Hornbech og Karen Jespersen.

Man kan sagtens sætte dagsorden uden at være på talerstolen. Hans Christian Thoning (V)

Sidstepladsen har vandværks-, beredskabs-, hjemmeværns- og turismeordfører Hans Christian Thoning, der siden oktober 2011 har haft ordet på fem møder i folketingssalen.

»Hvem, der taler i folketingssalen, hænger sammen med, hvem der har ordførerskaberne. Jeg dækker områder, hvor ministrene ikke er så aktive. Det er begrænset, hvor mange lovforslag der er inden for områderne. Sådan er det,« siger Hans Christian Thoning, der ikke er bange for, at tavshed rimer på glemsel.

Han lægger i stedet kræfterne i udvalgsarbejdet og arbejder med at hjælpe turist- og offshorebranchen.

»Man kan sagtens sætte dagsorden uden at være på talerstolen,« mener han.

Borgens debatter keder danskerne

Den almindelige vælger lægger da også sjældent mærke til, hvad politikerne siger på Folketingets talerstol, forklarer Johannes Andersen, lektor på Statskundskab på Aalborg Universitet og forsker i politisk kommunikation.

»Folketingets talerstol har mistet betydning. I 60'erne og 70'erne var der lange referater i aviserne, og nyhederne på tv lavede også regelmæssigt sammenklip af, hvad der blev sagt i Folketinget. I dag arrangerer TV2 og DR deres egne debatter. Det er kun de mest hardcore interesserede i politik, der følger med i folketingsdebatterne. Fjernsynet er til gengæld blevet hovedkilde til information for mange vælgere, og så er der også folk, der desperat leder efter et hurtigt politisk standpunkt og bliver inspireret af kammerater, gratis aviser og sociale medier,« fortæller Johannes Andersen.

Folketingets talerstol er med til at sikre, at den demokratiske proces er gennemskuelig. Johannes Andersen, lektor, Aalborg Universitet

Selv om debatten i folketinget keder mange danskere, er den dog ikke uden betydning, siger Johannes Andersen. Det er stadig i folketingssalen, at mindretallet kan kontrollere regeringen og stille spørgsmål. Og det er her, at ministre skal stå til ansvar – og kan miste posten – hvis de er kommet på glatis og får et flertal imod sig.

»Folketingets talerstol er med til at sikre, at den demokratiske proces er gennemskuelig,« mener lektoren, som fortæller, at der også er en forventning om, at toppolitikere markerer sig fra talerstolen.

»Vælgerne regner med, at politikerne fylder deres rolle ud. Hvis man er meget fraværende fra talerstolen, bliver det straks bemærket,« siger han.

Klik her for at læse, hvordan undersøgelsen er foretaget