Et trygt dagpengesystem?

10.000 vil fremover miste deres dagpenge hvert år

Af | @LaerkeOeland

Sådan lyder den seneste prognose fra A-Kassernes Samvirke. Men tallet ville være minimum 2.000 højere, hvis det ikke var for den dagpengereform, som bliver vedtaget i Folketinget i dag.

Her præsenterer regeringen sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti den dagpengereform, de er blevet enige om. Reformen bliver tredjebehandlet i Folketinget i dag og træder i kraft 1. januar 2017.

Her præsenterer regeringen sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti den dagpengereform, de er blevet enige om. Reformen bliver tredjebehandlet i Folketinget i dag og træder i kraft 1. januar 2017.

Foto: Scanpix/Linda Kastrup

'Et tryggere dagpengesystem.' Det er overskriften på den reform, som regeringen endeligt vedtager i dag sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Men selv med de forbedringer, der bliver indført for de ledige fra 2017, vil der være omkring 10.000 mennesker, der falder ud af dagpengesystemet om året. Sådan lyder prognosen fra A-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke.

»Der er ikke noget i de data, vi har til rådighed, der tyder på, at vi kommer under 10.000 om året. Det er nok det niveau, vi skal forvente fra 2017 og nogle år frem,« siger direktør Verner Sand Kirk.

2.000 færre falder ud hvert år

Det er stadig for mange, lyder det fra LO, som har været med til at strikke dagpengereformen sammen. Men de glæder sig over, at det er lykkedes at finde en model, hvor mindst 2.000 færre vil miste retten til dagpenge hvert år.

»Det antal personer, som årligt mistede dagpengeretten fra 2013 til 2015 var alt for højt. Derfor var det også vores hovedprioritet i forbindelse med Dagpengereformen, at det skulle være væsentligt færre,« siger Mads Busck, der er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i LO.

Det bliver et vedvarende problem, at rigtig mange får revet deres forsørgelsesgrundlag væk. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Med reformen bliver det lettere at genoptjene retten til dagpenge, og de ledige vil derfor i gennemsnit få forlænget deres dagpengeperiode med et halv år.

»Når de får en længere frist til at finde arbejde, vil der også være færre, der falder ud. Så forlængelsesmuligheden er rigtig god, 2.000 er trods alt bedre end ingenting,« siger Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke.

Men selvom 2.000 færre falder ud hvert år, er det ikke lykkedes politikerne at løse 'dagpengeproblemet,' mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Det bliver et vedvarende problem, at rigtig mange får revet deres forsørgelsesgrundlag væk. Så vi kommer til at se en marginalisering af nogle af dem, der ellers har været faste kernetropper på arbejdsmarkedet,« siger han.

Hvornår bliver økonomien normal?

Den lov, som politikerne vedtager i dag, bygger på anbefalinger og analyser fra Dagpengekommissionen. De har regnet ud, at med det nye dagpengesystem ville omkring 6.700 personer opbruge retten til dagpenge hvert år.

Denne effekt sætter dog først ind, når reformen er fuldt indfaset i 2020, og når økonomien igen kommer i en 'normalsituation.' Og så er tallet med en usikkerhed på plus/minus 3.000, forklarer Nina Smith, der var formand for Dagpengekommissionen.

»Vores skøn på 6.700 gælder en situation, hvor alle de midlertidige ydelser er udfaset. De midlertidige ydelser har jo givet en ophobning af rigtig mange personer, der desværre har mistet dagpengeretten i de senere år. De midlertidige ydelser er først udfaset i 2017, og så vil der gå nogle år, inden arbejdsmarkedet har tilpasset sig det øgede udbud,« siger hun.

Hvor realistisk er det at skaffe alle de der småjob, og hvordan står de langtidsledige i konkurrencen med polakkerne, svenskerne og de studerende? Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke

Der vil også gå nogle år, før ledigheden kommer ned på 'det normale niveau'. Lige nu er den reelle ledighed 4,3 procent, mens normalniveauet, som man også kalder 'den strukturelle ledighed', er 3,5 procent.

Og ledigheden er kun svagt faldende, viser den seneste rapport fra de økonomiske vismænd, som udkom tidligere i denne uge.

Derfor stiller Verner Sand Kirk spørgsmålstegn ved, hvornår vi kommer ned på 6.700 personer, der årligt falder ud af dagpengesystemet.

»Vi er jo noget fra normalsituationen,« siger han og forklarer, at man også skal tage højde for en 'forskydningseffekt'.

»Hvis vi ser et væsentligt fald i antallet, der bliver fyret, så går der to år, før der er færre, der mister deres dagpengeret,« forklarer han.

Selvom ledigheden er lavere nu, var der lige så mange, der faldt ud af dagpengesystemet i januar i år som januar 2015. Men de ledige har på grund af den generelt bedre beskæftigelse en lidt bedre chance for at finde et arbejde nu.

Derfor er AK-Samvirkes optimistiske skøn, at kun 13.000 mister dagpengeretten i år, mod 17.000 sidste år. Og når reformen så træder i kraft i 2017, vil tallet falde med 2-3.000 personer og komme ned på 10.000, vurderer de.

»Det kan dog blive lavere i 2017 på grund af indfasningen af reformen. Når det bliver nemmere at genoptjene dagpengeretten, vil der være færre, der falder ud de første måneder. Men det vil stige igen og komme i balance fra 2018,« forklarer Verner Sand Kirk.

Kampen om småjob

I LO håber man, at dagpengereformen kommer til at redde væsentligt flere end 2.000 fra at falde ud hvert år. For i beregningerne er der ikke taget højde for, at det bliver mere attraktivt at tage småjob.

»Vi forventer, at ikke mindst reformens regler om fleksibel genoptjening, som medfører en større gevinst ved småjob, vikariater med mere vil medføre, at flere kommer i beskæftigelse, som på sigt kan blive varig beskæftigelse,« siger Mads Busck.

I AK-Samvirke tror de dog kun, det vil have en "marginal betydning," for der kommer til at være rift om de korte og løse ansættelser.

»Spørgsmålet er, hvor realistisk det er at skaffe alle de der småjob, og hvordan de langtidsledige står i konkurrencen med polakkerne, svenskerne og de studerende,« siger Verner Sand Kirk.

Dertil kommer, at dagpengereformen bliver indfaset samtidig med kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, der vil sende flere ledige ud at lede efter småjob. Og samtidig betyder efterlønsreformen og den senere tilbagetrækningsalder, at der bliver frigivet færre job.

Det er helt afgørende, at alle gode kræfter står sammen og gør deres yderste til, at de her nye regler kommer til at virke så godt som muligt Mads Busck, arbejdsmarkedspolitisk konsulent i LO

»Og så er der jo også flygtninge, som kommer og abonnerer på de her job. Så der er mange faktorer, som gør, at de småjob, dagpengemodtagerne kunne få, risikerer at blive besat af nogle andre,« siger Verner Sand Kirk.

Omvendt kan det store fokus på småjob også få arbejdsgiverne til at slå flere småjob op. Det er dagpengekommissionens teori og LO's håb.

»Der er fokus på, at småjob kan være et instrument, der kan hjælpe folk videre, og vi tror på, at der er fokus på det, fordi det virker,« siger Mads Busck.

Der bliver ikke nødvendigvis rift om småjobbene, mener han.

»Jeg kan godt forestille mig, at småjob bliver mere udbredt. Så vi håber, at det kommer til at gå op,« siger han.

Men det kræver, at arbejdsgiverne slår jobbene op.

»Det er meget svært for de arbejdsløse at søge job, der ikke er slået op. Så der må vi virkelig håbe, at arbejdsgiverne i højere grad vil slå de her småjob op,« siger Mads Busck.

Og så skal A-kasserne og jobcentrene hjælpe dagpengemodtagerne med at finde de korte ansættelser, der på sigt kan blive til varig beskæftigelse.

»Det er helt afgørende, at alle gode kræfter står sammen og gør deres yderste til, at de her nye regler kommer til at virke så godt som muligt,« siger han.